Læserne: Det bedste sexråd vi aldrig fik

Råd om sex og kærlighed til unge burde handle om, hvordan sex kan være sjovt, mener nogle af deltagerne i vores læserpanel

'Da jeg var yngre, fik jeg altid at vide, at sex var noget meget seriøst’ noget mellem to mennesker, der elsker hinanden, og ærligt talt synes jeg, det er lidt noget vås. Jeg ville ønske, jeg var blevet bedre informeret om, at sex er en leg. siger Jeppe til ekstrabladet.dk. (Arkivfoto: shutterstock.com)
'Da jeg var yngre, fik jeg altid at vide, at sex var noget meget seriøst’ noget mellem to mennesker, der elsker hinanden, og ærligt talt synes jeg, det er lidt noget vås. Jeg ville ønske, jeg var blevet bedre informeret om, at sex er en leg. siger Jeppe til ekstrabladet.dk. (Arkivfoto: shutterstock.com)
Følg Sex & Samliv

Vi spurgte vores læserpanel om, hvilke sex- og kærlighedsråd de gerne ville have haft som teenagere.

Det kom der følgende svar ud af:

Anne-Sophie, 20: Kærlighed
Da jeg var ung, ledte jeg konstant efter kærligheden, den jeg skulle være sammen med resten af mit liv. Dette allerede i en alder af 15 år, men der var bare nogle ting, som jeg ikke var klar over dengang. I den alder ved man ikke, hvad man skal lede efter. Dengang ledte man efter den flotte dreng, som man kunne være stolt af over for sine veninder, den høje, lidt ældre, sportslige type. Det, som ingen ved i den alder, er, at disse drenge ikke er interesseret i kærlighed, men rettere et booty call.

Det var noget, som formentlig mange gerne ville have vidst i den alder. Det første råd: Kærlighed er ikke noget, som drenge ved noget om eller er interesseret i, i samme grad som piger. Andet råd: Man skal ikke finde prinsen, men en bedste ven. Tredje råd: Vær ikke desperat. Fjerde råd: Stop med at lede, de kommer af sig selv. Alle disse ting er noget, jeg er blevet klar over de sidste par år, og nu er jeg i et forhold.

Sexeksperterne: Det bedste sexråd vi aldrig fik

Katrina, 25: Bolleven
I slutningen af mine teenageår havde jeg en bolleven - og nogle gange også flere - og jeg dyrkede det rigtig meget.

Det resulterede i, at jeg begyndte at få et meget specielt forhold til sex, kærlighed, og hvad forskellene er på, om man er bollevenner eller kærester. Det har på nogle punkter været en hæmsko for mig siden.

For mig er der milevid forskel på, om man er det ene, eller om man er det andet. Og når jeg henholdsvis har en bolleven, kæreste eller andet, gør jeg også meget ud af at pege på forskellene hele tiden, fordi jeg simpelthen ikke helt kan lade være, da det betyder en del for mig. Hvilket hurtigt kan skræmme og irritere nogle mænd væk.

Seks danskere: Sådan var vores orgasmeuge

I forbindelse med det kunne jeg godt have tænkt mig at få nogle råd omkring, hvad det kan gøre ved en, hvis man i en så tidlig alder har bollevenner.

Om det decideret ville have hjulpet, er et ret godt spørgsmål.. Men jeg er sikker på, at det ville have fået mig til at tænke noget anderledes over det hele og have gjort, at jeg nok ville have haft en anderledes opfattelse af, hvad forskellene på at have en bolleven og at have en kæreste er. Måske ville jeg endda kunne have haft et mere afslappet forhold til det, hvilket jeg nu alligevel faktisk er helt så sikker på, ville have kommet mig til gode ...

Giver datteren sexråd på nettet

Flemming, 37: Sjov
Jeg fik faktisk ikke nogen råd overhovedet, men hvis jeg skulle have fået råd om kærlighed, skulle det nok være, at når en person stopper et forhold, så er det ikke et angreb på partneren. Det er bare den, der stopper forholdet, der ikke føler det samme mere, og selv om det slutter, går livet videre.

Mht. sex ville det have været rart ikke selv at skulle finde den lærdom, der hedder, at sex skal være sjovt. Det er det smukkeste, der findes, og at tilfredsstille hinanden på den måde, er den ultimative tillidserklæring.

Om det ville have hjulpet? Ja, helt sikkert.

Få sexråd, mens I knalder

Agnes, 18: Tillid
Da jeg kastede mig ud I teenage-livet med seriøse kærester og sex, var jeg omringet af mange meninger om, hvad der var forkert og for tidligt. Set i bakspejlet var 13 år også ret tidligt, men det vigtigste var, at jeg alligevel var moden og parat. Jeg var selv meget afklaret, men jeg ville ønske, at nogen, som havde været i samme situation som mig, tog min hånd og sagde ’Så længe I bruger kondom, går det nok.’

Jeg ville ønske, at der var blevet stolet mere på mig og mine valg, og der var blevet set bort fra min alder. Ham, jeg mistede min mødom til (og som samtidigt mistede sin til mig), var min sexpartner i et helt år, og jeg ved ikke, hvordan jeg ville se på sex den dag i dag, hvis ikke jeg havde kunnet starte stille og roligt op med ham.

Læserne: Sådan stønner vi i sengen

Jeg har måttet lære mig selv, at det er okay, hvad jeg gjorde, og hvordan jeg gjorde det, da ingen andre fortalte mig det. Derfor ville det være rart, hvis andre huskede, at der er meget andet, som har indflydelse på, hvornår man er klar, end blot alder. Hvis man passer på sig selv, er moden og afklaret med, hvad man gør, er alt jo i fineste orden. Her mener jeg både sex som at kaste sig ud i kærligheden og generelt livet.

Læsernes bedste sexråd

Catharina, 32: Ikke så travlt
Når det gælder sex, så lad være med at have så travlt, der er ingen grund til at kaste sig ud i seksuelle ting, blot fordi man måske er den sidste i ens vennegruppe, som stadig er jomfru. Og så husk kondom, bare fordi en person ser godt ud, er sød og sjov, så er det ikke ensbetydende med, at personen ikke har en kønssygdom. Men jeg synes, mange unge bilder sig ind, at man kan se på en person, om de har en sygdom. Sådan forholder virkeligheden sig desværre bare ikke.

Mere nærvær - færre sexperimenter, tak

Hvad angår kærlighed, så ville jeg råde dem til ikke at have så travlt. De fleste unge higer efter at være i forhold, og jeg har igennem mit arbejde lagt mærke til, at mange unge - især piger - finder sig i mange dårlige ting fra deres kærester. Synes især piger skal være bedre til at være singler og nyde at være sig selv, frem for at være i disse dårlige forhold.

Men tror ærlig talt ikke, at man som ung vil lytte til disse ting, ved jo med mig selv, at da jeg var teenager, der var jeg sikker på, at jeg vidste alting meget bedre end alle andre. Heldigvis bliver man klogere med alderen.

Sexpertens bedste sexråd

Jeppe, 24: Erfaringer
Da jeg var yngre, fik jeg altid at vide, at sex var noget meget seriøst noget mellem to mennesker, der elsker hinanden, og ærligt talt synes jeg, det er lidt noget vås. Jeg ville ønske, jeg var blevet bedre informeret om, at sex er en leg. At det ikke nødvendigvis behøver være standard-kedelig sex, og at det ikke nødvendigvis behøver være så seriøs en ting, som de voksne dengang gjorde det til.

Jeg forstår godt logikken bag, at unge skal have at vide, at sex er noget ’seriøst’ noget, og man får jo hurtigt nogle erfaringer og finder ud af, at det ikke behøver være mere seriøst, end man gør det til, og at man ikke nødvendigvis behøver have andet til fælles end sex med personen, man nu engang ender op med.

Dog tror jeg måske et eller andet sted, at det er godt nok, at man baserer sit efterfølgende syn på sex, iht. den erfaring man opbygger gennem årene.

Sådan knalder vi i det fri

Inge, 27: Lytte
Som teenager ville det have været rart, at jeg havde haft tid til at lytte til de spørgsmål, jeg tumlede med, tid til at forklare, at sex ikke nødvendigvis er det, man ser i film, og at man bliver totalt afhængig af det i længden.

Ville gerne have vidst, at sex kan være lige så besværligt, som det kan være dejligt.

Seksualundervisningen i skolen var ikke meget værd. På min skole hørte vi mest om, at drenge kunne få erektion, og at kvinder en gang om måneden fik mens. Vi hørte aldrig om, hvad et rigtig samleje var eller er.

Sexeksperterne: Det bedste sexråd vi aldrig fik

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+