Unge kvinder kan ikke finde skeden

Britisk undersøgelse viser, at halvdelen af de 26-35-årige ikke kan finde vagina på et diagram

Mange kvinder har forbløffende lidt tjek på deres forplantningsorganer. (Foto: Colourbox.com)
Mange kvinder har forbløffende lidt tjek på deres forplantningsorganer. (Foto: Colourbox.com)

Har du styr på dit underliv? Måske ikke så godt, som du troede. For en ny undersøgelse foretaget blandt britiske kvinder mellem 26 og 35 år viser, at halvdelen ikke kunne udpege skeden eller vagina på et diagram over en kvinde.

Det kunne til gengæld langt størstedelen af kvinderne mellem 66 og 75 år.

Undersøgelsen er sat i værk af kræftbekæmpelsesorganisationen The Eve Appeal, der arbejder for at styrke kvinders viden om og opmærksomhed på deres reproduktionsapparat.

Ligeledes konkluderedes det, at mindre end en fjerdedel af de 16-25 årige følte sig velinformeret på det gynækologiske område. Og en femtedel af de unge kvinder kunne da heller ikke nævne et eneste korrekt symptom på de fem typer kræft, der kan ramme henholdsvis livmoderen, æggestokkene, vagina, vulva og livmoderhalsen.

 

Mange af de unge kvinder følte sig ubekvemme ved overhovedet at bruge de rette ord, hvis de overhovedet gik til gynækolog, da dette føltes pinligt.

- Nogle af disse kræftformer har en dødelighed på 40 procent. Hvis man får styr på symptomerne, vil det redde liv. Derfor opfordrer vi under denne Gynaecological Cancer Awareness Month kvinder til at tale mere åbent om de emner, der kan redde liv, siger Helena Morrisey, formand for The Eve Appeal til Daily Mail.

0 kommentarer
Vis kommentarer