Botox mod orgasme-hysteri

Der er nu håb for kvinder, der får alt for mange orgasmer...

Det ser dejligt ud, men det skulle være et helvede at lide af  'Persistent genital arousal disorder.' (Foto: shutterstock.com)
Det ser dejligt ud, men det skulle være et helvede at lide af 'Persistent genital arousal disorder.' (Foto: shutterstock.com)

'Persistent genital arousal disorder' er en relativt sjælden lidelse, som betyder, at den uheldige kvinde helt ufrivilligt får orgasme - op til flere hundrede gange om dagen.

Den slags kan være belastende i hverdagen med arbejde, børn og huslige pligter og hvad har vi.

Se også: 'Åh nej - nu får jeg igen orgasme i foden'

Nu har læger så måske fundet en mulig løsning for de stakkels kvinder. Det fremgår af en undersøgelse, publiceret i 'Sex & Marital Therapy.'

Botox - eller botulinumtoksin som det hedder i fagsproget - nervegiften, som ellers mest er kendt i plastikkirurgiske kredse, hvor det sprøjtes ind i udvalgte område i ansigtet, typisk mellem øjenbrynene, som så midlertidigt lammes og derved fremstår mindre rynkede.

Lægerne injicerede botox i nogle nervebaner omkring klitoris på to kvinder, der led af de ufrivillige orgasmer. Og vupti - kvinderne fik det meget bedre.

Om kvinderne så helt mistede evnen til at få orgasme, fremgår ikke.

Nu vil forskerne prøve det af på flere kvinder, før de endegyldigt kan sige, at der er fundet en kur mod Persistent genital arousal disorder.

Sexperterne - 22. feb. 2012 - kl. 20:10 10 bizarre orgasmer

0 kommentarer
Vis kommentarer