Michelin-mad og vinsmagning i swingerklubben

Sexklub på Amager har succes med at prøve nye måder at stimulere sanserne

Sanselige mad-, øl- og vinoplevelser i særklasse måtte være sagen, fortæller swingerklubbens Allan, der har allieret sig med Michelin-stjerne kokke og sommelierer. (Foto: cityswingers.dk)
Sanselige mad-, øl- og vinoplevelser i særklasse måtte være sagen, fortæller swingerklubbens Allan, der har allieret sig med Michelin-stjerne kokke og sommelierer. (Foto: cityswingers.dk)

Vinsmagning og gourmetmad.

Det plejer at være noget for Politiken Plus segmentet på smarte restauranter, hvor man får én på sanseoplevelsen.

Men en swingerklub på Amager, hvor det plejer at være en anden side af sanseligheden, der er i fokus, har gennem nogen tid haft succes med at afholde vinsmagninger og gourmetmiddage tilberedt af Micheling-kokke.

I aften fredag 10. december er der fx vinsmagning hos CitySwingers på Amager.

Det skriver side6.dk.

- Naturligvis kommer folk først og fremmest i klubben for at få oplevelser af seksuel karakter, men CitySwingers vil rigtig gerne meget mere end det. Hvorfor vi for noget tid siden satte os for at finde frem til noget helt andet end lysten til fræk klubsex, vi mere eller mindre alle har tilfælles - og fandt her frem til, at sanselige mad-, øl- og vinoplevelser i særklasse da lige måtte være sagen, fortæller klubbens Allan, der har allieret sig med Michelin-stjerne kokke og topdygtige sommeliers, der med jævne mellemrum lægger vejen forbi klubben på Øresundsvej for at give de fremmødte en mad- og/eller smagsoplevelse ud over det sædvanlige.

Passende har lokalerne tidligere huset en kro.

Allerede 18. januar er der så gourmet-aften i sexklubben. Her kommer Jan Cocotte-Pedersen, som fik en Michelinstjerne til Søllerød kro og Hotel Richmond, og laver lækre canapeer.

Se også: Skuffet gangbang-dronning: Klarede kun 91 mænd

- Vi er ved at have skudt os rigtig godt ind på, hvordan gæsterne vil have det, når der er gourmetmiddag og vinsmagning på programmet. Fx forsøgte vi os tidligere med seks retters middag over tre timer, og det var simpelthen bare for lang tid, da gæsterne jo helt naturligt rå-flirter med hinanden undervejs, siger Allan.

Hvorfor det ud på aftenen da også endte op med lige dele sex mad og sex.

- Holder vi derimod selve spisedelen til at vare max to timer, når det foregår her i klubben, så kan de fleste sådan lige nogenlunde holde sig i skindet, smiler Allan, der kan fortælle, at aftenens vinsmagning kommer til at vare i omegnen af en time - og da det altid er muligt at komme ind på gæstebillet, så er alle i princippet velkommen til at kigge forbi - og smage med.

Læs mere om City Swingers: cityswingers.dk

Se også: Livebesøg i knaldhytten

0 kommentarer
Vis kommentarer