Tør du stikke dilleren i det elektriske kondom?

Små stød skal gøre det frækkere at dyrke sikker sex. Se video

Ja, det ligner blot en sok med en squash i - men på sigt skulle det gerne blive til et elektrisk kondom.
Ja, det ligner blot en sok med en squash i - men på sigt skulle det gerne blive til et elektrisk kondom.

Man kan snart putte IT i det meste, og efterhånden som processorer og elektroder bliver både mindre og mere fintfølelende, udvides mulighederne.

Seneste skud på stammen: Det digitale kondom - eller som det også er døbt: Den elektriske ål.

Se også: Kondomfri kondomporno

Et præservativ, der giver små stød, som angiveligt er erotisk stimulerende.

To phd-studerende har udviklet en prototype af kondomet, der sender elektriske impulser langs undersiden, og nu søger de offentligheden om støtte til det videre produktionsforløb på indiegogo.com.

De to amerikanske studerende forestiller sig, at ledere skal indbygges i fremtidens kondomer af kondomproducenterne, uden at der gives køb på sikkerhed og brugervenlighed. De små stød i penis (og skede?) kan måske kompensere for almindelige kondomers åbenlyse svaghed: At de fjerner noget af nydelsen ved sex.

Prototypen er udstyret med eletroder, der er styret af Lilypad mikrocontroller, som både kan give og modtage impulser og kommandoer.

Udviklerne lover, at kondomet kun giver meget små stød, som er behagelige og ophidsende.

Du har 39 dage til at støtte produktionen. De håber på 10.000 dollars. Det gå ikke så godt, for foreløbig er der spyttet fem dollars i kassen.

Se også: Ond cirkel: Kondomer giver erektionsbesvær

0 kommentarer
Vis kommentarer