Derfor hader vi swingere

Frisindet - med måde: Vi udviser mere forståelse overfor polyamorøse end swingere

Forskere spurgte en række amerikanske mænd og kvinder om deres holdninger til forskellige versioner af non-monogame forhold.

Swingere (ren sex uden følelser), åbne forhold (følelsesfri sex med andre end ens faste partner) og polyamorøse forhold (sex og kærlighed med flere partnere).

Se også: Mega-swingerorgie vækker nabovrede

Og det fremgik, at deltagerne havde mest negative holdninger til swingere, mens de var mest positive overfor polyamorøse. Åbne forhold placerede sig midt i mellem.

Studiet er publiceret i 'Sexuality & Psychology.'

Vi spurgte sexolog og parterapeut Sara Skaarup, der har arbejdet med alternative parforholdsstrukturer og skrevet en bog om åbne forhold, om hvorfor det tilsyneladende er mere tilforladeligt at være polyamorøs.

- Folk kan som udgangspunkt ikke forholde sig til de der blandings-former. For de fleste skal sex og kærlighed helst hænge sammen. Når de hører om andre, der udlever varianter, hvor disse ting ikke går hånd i hånd - såsom swingere - kan det føles frastødende eller ligefrem som en trussel for ens eget verdensbillede.

- Desuden oplever jeg, at vi tit er værst til at have fordomme overfor dem, der faktisk ligner os selv lidt. Dem, der ligeså godt kunne have været os selv. Hvis det, man skal forholde sig til, virker meget langt fra ens eget verdensbillede, så er det tit nemmere at få hul til tolerancen: Herregud, lad dem, de er jo så anderledes, har intet med os at gøre, mener Skaarup.

Det er med andre ord lettere at være tolerant overfor noget, man slet ikke forstår.

Fordom
Måske er det også fordomme overfor swingeren, der er på spil her: ’smågrimme mennesker, der tanketomt stikker deres ildelugtende kønsorganer ind i hinanden’?

- Ja, måske. Men moderne swingere mødes mindst ligeså ofte privat og i små nøje udvalgte grupper, hvor folk kan være både unge, højtuddannede og superlækre, men det er der ikke mange, der ved. Fri sex er stadig utrygt for mange, og jeg tror, det er fordi, det pirker til vores egne indre forbud, siger Sara Skaarup.

- De, der har både i pose og sæk - altså et fast forhold og adgang til sex med flere - har jo på ét sæt det bedste fra begge verdner. Og det kan være en svær en at sluge for den, der føler sig begrænset i sit eget forhold og måske kæmper med at forblive tro - eller som har affærer i det skjulte. Da bliver andres frie rammer provokerende at se på.

Forført
De fleste har også oplevet på egen krop, hvor forført man kan blive af 'bare sex' og ved, at det kan lede til både forelskelse og måske brud, mener sexologen:

- Det er dette, der føles farligt for mange, også selv om de blot er i betragterens rolle, fordi det pirker den vores egen angst for, at relationer og følelser skal vise sig være flygtige og uden for vores kontrol. Jeg tror ikke, frygten er bevidst - det er mere en uvilje mod det ukendte og lidt farlige.

Sexperterne - 2. maj. 2012 - kl. 11:00 TV: Sådan får du i både pose og sæk

Swingere repræsenterer måske det kolde og overfladiske, som modsætning til det 'ægte' forhold? For folk, for hvem sex altid er forbundet med følelser, er sex uden følelser beskidt og tomt og undergravende?

- Vi forstår det ikke - så vi fordømmer der. Eller: Jeg har det ikke selv - så jeg fordømmer det. Men generelt er vi klart mere åbensindede herhjemme end i USA, hvor undersøgelsen er lavet. Jeg tror egentlig ikke, folk er helt så kategoriske, men idealet om, at sex og kærlighed skal følges, lever i bedste velgående.

- Når svarerne synes bedst om polyamori, så kan det vel også hænge sammen med, at mange egentlig gerne VILLE have, at forhold kunne være sådan. Selv om det ikke er aktuelt eller overskueligt for en selv, kan man jo godt have drømme om kærlighed, der stemmer end positivt, utopisk eller ej, siger Sara Skaarup.

Se også: Sådan er de åbne forhold - også

Over artiklen her kan de se trailer til den danske dukkefilm, Venus, om et i swingerklub.

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere