Mænd: Sådan er vores diller

Hvor sidder selvværdet? Det gør det blandt andet i mandens bedste ven (som ikke er hans hund)

Et negativt kropsbillede er skidt for selvværdet, samlivet og sexliivet. Det gælder både mænd og kvinder. Og især, hvis man er godt i stand.

Det fremgår blandt andet af to nye undersøgelser, publiceret i henholdsvis 'Archives of Sexual Behavior' og 'Body Image,' der på hver sin måde demonstrerer, at hvor vigtig vores selvopfattelse er for vores generelle velvære.

Og da andre undersøgelser har også påvist en sammenhæng mellem et negativt opfattelse af egne kønsdele og sex- og samliv, spurgte vi vores læserpanel om deres erfaringer og tanker omkring krops- og kønsbillede og seksualitet.

Se også: Sådan tager du et penis-selfie

Se også: Danske kvinder: Mig og min f....

Her fortæller syv danske mænd om deres kønsdele:

Allan 51, har kæreste: Tilfreds med det hele
Jeg er så vældig tilfreds med min penis. Udseende, størrelsen, renligheden er helt i top. Jeg er glad for den, og det smitter af på kvinderne. Jeg har altid været glad for min penis og tror, det er vigtigt i forhold til, når man har sex. Min krop er jo ikke som en 20-årigs mere, men jeg ved, hvordan jeg bruger min penis og krop til det gode sex. Jeg mener selv, at jeg udstråler meget selvtillid, om der så altid er noget at have det i, ved jeg ikke. Men jeg ved, at kvinderne tænder på sensualitet og kraft, fremfor perfektion vedrørende krop. Så jeg er 100 procent krop tilfreds med min penis, krop og styrke.

Se også: Sunde har bedre sexliv

Hans, 44, single: Påvirker ikke min seksualitet
Jeg har ikke verdens største penis, men det var kun i mine meget unge dage, hvor jeg begyndte at fokusere på sex, at jeg syntes, den var for lille. Den er 15-16 cm i erigeret tilstand, så den er bestemt indenfor gennemsnittet. Ingen af de kvinder, jeg har har været sammen med, har syntes, at den har været for lille. Desuden har jeg selv været habil til at bruge både finger, ja endda hånd, og tunge, så har aldrig haft klager.
 
Jeg synes faktisk, at jeg har en pæn, lige og flot penis. Den er ikke omskåret, så den er jeg egentlig ret glad for. Det har aldrig påvirket min seksualitet eller min relation til kvinder.
 
Min krop - jeg har ikke komplekser, men er meget slank og har ikke store overarme. Engang imellem kunne jeg da godt tænke mig at være mere muskuløs, men det er ikke noget, der påvirker mig i dagligdagen overhovedet.
 
Jeg har aldrig sammenlignet mig med andre, hverken i medierne eller andre, jeg kender eller ser på af andre mænd. Det påvirker ikke min seksualitet, jeg tænker aldrig over det under sex, for når der dyrkes sex, er der fokus på nydelsen mellem mig og min partner.

Se også: Dyrk dilleren - og få bedre sex

Jan, 61, gift: Kære diller
Åh ja. Den kære diller. Den har været til glæde og hygge, men den har så sandelig også været til besvær. I de unge år føltes det omtrent, som om den havde sit eget liv. En livlig sag, der evnede både at skuffe og glæde sin ejermand. I dag er den for det meste til glæde, eller måske rettere sagt, i dag er det mig, der styrer den.

Størrelsen har jeg aldrig været bekymret over. Efter alt at dømme (kvindernes udsagn) har den altid haft den størrelse, der har været tilpas. Ingen har klaget. Hverken over den er for stor eller det modsatte. Ingen overraskende gisp, ingen latterudbrud. Alt i alt en følgesvend jeg er tilfreds med.

Udseendet er vel som man kan regne med, at sådan én skal se ud. Go' længde, go' tykkelse og næsten lige.

I vores pornoverden kan man vel næsten ikke undgå at sammenligne lidt med andre dillere, og jeg kan sagtens se forskelle, men ingen der på nogen måde kan virke bekymrende.

Alderen taget i betragtning har jeg en OK krop. Jeg er 185 cm høj, og mine 88 kg er pænt fordelt. Ikke forstået at jeg ikke har en delle, for det har jeg, men jeg har ingen grund til at være frustreret over den. Det skal siges, at jeg jævnligt går til styrketræning. Der høster jeg mange gode udbrud over mit udseende, trods - eller netop på grund af mine små 60 år.

Alt i alt, jeg er glad for min krop og de vedhæng, der nu engang er med. Jeg har et yderst velfungerende sexliv, som min varmblodige kone skal have en stor del af æren for.

  Se også: Han kan også føle sig for tyk til sex

Sten, 45, gift: Vokser meget
Jeg er meget tilfreds med størrelsen og formen på min pik i stiv tilstand. Min pik vokser ekstremt meget, når den bliver stiv, så nogle gange ville jeg gerne have den var større i slap tilstand, for der er en virkelig lille, men når den er stiv, er den større - og ikke mindst tykkere end gennemsnittet - plejer jeg at få at vide, og så kan jeg jo kun være tilfreds.

Jeg har det fint med min krop. Jeg er naturist og ved, at vi alle er forskellige, og da jeg ikke er helt ung længere, ville det være dumt at være deprimeret over, at jeg ikke ser ud som en på 20 år mere.

Se også: Dyrk dilleren - og få bedre sex

Nicolai, 22, kæreste: Vidunderligt
Jeg har et vidunderligt forhold til min pik, jeg har aldrig ønsket at få noget lavet om. Ingen har brokket sig over den, så derfor kan jeg kun have det godt.

Angående min krop så vil jeg gerne have en pænere krop, med det mener jeg mere muskuløs, specielt overkroppen, men min kæreste får mig til at føle mig som verdens lækreste, så det går mig ikke på.

Se også: Smil med kussen og pikken vil smile til dig

Morten, 30, swinger: Perfekt
Nu er min lang nok til at være en pik, så det hedder den fra nu af. Jeg er heldigvis udstyret med en pik i den perfekte størrelse, i hvert fald ifølge de kvinder, der har set og prøvet den. Jeg har cirka 19 centimeter, som buer let, hvilket er ret perfekt.

Om det påvirker mig? Kun i positiv retning.

Det er straks noget andet med min krop. Selv om jeg er 178 og vejer 63 kg, så føler jeg mig alt for fed stadigvæk. Det er da noget, jeg tænker over jævnligt. Den gode nyhed er jo så, at der ikke er 200 kg mave, der hænger i vejen.

Jeg synes ikke, jeg sammenligner mig selv med andre på den måde. Vi er alle bygget forskelligt, og nogle har bedre anlæg for visse ting end andre, så det kan jeg ikke bruge til så meget.

Jeg tror, hvis jeg kommer til at ligge lige på 60 kilos-grænsen, så vil jeg nok få det bedre med mig selv.

Se også: Han kan også føle sig for tyk til sex

Jan, 60, single: Mellem ørene
Jeg går ikke særlig meget op i min penis og giver den heller ikke navn. Skal jeg endelig omtale den, hedder den 'lillemanden.' Jeg så gerne, at den var lidt større - når den skulle være det, men jeg klarer mig med, hvad jeg har. Lidt teknik gør en stor forskel, og jeg plejer ikke at have problemer med at give kvinder orgasmer.

Jeg har altid haft det sådan med mit kønsorgan og det påvirker min relation til nye bekendtskaber lidt, idet jeg ikke er så hurtig med at få den frem. Jeg venter, til hun tigger om det.

Jeg har det fint med min krop. Jeg bliver aldrig noget skønhedsidol, og det stræber jeg heller ikke efter. Jeg kunne godt tåle at tabe nogle kilo, og det er jeg også i gang med. Jeg mener, at på scoremarkedet er det, jeg har mellem ørerne, mit største aktiv, og når det kommer til sengen, er min stærke side både teknikker, og at jeg er god til at fornemme, hvor i forløbet hun er. Jeg fyrer altså ikke bare mine teknikker af, men tilpasser dem til hende og hvordan hun er ophidset.

Se også: Danske kvinder: Mig og min f....

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere