Landsbyen Havredal på den midtjyske hede har kun 156 beboere, men rummer en sex-shop med provinsens største udvalg af pornografi og sexlegetøj. I øvrigt byens eneste forretning. Købmanden lukkede for mange år siden.
Da Ekstra Bladet aflagde besøg i butikken midt på hovedvejen for at få opklaret, om det er er de lokale landsbybeboere, der er så sexgale, var der på et tidspunkt ni kunder i det store forretningslokale.
Fire af dem var kvinder, der summede rundt om diverse dildoer og andet sjov. Deres tanker holdt de for sig selv, men de havde tydeligvis julelys i øjnene.
Kunder kommer langvejs fra
Det var tyske kartoffelbønder, der tilbage i 1759 fik lov til at grundlægge den lille by med 30 gårde tæt på hinanden. De skulle opdyrke heden. I dag dyrkes andre hede sager.
Butiksindehaver Eva Markussen, 53, forklarer, at mange af kunderne er lastbilchauffører, som kommer langvejs fra.
Butikken sælger også øl, vand, slik, is og cigaretter. Det lokker unge mennesker til fra de to lokale produktionsskoler.
Se videoen fra Havredals formidable sexshop over artiklen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.