Kvinder kan hypnotiseres til større sexlyst

De fleste drenge og mænd har sikkert på et eller andet tidspunkt fantaseret om, at kunne hypnotisere en kvinde til at tænde på dem. Ny forskning viser, at det faktisk kan lade sig gøre

(Foto: Mark Hanauer)
(Foto: Mark Hanauer)
Følg Sex & Samliv

En undersøgelse fra Baylor University i Texas, hvor forskerne har set på kvinders seksuelle fornøjelse og tilfredsstillelse viser, at kvinder kan få sexlysten tilbage ved hjælp af blandt andet hypnose.

- 187 kvinder gennemgik enten fem ugentlige behandlinger med hypnose og afslapning eller støttende rådgivning, fortæller Aimee Johnson, der arbejder på en doktorgrad i psykologi og neuroscience ved Baylor University.

De deltagere, der blev hypnotiseret, fik også rådgivning om afslapning og fik billedterapi. De deltagere, der fik rådgivning, talte om deres symptomer med en uddannet terapeut, men de blev ikke hypnotiseret.

Læs også: Spis dig til en bedre sædkvalitet

Kvinderne, der alle var i overgangsalderen (over 45 år), udfyldte et spørgeskema i begyndelsen af undersøgelsen og efter de havde været i behandling i 12 uger. De blev også bedt om at beskrive, i hvilken grad hedeture påvirkede deres sexliv.

Faldet i østrogenniveauet, som er en følge af overgangsalderen, forbindes med hedeture, nattesved, vægtøgning og vaginal tørhed, ubehag og smerter.

Intimitet giver hedetur
- De mest almindelige klager er, at kvinderne er for trætte, føler sig urolige, deprimerede, har hedeture og ikke har lyst til nærhed, siger Gary Elkins, professor i psykologi og neuroscience samt direktør ved Baylor’s Mind-Body Medicine Research Laboratory.

Læs også: Nu er viagra meget billigere

- Fordi den varme, der opstår ved intimitet, kan sætte en hedetur i gang, opbygger nogle kvinder angst for nærhed, siger han.

Ved behandlingens afslutning havde de kvinder, der var blevet hypnotiseret, større seksuel glæde og tilfredsstillelse, ligesom de kunne berette om mindre ubehag. Det blev også bekræftet i en senere opfølgning.

- Kvindernes sexlyst blev større, om det så var fordi, de sov bedre, var mindre stressede, havde færre hedeture eller måske af andre ukendte årsager, siger Gary Elkins.

Læs også: Rejsningsproblemer måske tegn på alvorlige sygdomme

Forskerne pointerer, at sexlyst efter overgangsalderen kan blive påvirket af andre faktorer end hedeture, heriblandt træthed, manglende selvværd, partnerens helbred, forholdets kvalitet og manglende interesse fra partnerens side.

Så måske var det en bedre ide at hypnotisere mænd til at tænde på kvinden, så hun ikke bekymrer sig så meget om symptomerne på overgangsalderen.

TV: Orgasme under hypnose

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.