Var det noget med en lidt ældre kvinde? En ung mand, der måske er kristen eller landmand? Eller hvad med én med mange penge?
Der er noget for enhver smag til alle de danskere, der gerne vil møde kærligheden eller bare have et hurtigt knald.
- Udvalget er stort derude på netdatingmarkedet. Det er markedsmekanismerne og et udtryk for, at folk gerne vil have noget forskelligt, siger Troels Schultz Larsen, der har forsket i netdating på Roskilde Universitet, til ekstrabladet.dk.
Læs også:
Vi vil netdate i januarOg det er noget af et udvalg, der findes derude på datingmarkedet.
I følge datingwebsites.dk er der hele 153 forskellige hjemmesider til de dating-hungrende danskere.
Landmænd, kristne, asiater, akademikere, seniorer, homoseksuelle og ældre kvinder, der vil møde yngre mænd. Der er lidt for enhver.
Læs også:
Netdating mere populært end pornoI USA er der sågar steder, der gør så meget ud af deres eksklusivitet, at månedsprisen er på over 500 kroner.
- Jeg har hørt om sites i USA, der tager 100 dollars om måneden for at være medlem. Så er brugerne mere eksklusivt udvalgt, siger Troels Schultz Larsen.
I følge Danske Medier, der overvåger internetsider, besøger flere end 500.000 danskere datingsider i løbet af en måned.
Læs også:
71-årige Svend sex-dater hver dagOg de tal vil stille og roligt stige, mener Troels Schultz Larsen.
- Antallet af netdatere har fundet et meget fornuftigt leje. Det er relativt svagt stigende.