70.000. Så mange har deltaget i en gigantisk afstemning på askmen.com og cosmopolitan.com blandt læsere i Australien, Storbritannien, Canada og USA.
Det er jo unægtelig en del, hvilket burde betyde, at resultaterne skulle have en vis validitet. Når man altså lige husker, at de fleste deltagere er i 20'erne.
I hvert fald ser det ud til, at næsten 50 procent af mændene vil fyre en kæreste, hvis hun tager på i vægt. Det samme gjaldt kun for 20 procent af kvinderne, der også går knap så meget op i størrelser på andre dele af manden, end mænd selv gør:
Halvdelen af herrerne kunne godt tænke sig en større penis, men kun 18 procent af kvinderne ønsker, at deres partner var mere veludrustet.
Hvis en kvinde har haft mere end 20 sexpartnere, er hun en slut, mener 66 procent af mændene. Lige så mange kvinder synes, at en fyr bliver en man slut, når han har været i seng med sin 20. partner, mens 71 procent af pigerne angiver, at en kvinde er en tøjte, hvis hun har haft sex med mere end 20.
Kun otte procent af begge køn mener, at antal ikke betyder noget.
Læs: Mænd vil også store dillere
Det fremgår også af undersøgelsen, at 39 procent af mændene vælger familie som det ultimative statussymbol (foran en god karriere og en smuk kone), mens 43 procent af kvinderne har et smukt hjem på førstepladsen - kun seks af mændene har det sådan …
Og både mænd og kvinder synes, at øl er den mest maskuline alkoholiske drik - foran whisky, scotch og dry martini, og hvad Don Draper drikker.
Om det er tal, man kan overføre til Danmark, skal være usagt. I hvert fald tror hele 27 procent af de adspurgte mænd på engle …