Viagra-brugere har rigere koner

Stor, dansk undersøgelse peger på, at mænd, der spiser potenspiller, tjener mindre end deres koner

Henter konen flere penge hjem end manden, kan det skabe problemer i forholdet. (Foto: colourbox.com)
Henter konen flere penge hjem end manden, kan det skabe problemer i forholdet. (Foto: colourbox.com)

200.000 danske ægtepar indgår i en storstilet undersøgelse, der ser nærmere på sammenhængen mellem brug af potensmidler som Viagra og Cialis og indkomst.

Se også: Mænd der er bange for kvinder

Studiet, publiceret i 'Personality and Social Psychology Bulletin', skrevet af en amerikaner og to danske forskere, Michael S. Dahl og Jimmi Nielsen fra Aalborg Universitet, peger på, at mænd, der er gift med kvinder, der tjener mere, har større sandsynlighed for at bruge medicin mod impotens, end mænd, der tjener mere end deres partner.

Læs:

Se også: Sexproblemer? Prøv med terapi

Studiet, der bygger på data samlet ind mellem 1997 og 2006, viser også, at kvinder, der tjener mere end deres mænd, har større sandsynlighed for at lide af søvnløshed og bruge antidepressiv og beroligende medicin..

De resultater kunne ikke ses for ugifte par, og hvor mændene tjente mindre end kvinden allerede før ægteskabet.

Forskerne mener, at denne tendes er udtryk for de psykologiske omkostninger ved, at mændene ikke længere lever op til egne og samfundets normer. Defor regner forskerne også med, at det vil være endnu mere udtalt i lande med mere patriarkalske normer.

Læs:

Se også: 'Impotens er et udtryk for respekt'

Selv om det tyder på, at kvinders sociale opstigning ser ud til at have konsekvenser for nogle mænd og kvinder, mener forkserne ikke, at trenden er skadelig. Fordellene ved kvindernes økonomiske og sociale styrke på arbejdsmarkedet er store.

Ikke desto minder forudser forskerne, at hvis ikke normerne omkring, hvem der 'skal' brødføde familien, ænder sig, så vil konsekvenserne blive endnu mere angst, søvnløshed og impotens i danske ægteskaber.

Hvis man forudsætter, at højere uddannelse medfører højere løn, er der så en indirekte sammenhæng: Kvinde med høj uddannelse = mand med potensproblmer?

- Vi tager højde for uddannelsesniveau, når vi måler lønforskellen. Det er altså en effekt, som ligger udover den lønforskel, som måtte komme direkte fra uddannelse. Dermed vil det ikke være korrekt at tolke vores studie, som værende bevis for en sammenhæng mellem uddannelse hos kvinder og potensproblemer. Det har vi ikke kigget direkte på, siger Michael D. Dahl til ekstrabladet.dk.

Læs hele undersøgelsen her

En pille kan hjælpe, men ofte er der andre og bedre måder at få styr på erektionen - til alles glæde. (Foto: colourbox.com) Sexperterne Få styr på din rejsning

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere