Halvdelen har synlige kønslæber

Dansk undersøgelser af kvindes kønsorganer afslører stor variation

Denne uge har stået i kussens tegn. Forleden udkom femte udgave af 'Kvinde kend din krop,' der blandt andet vil hjælpe kvinder at blive dus med deres kuss.'

Og i dag blev stor dansk undersøgelse af kvinders kønsorganer offentliggjort.

Det skriver dr.dk.

Studiet, lavet af Annemette Lykkebo, der er overlæge på Kolding Sygehus, viser blandet andet, at 45 procent af de 250 deltagende kvinder, havde skjulte indre kønslæber. Så hos 55 procent var de små kønslæber synlige.

Se også: Her viser kvinderne deres f.....

Hvilket angiveligt kan være rart at vide, for mange kvinder synes, at de ser forkerte ud dernede, blandt andet på grund af de synlige kønslæber. 13 procent af kvinderne i undersøgelsen følte, at deres kønsorganer var unormale.

Ifølge dr.dk mener Annemette Lykkebo, at kvindernes negative selvfokus hænger sammen med, at mange kvinder nu barberer deres kønsdele:

- Mens man barberer sig kigger man simpelthen mere på sine kønsdele, og når man har fjernet hårene, er de små kønslæber mere synlige, fortæller Annemette Lykkebo.

Hun tror også, at kvinders selvkritik når det kommer til kønsdelene kan hænge sammen med, at de nøgne kvinder vi ser, mest er pornomodeller på nettet.

- I svømmehallen bader vi i lukkede kabiner, og de unge piger vil ikke bade sammen efter gymnastik, så vi har ikke nogen referenceramme, siger Annemette Lykkebo.

Den gennemsnitlige bredde på de små kønslæber var 15,6 millimeter. Og variationen var meget stor: Fra få millimeter til næsten fem centimeter.

Se også: Så store er kønslæberne

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere