Dating: Fed, grim og med lille penis

I en tid med fokus på lækkerhed, det slanke slanke og det smukke er der endelig kommet et datingsite for de grimme

(Arkivfoto: Colourbox)
(Arkivfoto: Colourbox)

Farmerdating.dk for de geografisk udfordrede, elitedaters.dk for dem, der føler sig lidt bedre end rosset, golfdating.dk for køllesvingerne, og beautifulpeople.dk for de smukke og rige.

Nu kommer så sites for alle andre: uglydating.dk.

Vi citerer fra deres pressemeddelelse:

'På uglydating.dk mødes dem, som har mindreværd pga. deres udseende. Eksempelvis hvis
- du synes, du er grim, du er overvægtig, du har et handicap, du har en lille penis.'

Vi forudser, at mange sender uglydatinglinket videre til singlevenner og -bekendte. Bare for sjov.

For en måned siden fortalte vi, at datingsitet theuglybugball havde en vis succes i Storbritannien. Nu er øboerne ikke ligefrem verdenskendt for at være klodens smukkeste, så det undrer måske ikke. Så er spørgsmålet, hvad en eventuel succes for uglydating.dk siger om danskerne... Foreløbig er der dog ikke mange tilmeldte.

Åndeligt fællesskab
Sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen hilser sitet velkommen:

- Ideen er jo god nok. Og der er heldigvis mange sites, hvor vægten ligger på helt andre ting fx. fagligt fællesskab som på farmerdating.dk eller postdanmarkdating.dk eller på mere åndelige værdier som på soulmate.dk eller sites med mere spirituelle interessefælleskaber.

- Og jeg tror faktisk, at det med blot at være smuk er lidt passé. Alle ved jo, at man kan være nok så pæne sammen på et foto, men at det er værdier og interesserne, der skal være fælles, hvis et parforhold skal fungere.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere