Danske kvinder hooked på dildoparties

Det er en tøse-fest at handle sexlegetøj

Humøret er højt, når dildosælgere turer rundt i det ganske land.
Humøret er højt, når dildosælgere turer rundt i det ganske land.

Hvis du ikke kommer til sexlegetøjet, kommer sexlegetøjet til dig og dine venner. Såkaldte dildoparties, der afholdes under trygge, ufarlige og ofte festlige forhold på hjemmebanen, er mere populært end nogensinde - specielt blandt kvinder i alle aldre.

For mange kvinder er det blevet en både hyggelig, festlig og tilbagevendende tradition at erhverve sig nyt til skuffen med sexlegetøj.

Dette foregår via såkaldte dildo-parties, homeparties med sexlegetøj, hvor man samles med veninderne for at få demonstreret og fortalt om de forskellige typer af legetøj generelt, samt blive præsenteret for de seneste nye produkter til både ham, hende og fælles partnerhygge i dobbeltsengen.

Og efterhåden som salget flytter fra de analoge butikker ude i den virkelige verden til webshops, er dildoparties snart den eneste reelle mulighed for at røre, dufte, lege og spørge lidt dybere ind til hvert enkelt produkt, inden en ordre eventuelt afgives.

Danske kvinder: Dildoen ændrede mit liv

Pigerne er vilde
- Pigeaftener udgør vel i omegnen af 75 procent af alle vore homeparties. De sidste 25 procent fordeler sig på aftener med par, polterabends og diverse typer af events - og vore parties er jævnt fordelt udover hele landet, forklarer Lennart Øster fra dildoparty-experten.dk, der har i omegnen af 40 faste sælgere på landsplan, der servicerer legetøjshungrende danskere.

Har man først deltaget i et party og fundet ud af, at det slet ikke er så farligt eller grænseoverskridende endda, så kan det være utrolig svært at vente til næste gang, en af veninderne indkalder hele flokken til en aften med hygge, fnis og ny inspiration til legetøjs-krydderi på sexlivet.

- Et party tager mellem to og fire timer, og det er meget stemningen, der bestemmer, hvor længe sælgeren er der. Det foregår ofte på den måde, at man i flokken af veninder simpelthen skiftes til at afholde festen - og sådan kører det så i ring, indtil det igen bliver ens tur til at være værtinde.

Læs: Dildoer sundt for dit sexliv

60 produkter
Diloparty-expertens sælger har cirka 60 forskellige produkter med ud til selskabet, der her får en unik mulighed for at se nærmere på stykker sexlegetøj, man ellers kun har mulighed for at læse korte beskrivelser af på nettet. Hvis man da ikke køber i en af landets fysiske sexshops, hvor produkterne - som oftest dog også er pakket så godt ind, at man fortsat kun kan få en mindre indikation af, hvad vibratoren kan og ikke kan.

- Jeg kan ikke udtrykke det på anden måde, end folk generelt elsker at deltage i vores homeparties. Desuden er der ikke længere det samme tabu omkring sexlegetøj, der var for blot nogle år siden. Det er fortsat spændende og interessant at købe og benytte legetøjet, men længere behøver man ikke at holde det specielt hemmeligt - for nu er vi alle jo snart med på vognen, siger Lennart Øster fra diloparty-experten, der i løbet af blot de seneste tre måneder har udvidet sælgerstaben med intet mindre end 14 sælgere - og intet tyder på, at kurven er ved at flade ud.

Læs: Forny din frække maskinpark

Mange gengare
Hos FunToys.dk i Hørning, som små fire år har været på markedet som udbyder af homeparties med sexlegetøj, er efterspørgslen støt stigende.

- Vi har op mod 20 sælgere, og vi dækker alle dele af landet. Vi har haft et par arrangementer, hvor selskabet kun bestod af mænd, ellers tager vi i den helt store stil ud til alle typer af selskaber bestående af par og piger, fortæller Maria fra Funtoys.dk, der samtidig kan fortælle, at man har rigtig mange gengangere.

- En af de væsentlige årsager til, at vi hele tiden får mere at lave, er, at vi kun får flere og flere ’faste kunder,’ mens nye hele tiden også kommer til - og desuden kører vi med den service, at man har mulighed for næsten selv at bestemme genren af legetøj og lingeri, sælgeren kommer ud med.

På den måde er der god mulighed for at variere, hvis man fx man er en gruppe kvinder, der skiftes til at afholde dildopartyet.

Og når det kommer til den type af varer, folk vælger at investere i, så er man - hvad end sexlegetøjspartiet afholdes på Sjælland eller i Jylland - generelt ikke bange for at betale lidt ekstra for god kvalitet, der virker bedre og holder længere, siger Maria fra Funtoys.dk, der yder den ekstra service, at det (også) er muligt at afholde et homeparty i Butik FunToys i Hørning.

Læs: Her er sexpertens favoritlegetøj

Stort i weekenden
Syv år har livet-er-godt.dk været på banen som leverandør af dildoparties til det sexlegetøjsglade danske folkefærd - og alt tyder på, at interessen for sjov og spas i sexlegetøjets tegn på hjemmebanen kun er for opadgående.

- Da krisen var på sit højeste, oplevede vi så at sige ingen nedgang i parties - og nu, hvor folk er blevet mere optimistiske igen, bookes der flere parties, fortæller Hanne fra livet-er-godt.dk, der har mellem 10 og 15 sælgere på landsplan.

- Jeg tror generelt, det er sådan i branchen, at fredag og lørdag er de helt store dage, hvor man ønsker at få en sælger ud. Vi oplever dog den forskel på fx Sjælland og Jylland, at de jyske kvinder som regel sagtens kan finde sammen om et party i løbet af ugen, mens kvinderne på Sjælland/København som regel bruger et homeparty som opvarmning til at gå i byen, lyder det fra Hanne fra Livet-er-godt.dk.

Læs: Her er læsernes favoritlegetøj

Se videoreportage fra et dansk dildoparty

</p>

Kvinde: Har du prøvet et dildoparty?

Se resultat

Kvinde: Har du prøvet et dildoparty?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Mand: Har du prøvet et dildoparty?

Se resultat

Mand: Har du prøvet et dildoparty?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen