Streamer amatørporno ud via PS4

I forsøget på at øge brugervenligheden har Sony gjort det lidt for nemt at bruge den nye Playstation til pornotransmittering blandt hr. og fru Helt Almindelig

Det er ingen hemmelighed, at Playstation 4 er vellidt af pornointeresserede, der bruger den til at få hud ind i stuen.

Se også: Sådan er konsol-spillernes pornovaner

Det har bl.a. Pornhub.com lavet undersøgelser af. At selvsamme spillekonsol også kan bruges til at streame egen sofasex ud til alle, der har lyst til at se, er imidlertid forholdsvis nyt.

Et par, som havde held med at sende sig selv live ud i verden i en 20 minutter lang session via en chat-funktion i den nye PS4, hyggede sig ganske givet. Det gjorde Sony så ikke, og elektronikgiganten må nok sande, at i forsøget på at øge brugervenligheden og udvide mulighederne for interaktion via det såkaldte Playroom, som tillader gamere at kommunikere med hinanden, satte man filter og ikke mindst kommunikation lige lovlig fri.

Se også: 101 gode råd til unge pornohåb

Amatørsex i eksplosiv vækst
De private sexaktører, som angiveligt er russere, blev set dyrke sex af over 1.000 mennesker og høstede i størrelsesordenen 150 kommentarer undervejs.

Sonys talsmand David Wilson har efter den (og uofficielt sikker mange flere) noget anderledes leverance i alternativ PS4-transmitteret underholdning udtalt, at systemet er designet til at hjælpe gamere med at dele spil, ikke sex. Og at det er meget uheldigt, at visse udnytter den mulighed.

Se også: Hun har pornoens bedste krop

Hos danske Eromaxxx.dk, der lever af at streame porno, forstår man det imidlertid godt:

- Amatørsex er en af de mest eksploderende nicher, så det overrasker ikke, at nogen hurtigt har fundet huller i spilkonsollens funktioner og har brugt det, udtaler Peter H. fra den danske streamingvirksomhed.

Antallet af besøgende i især amatørnichen eromaxxx.dk er ifølge Peter H. mildt sagt eksploderet.

- Og så er der de mange, som simpelthen laver deres egen amatørporno, fordi smartphones har gjort det let at lege sexstjerner i eget hjem. Fra de stylede amerikanske produktioner, vi for en del år siden så rigtig mange af, er trenden virkelig vendt. Det skal være nærværende, opnåeligt og helt almindeligt.

Se også: Den slags porno ville I have i 2013

0 kommentarer
Vis kommentarer