Det må godt være sexet - hvis det er dyrt

Reklamer føles kun sexistiske, hvis produktet er billigt, mener kvinder i ny undersøgelse

Ur-reklamen - som denne - er ikke sexistisk. Fordi uret er dyrt. Den indsatte alkopop er tilgengæld billig...
Ur-reklamen - som denne - er ikke sexistisk. Fordi uret er dyrt. Den indsatte alkopop er tilgengæld billig...

En undersøgelse slår fast, at reklamers brug af kvinder som sex-objekter ikke holder - når de annoncerede produkter er billige. Dyre sager må godt sælges med sex, synes kvinder at mene.

Det skriver bureaubiz.dk.

Produkter markedsføres jævnligt med seksuelt betonede annoncer, men lige så jævnligt hører man om kvinders negative reaktion over for dem. Det kan undre, at annoncører så i det hele taget går så seksuelt til værks, men nu kommer en ny undersøgelse dem - delvist - til undsætning. Den nuancerer i al fald synet på sex-i-reklamer.

Se også: Kvinder må være dumme, men ikke sexede

Afsenderen er University of Minnesota, der i 'Psychological Science' offentliggør en undersøgelse, der viser, at kvinder reagerer instinktivt negativt til seksuelt-betonede reklamer - men at denne reaktion tager af, når det sexede er brugt i forbindelse med produkter, som anses for at være high-end, eksklusive og glamourøse.

'Brugen af seksuelle billeder bliver opfattet som skadelig for kvinders syn på sex, der beskrives som noget sjældent, eksklusivt og særligt,' siger Kathleen Vohs, researcher på Carlson School of Management ved University of Minnesota.

Se også: Sex trækker trafik - men sælger skidt

Og når reklamerne så viser produkter, der matcher dette syn, så svinder modstanden mod reklamernes brug af sex ind.

Påstanden blev testet ved, at universitets-holdet viste både kvinder og mænd reklamer for ure til kvinder. I nogle af reklamerne var urene vist med seksuelt betonede billeder, i andre med et majestætisk bjerglandskab. Og nok så væsentligt: I nogle reklamer kostede urene en 50'er, i andre ca. 7.000 kr.

Se også: Fri mediesex til unge

For at få en så spontan reaktion som muligt blev deltagerne bedt om at huske en 10-cifret kode, før de fik vist reklamerne - for at undgå, at de tænkte for meget over reklamerne.

Kvinderne, der så det sexede billede sammen med det billige ur, reagerede mere negativt sammenlignet med de kvinder, som så det sexede billede sammen med det dyre ur.

Mænd havde den samme reaktion på de sex-baserede reklamer, uanset urets pris.

Så man kan godt være lummer - det skal bare lugte af penge samtidig.

To gode grunde til at drikke Jolly Cola. Sex & samliv - 1. nov. 2010 - kl. 13:54 TV: Se de mest sexede reklamer

0 kommentarer
Vis kommentarer