Hva' er nu det: Kun halvdelen dyrker sex på bryllupsnatten

Ofte er manden for fuld, kvinden træt eller også har parterne skændtes under bryllupsfesten, viser ny undersøgelse

Spændt op til lir på bryllupsnatten. Men faldt manden i søvn? Ellergik hun alligevel selv kold på grund af træthed efter festen?(Arkivfoto: ssuaphoto)
Spændt op til lir på bryllupsnatten. Men faldt manden i søvn? Ellergik hun alligevel selv kold på grund af træthed efter festen?(Arkivfoto: ssuaphoto)
Følg Sex & Samliv

Hvad lavede du på din bryllupsnat?

Dyrkede hed sex med din ægtefælle? Skændtes I? Eller snorkede I bare grundigt igennem efter en lang og begivenhedsrig dag?

En undersøgelse i England viser nu, at halvdelen (52 %) af de nygifte afsluttede dagen helt og aldeles blottet for rygende leg på lagnerne.

Gommen for fuld
En af de mest almindelige årsager til den sexløse bryllupsnat skyldes en beruset brudgom(24 %), som enten ikke har orket, eller været i stand til at gennemføre sex-ritualet.

Blandt de andre årsager, som Daily Mail beretter om, er at bruden falder udmattet omkuld og ikke er til at drive til fysisk aktivitet. Eller at de nygifte ligefrem er kommet op at skændes, så der er kold luft mellem parterne fra 'day one.'

Ventede tre dage
2.138 personer, som har giftet sig indenfor de seneste tre år, er blevet spurgt i undersøgelsen.

Sytten procent af de adspurgte kom faktisk først igang med de fysiske aktiviteter tre dage efter at ceremonien var overstået.

Tretten ud af hundrede kvinder var selv for fulde til at 'hoppe lidt' på bryllupsnatten.

I ni procent af tilfældene dampede de nygifte af på bryllupsrejsen og var på den måde afskårede fra intimitet.

'Ikke længere så vigtigt'
- Sex på selve bryllupsnatten er ikke længere så vigtigt for de nygifte. Det kan være fordi travlhed i forbindelse med selve brylluppet har førsteprioritet. Og så har mange af de nygifte jo ofte levet sammen i mange år inden de gifter sig, forklarer marketingdirektør George Charles, Voucher Codes Pro, som står bag undersøgelsen.

HVORDAN FOREGIK DIN BRYLLUPSNAT? ENDTE DEN I SEX, SKÆNDERI ELLER SNORK? Skriv i kommentarfeltet herunder

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind