22-årige Mia: Træt af fyrenes pornosex

Danskerne under dynen: Alt for mange mænd går op i cirkussex, mener ung københavnerpige

Behøver det at være så vildt, så grænseoverskridende, så pornoagtigt?

Det mener 22-årige Mia ikke, der selv har været turen igennem med pornosex, som hun kalder det.

Mia døjer nemlig sexlede. Hun har prøvet rigtig mange former for sex, med mange forskellige partnere, men holder nu en længere og helt frivillig sexpause. Mia er blevet godt træt af 'pornosex,' hvor det kontant handler om at imponere, overgå og afsøge nye grænser.

Se også: Mere nærvær - færre sexperimenter, tak

Mia var hurtigt ude med hensyn til sex. Siden debuten for snart en del år siden har hun haft et meget udsvævende sexliv, hvor der nærmest ingen grænser var for, hvad der skulle afprøves.

Engangsknald og uforpligtende sex med både mænd og kvinder har i lange perioder været helt almindelig hverdag for Mia, lige som den unge pige har deltaget i diverse typer af sexaktivitet, hvor man var tre eller flere sammen om at fyre den af på lagnerne.

Se også: Her er hemmeligheden bag fantastisk sex

- Jeg har i høj grad prøvet at leve det vilde sexliv, og mens jeg var i det, var det også både fedt og givende. Men efterhånden følte jeg mig tom indvendig, og pludselig var det eneste, det handlede om, at leve op til det her sex-ry, som jeg nu engang havde fået. At jeg var denne her vilde og uhæmmede pige, der altid var med på den værste seksuelt, forklarer Mia fra København, der nu er gået helt over i den anden grøft ved fuldstændig at lægge sexlivet på hylden.

'Sex er en stor del af den, jeg er, og behovet skal dækkes, for at jeg er til at være i stue med,' fortæller Heidi. (Arkivfoto: colourbox.com) Sexperterne Læserne: Sådan er vores sexliv

- I de sidste to-tre år, inden jeg valgte at stoppe mig selv, vidste jeg godt, at det ikke ville holde i længden. For jeg tændte mere og mere af på den type af sex, jeg dyrkede, men alligevel var det ikke muligt for mig at stoppe, at sige fra.

- Jeg må dog lige indskyde, at jeg aldrig er blevet tvunget til noget. Jeg er altid gået helt frivilligt med til den sex, jeg har dyrket, lige som jeg også ofte var den, der opfordrede og gik forrest.

Efter flere år med grænsesøgende sex har ægteparret Stine og Jasper nu valgt at skære helt ind til benet. Ikke mere sexlegetøj, porno og sexleg med fremmede. (Arkivfoto: All Over) Sex og samliv Vores sexliv gik helt over gevind

Mig selv udefra
- Hvordan det overhovedet kom så vidt, har jeg ærlig talt meget svært ved at svare på. Den ene dag tager den anden, og pludselig er det endda meget svært at hoppe af toget igen, og så er det nemmeste og mest sikre i situationen bare at fortsætte ud ad samme, vante spor.

- Og de fyre, jeg gik i sengen med, og de sexfester, jeg igen og igen deltog i, handlede også mere og mere om at imponere, overgå og bryde nye grænser.

- Men inderst inde gik det langsomt op for mig, at det slet ikke den form for nærhed og sex, jeg i realiteten søgte og savnede, fortsætter Mia.

- Jeg begyndte også at se mig selv udefra, mens jeg var midt i et eller andet seksuelt med måske to andre fyre - og det var altså ikke et syn, jeg brød mig specielt meget om. Jo, det var da mig, men jeg var slet ikke den pige, jeg ønskede at være. Jeg var blevet forvandlet til en tom skal, til en dukke, en sexdukke, der gjorde og sagde, som man forventede af mig.

Se også: Sådan er det 'normale' sexliv

Ønsker ikke at leve i cølibat
Mia har aldrig medvirket i porno eller modtaget penge for sex, men kan levende sætte sig ind i, som hun siger, hvordan det må være at dyrke sex for penge. Måske ikke for alle, men i hvert fald for dem, der af den ene eller anden årsag er tvunget til det.

- At sige stop, lytte til den indre stemme, der kun råbte højere og højere, er det sværeste, jeg nogensinde har gjort. For hvad ville jeg være, hvis jeg ikke var hende, jeg havde bygget mig op til at være?

Se også: Drømmesex: Sådan vil danskerne ha' det

- På den anden side gravede jeg mig kun længere og længere ned i noget snavs, jeg ikke kunne overskue, og samtidig begyndte jeg også at få det mindre godt med de ting, jeg seksuelt kastede mig ud i. Som fx at lægge krop til en række mænd, jeg på ingen måde tændte på, i forbindelse med et gang-bang.

- Omvendt havde jeg fantastisk svært ved at undvære denne her opmærksomhed og ros og bekræftelse, min rent fysiske tilstedeværelse gav mig, siger Mia, der fik modet og overskuddet til at stoppe sig selv oven på en tre uger lang ferie i USA, hvor hun kom væk fra det hele.

- Det var lige det, der skulle til, at komme væk fra det hele. Jeg havde hverken sex eller onanerede, mens jeg var i USA, og samtidig besluttede jeg mig for, at skulle jeg have en chance for at stoppe op, så måtte det altså være nu.

- Faktisk vil jeg vove at påstå, at enhver som ikke kan holde ud at tilbringe et samleje så intimt, som missionæren er, med sin partner ikke er helt så fri og vild, som vedkommende måske selv tror, siger sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen. (Foto: All Over) Sexperterne Derfor er missionæren bedst



Se også: 30-årige Allan: Føler mig misbrugt til sex

Håbet
I dag har Mia holdt sig fra sex i næsten et år, og lysten er så småt begyndt at komme tilbage igen. Men det sexliv, hun tidligere havde, er lagt på hylden for altid. Det går håbet i hvert fald på.

- Jeg har kun haft et enkelt langvarigt kæresteforhold, og langt hen ad vejen byggede også det på sex. Forholdet handlede mere om begær end kærlighed. Hvorfor mit største ønske for fremtiden nu er at finde mig en sød fyr, jeg kan begynde helt forfra med.

Se også: Skuffet gangbang-dronning: Klarede kun 91 mænd

- Ikke noget med sexlegetøj, ikke noget med trekanter og klubbesøg, men intim og intens en-til-en erotik og sex. Det er i hvert fald det, jeg pt. drømmer om. Men om det sker i morgen, om tre måneder eller om et år, betyder nu ikke så meget. Det vigtigste er nemlig, at jeg oppe i hovedet er kommet videre.

- Så må det fysiske bliver del af mit liv igen, når den helt rigtige dukker op, siger den 22-årige københavnerpige, der pt. går ledig, men efter sommer skal begynde på universitetet.

Sex behøver ikke at være eksperimenterende for at være fantastisk. (Foto: coloubox.com) Sex og samliv Hurra for almindelig sex



- Alle taler og sex og erotik hele tiden. Om man så får noget eller ej! For mig er sex bare ikke noget, der fylder specielt meget i min hverdag - ja, til tider faktisk slet ingenting, forklarer Hannah. (Arkivfoto: colourbox.com) Sex og samliv 22-årig pige: Mangler sexlyst - savner den ikke

1 kommentar
Vis kommentarer