Hold nu kæft, kvinde!

Sexolog opfordrer sine medsøstre til at lade manden komme til orde - bare en gang imellem

Sexologen opfordrer kvinder til at spare på ordene, når de taler med deres mænd. Hun anbefaler dog ikke decideret brugen af en gagg-ball... (Foto: Trevor Watson)
Sexologen opfordrer kvinder til at spare på ordene, når de taler med deres mænd. Hun anbefaler dog ikke decideret brugen af en gagg-ball... (Foto: Trevor Watson)

Mange kvinder synes, at mænd taler alt for lidt med dem. Men der er faktisk en grund til, at mænd klapper i over for deres partner. De får nemlig ikke et ord indført, fordi hun hele tiden afbryder ham.

Det mener sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen, der her opfordrer kvinder til at give deres mand tid og ro til at tale i eget tempo.

- Mænd generelt har meget svært ved at komme til orde - både i de daglige samtaler, men også når det gælder, hvad der skal snakkes om. Det er kvinder, der styrer samtalen langt hen ad vejen.

Tal til hende - og få mere sex

Kludetæppe
Mænd oplever, at kvinders tale er et helt tæppe af emner, følelser, ideer og informationer:

- Der kommer så meget ud af dem oven i hinanden, at mændene ikke orker at skille det væsentlige fra det uvæsentlige. Derfor har mange kvinder da også oplevet at høre sige selv sige: 'Jamen, det har jeg da sagt til dig. Kan du slet ikke huske det?'

Men det kan mændene ikke, for det er simpelthen forsvundet i en malstrøm af snak. Mange kvinder klager også over, at deres mænd ’aldrig fortæller, hvad de går og tænker'. Måske fordi mænd ikke får plads til egne tanker og ord.

Lyt trusserne af hende

Lykkelig i roen
Mændene, derimod, bliver helt lykkelige, når de får lov til at sidde sammen f.eks. i en båd eller på en jagt, hvor der kan blive stillet et spørgsmål. Og så kommer svaret måske et kvarter senere. Mænds kommunikation, når den stikker dybt, er meget, meget langsommere undervejs end kvinders, forklarer Bentzen.

Altså: Mænd tænker og kvinder taler?
- Nej, kvinder tænker og føler, mens de taler, hvor mænd ikke nødvendigvis bryder sig om tale og tænke på samme tid. Alle har brug for at få noget uforstyrret taletid, hvor man ikke bliver stresset af, at den anden overtager samtalen, så snart man forsøger at trække vejret. Dér kunne vi godt lære meget af mændenes måde at samtale på: At have tillid til, at den anden nok skal lytte, hvis man har brug for at sidde stille og reflektere over det sagte, inden man svarer.

Utålmodige kvinder
Signe illustrerer problematikken med et eksempel fra det sex- og samlivskursus, hun i øjeblikket afholder på en 'ø-lejr' på Vestsjælland.

- Vi lavede en kommunikationsøvelse, hvor mænd og kvinder skulle sidde sammen to og to og tale om et emne. Den ene begyndte med at fortælle, og så skulle den anden gentage. Efterfølgende vendte alle kursisterne tilbage, og jeg bad en af mændene beskrive, hvordan det havde været at have en kvinde til at sidde og lytte til ham, uden at hun sagde noget - uden at måtte kommentere det, han sagde, men være helt fokuseret på det, han sagde. Manden var vildt forbavset over, hvor stor forskel det gjorde på hans lyst til at gå ind i samtalen og dele sine tanker.

Frustration
På dette tidspunkt havde en mand og halvdelen af kvinderne hånden i vejret. Den næste mand fik ordet. Han fortalte om en oplevelse af, at hvis han stod og talte med en kvinde, så skulle han virkelig være skarp og hurtigt for at være med til at bestemme, hvor samtalen skulle bevæge sig hen.

- Nu havde størstedelen af kvinder hånden i vejret. De, som havde haft den oppe fra tidligere, begyndte at komme med lyde for at blive hørt, men jeg bad om, at en mand skulle svare på det. Frustrationen blandt kvinderne var meget stor, og manges ansigter lettere irriterede.

Næste mand fortalte om måden, han talte med sin ven, når de sejlede eller var på jagt, og alle mændene nikkede. En af kvinderne begyndte at afbryde - nu ville hun altså have ordet.

- Jeg skar igennem og bad hende tie - det var mændene, der havde ordet nu. 'Jamen, de siger ikke noget jo, og vi er mange, der gerne vil fortælle om vores oplevelser,’ lød det fra en af kvinderne.

Accept
Efter et par mænd havde bidraget blev der stille. Et par kvinder rakte hånden op... Nu måtte det da være tid til dem:

- Jeg ignorerede dem og ventede i nogle minutter, mens kvinderne gennemgik skærsilden af forskellige frustrationer over at skulle sidde med alt det, de havde inden i, indtil de resignerede og accepterede, at det blev altså ikke anderledes.

En mand delte nogle tanker. Tiden gik. En anden mand sagde noget dybsindigt, og alle i rummet nikkede.

- Og da vi var færdige sad alle mændene og så så glade og tilfredse, rolige og maskuline ud. Jeg sluttede med at samle op og udtrykke det, som vi alle sammen havde mærket effekten af: Vores første kursus i ægte maskulinkommunikation, og vi var alle sammen enige om, at vi havde noget at lære af mændene.

Lær at skændes

Sådan gør du
Så hvordan kan man bruge den lærdom derhjemme?
- Man kan foreslå hende at lave øvelsen eller simpelthen forklare, at en mand har brug for tid og ro, når han skal tale. Og forklar hende, at hvis hun gerne vil overlevere en information, som han skal huske, skal hun sige det kort og præcis og på et tidspunkt, hvor hun kan se, at der er ’nogen hjemme’, altså hvor han er modtagelig for info.

- Hun skal til gengæld lære at holde mund og have tålmodighed, når hun har stillet et spørgsmål til ham. Og aldrig lave tillægsspørgsmål, bare fordi han ikke lige siger noget. Hun skal også lære at holde pause i talestrømmen i det daglige.

- Prøv at lade være med at sætte samtalen i gang hele tiden, men vent og se, hvad der sker i løbet af sådan en lørdag, hvor I bare er sammen. Og kommuniker ved at smile til ham og røre ved ham, så han ikke tror, at han bliver ’straffet med tavshed’, og se så, hvad der sker imellem jer.

Sådan får du ham til at høre efter