Jomfru skal lære at onanere

Jeg har mange gange onaneret selv, men hvor jeg aldrig har kunnet få mig selv til at komme

Følg Sex & Samliv
Ekstra Bladet

Hej Signe
Jeg er en 18-årig pige, som snakker meget med en rigtig sød fyr. Vi har flere gange lavet noget. Jeg har haft flere sexpartnere, dog uden at have haft sex, da jeg stadig er jomfru.

Jeg har mange gange onaneret selv, men hvor jeg aldrig har kunnet få mig selv til at komme. Når jeg laver noget med andre drenge, føles det selvfølgelig som regel godt, men jeg kommer aldrig eller er aldrig tæt på det.

Kan jeg være mindre følsom? Og jeg tænker på, om det måske kommer med alderen, når jeg engang har haft sex?

M



Onani er sundt

Kære M.
Det er slet ikke usædvanligt, at onani og sex i din alder ikke sådan lige giver pote. Det kræver øvelse og tålmodighed. Nogle gange meget tålmodighed. Men du må ikke give op! Find dig en god fantasi eller nogle billeder inde i hovedet, som tænder dig. Du kan fx låne nogle lækre fantasier fra en erotisk bog eller tegneserie (tjek biblioteket!).

Læg dig i et rum, som er trygt og varmt - og hvor du ikke bliver forstyrret den næste times tid. Put dig under dynen og kæl for dine arme, brystet, maven og lårene, mens du lige så stille tuner ind på dét, du skal nu.

Hent din(e) fantasi(er) frem, og glid lige så stille ind i fantasien i dit hoved. Vend opmærksomheden indad. Rør ved dit køn. Fokuser på, at det bare skal føles behageligt. Ikke tvinge nogen følelser frem. Bare føle, hvad dine hænder laver. Du kan evt begynde med at massere hele dit køn ved at lægge en hånd ind mellem benene og presse sammen om den med inderlårene.

Vent med den direkte berøring af klitoris, til du føler, at du virkelig lyst til at have fingrene direkte i kontakt med den følsomme hud. Giv dig uendelig god tid. Træk gerne alting lidt ud, så du faktisk driller eller pirrer dig selv. Bevæg din krop i langsomme, seje bevægelser. Du er helt alene og i gang med at elske med dig selv.

En kvindes seksualitet er noget meget smukt og sensuelt. Men den kræver meget god tid. Vip langsomt med hofterne, mens du presser sammen inden i din bækkenbund (lige som når du standser en tissestråle). Træk vejret godt igennem næsen og ned i maven og ånd ud, mens du sukker et ’ahhh’.

Det får kroppen til at slappe endnu mere af. Husk din fantasi - lad tankerne gentage de scener, du synes er lækrest.

Dryp evt lidt olie ud på hænder og dit køn, så det hele glider og føles dejligt glat. Måske har du lyst til at vende dig om på maven, så du ligger oven på dine hænder, der kæler, trykker eller driller dit køn. På denne måde kan du få endnu mere tryk på hænderne imod kønsbenet og klitoris, især hvis du bruger dine hoftevip godt og presser hofterne ned mod madrassen i dybe, langsomme rytmer.

Måske har du lyst til at sætte tempoet op, men vent lidt endnu. Måske har du lyst til både at have berøring udenpå og have noget inde i dig. Brug enten den ene hånd til at fylde din vagina ud eller brug noget der passer i størrelsen fx en vasket agurk eller en dildo, mens du stimulerer klitoris eller på siderne af klitoris. Bliv ved, bliv ved, bliv ved. Det tager meget længere tid end du tror, at det må.

Sandsynligvis skal du give dig selv en hel række af disse stunder, hvor du elsker med dig selv, før din krop begynder at slappe så meget af, at den tør give slip og komme.

Kh Signe

Ubegrænset adgang med
Ekstra Bladet
Ekstra Bladet
79 kr./md.
Abonnent? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind