Frække ord til både mænd og kvinder

Luderdukker, s/m og rigelige mængder pik og kusse: To saftige novellesamlinger skrevet af en mand og kvinde er netop udkommet

Bogsæsonen er over os, og med den også bøger, som ikke kun taler til hovedet, men i høj grad til kroppen.

En mand og kvinde har udgivet hver sin novellesamling, der har til formål at pirre og kilde læseren på den frække måde.

Om de kan gøre '50 Shades of Grey' kunsten efter og sælge en million-milliard eksemplarer, er nok tvivlsomt, men mindre kan også gøre det.

Journalisten Anne Rosengård har skrevet 'Når voksne leger lystfyldte lege,' der indeholder 13 erotiske fortællinger uden politisk korrekthed. Her er kvinder som luderdukker, dominerende mænd og kvinder, s/m, gangbang og hvad har vi.

Især kvinden i fortællingerne giver los for sine lyster. Personerne er anonyme og optræder kun som navnløse skygger, hvor identiteten næsten er skåret væk til fordel for lystens udlevelse alene. Behovet for seksuel stimulering og hengivelse får dermed nærmest karakter af noget eksistentielt, som alle må forholde sig til og udleve, fremgår det af pressemeddelelsen.

Danske sex- og swinger-klubber kan i høj grad også mærke en stigende interesse for 50 Shades-inspirerede events, fester og lege. (Foto: www,
.shutterstock.com) Sex & samliv - 15. okt. 2014 - kl. 13:41 50 Shades pisker stemningen op i landets sexklubber

Vi talte med Anne Rosengård om erotika til mænd og kvinder:

- Man siger, at mænd er visuelle og kvinder mere til ord. Mon det passer? Jeg tror det ikke. Jeg er overbevist om, at begge køn, der elsker at læse, også læser tekster i det erotiske univers. Den erotiske litteratur opfattes måske mere pirrende, fordi alt ikke bliver serveret, men man skal bruge sin fantasi og få gang i sin indre billedbiograf. Der er er de to køn ens efter min mening. Så mine noveller er skrevet til begge køn. forklarer Rosengård, der tror, at de sidste mange års kvindelige frigørelse har indsnævret forskelligheden i vores tænkemåde - i hvert fald hvad angår det erotiske.

Se også: Bliver liderlig af at skrive om kinky sex

- I dag er det tilladt for kvinder at tænke lige så 'beskidt' som mænd. Kvinder ser ingen begrænsninger i deres seksuelle optræden mere, hverken som ung, midaldrende eller ældre. Og skal jeg være lidt fræk, så tror jeg også, at kvinders seksuelle fantasi rækker ret langt og måske er vildere end mændenes. Men det kan jeg jo ikke vide, da jeg ikke er en mand! Der er ingen politisk korrekthed i det erotiske univers, her er alt tilladt og det tiltaler i hvert fald kvinder. I erotikkens verden kan man slå sig løs aldeles hæmningsløst.

Se også: S/M for begyndere

50 Shades
Hvad mener du om 50 Shades-trilogien?

- Jeg har en af bøgerne Fanget, men har ikke læst den! Har kastet et blik i den og blev træt. Det handler vist om en ung kvinde, der bliver betaget af en betydeligt ældre mand. Åh den historie har vi vist hørt før. Det virker på mig som ret kedeligt og alt for pænt. Så vil jeg meget hellere læse O’s historie, hvor der virkelig er saft og kraft i.

- Det interessante ved 50 Shades er problematikken om dominans, også et emne jeg synes, er yderst spændende. Det er nok på grund af det emne, at bogserien er blevet så populær. Dominans er også et tema i min novellesamling. Det er bare skide spændende at beskæftige sig med den der magtkamp, der kan opstår mellem kønnene, eller den fuldkomne afgivelse af magt. Men det spændende er jo, hvem afgiver i virkeligheden magten, hvem bestemmer? Der den dominerer, eller den som lader en anden dominere? Hvem driver hvem ud til grænserne?

Se også: Fræk dansk app til kvinder

Hvem er dine erotiske helte?

- Dem har jeg vist ingen af. Men kan godt lide O’s historie, fordi den går meget langt og er vældig godt skrevet. Jeg finder det meste erotiske litteratur ret kedeligt. Det tages for få chancer, det er for pænt, for nysseligt og rammer slet ikke det, som sker i menneskers fantasi. Det virker på mig, som om folk er lidt for bange for at nedskrive det, som de virkelig drømmer om.

Hvad afgør om en fræk fortælling er god?

- At jeg overraskes som læser, at jeg læser noget, som jeg slet ikke regner med er på en bestemt måde. At jeg så at sige tages med bukserne nede. Godt sprog naturligvis og en god handling. Mange erotiske historier er som dårlige pornofilm fra 1970’erne, men nogle gange så skriger man da af grin. Men det var muligvis ikke menigen...

Læs mere om 'Når voksne leger lystfyldte lege på forlaget Dreamlit

Se også: Alt du ikke vidste om 'Fifty Shades'

Undertrykt seksualitet
Cand. phil. Michael Halskov har udgivet 'Den,' som indeholder 52 sexnoveller, der alle tidligere har været trykt på mandebladet rapporst De grå sider. Desuden indeholder 'Den' en række nye erotiske digte.

Ifølge Halskov sætter samlingen fokus på den mandens seksualitet, som han mener er undertrykt i dagens Danmark. Med 'Den' leverer han godnathistorier for manden og kvinden fra manden til kvinden om manden. 

Titlen 'Den' refererer først og fremmest til kussen, forklarer Halskov:

- Den, der fascinerer mænd så meget, og som fordrejer vores hoveder nogen gange. Det henviser til én af novellerne, hvor fortælleren begynder at omtale kussen og nærmest tale med den i stedet for med kvinden. Talen, man har, når man har sex, betyder meget i min bog. Den seksuelle tale, hvad siger vi til hinanden imens. Så med brugen af DEN tænker jeg også på talen, sexsnakken.

Sexperterne - 28. mar. 2014 - kl. 13:51 TV: Japanske bindelege for begyndere

Hvad mener du med, at manden seksualitet er undertryk?

- Der er to ting i det: For det første: stærke kvinder styrer sex-livet, og de ved, hvad de vil have. De er opdraget til at tage, hvad de vil have. Og det er godt nok som reaktion på en tid, hvor de ikke fik det.

- Men ofte får de det ikke, fordi de gør manden slap. Hans brunst er ustyrlig og ukontrolleret, ofte pludselig, og ved at kvinden kontrollerer og friserer deres mand til at være ordentlig og pæn og givende og forstående og også lige tage sig af børnene og rydde op efter sig og så i øvrigt lige gå i bad først, forsvinder vildskaben ud af forholdet, siger Halskov.

Se også: Så frække er de perverse blogs

- Den anden ting er, at mænds fantasier kan være ret avancerede i modsætning til, hvad kvinder tror. I og med, at mænd opfattes som lidt primitive og lidt dumme, får dette ikke nok fokus. Erotik, der begynder i tanken, løber ad mange veje, og de kinky sider, tror jeg, bliver ofte ikke helt foldet ud i parforholdet/ægteskabet, fordi manden opfattes som uinteresseret i det. Måske er fantasierne ikke italesat, men lever et uudtalt liv, måske har man brug for som par at skubbe grænserne for, hvad der er normalt. Min tese er, at hvis mandens kinky fantasier blev foldet mere ud, ville det give parret et bedre sexliv og gladere par, der ikke behøvede at drage til 'secret escapes' og lignende for at få romantik.

 Se også: Flere frække bøger til kvinder

Hvad mener du om 50 Shades?

- Den smækker portene op for den erotiske genre. Jeg synes, modtagelsen af trilogien var meget arrogant i medierne. Jeg synes ikke, man undersøgte dybt nok, hvorfor det her fanger så mange. Den erotiske genre bliver anset for at være lidt ufin, og det er synd.

- Jeg synes også, det var skørt at kalde hovedpersonen urealistisk. Han var vidunderlig, fantastisk, stenrig og mystisk. Måske kunne man ikke lige møde ham på Amagerbrogade, men det kunne tænkes, at han findes. Genren står i forbindelse med det vidunderlige og eventyrlige på samme måde som Anaïs Nins personer i den erotiske klassiker 'Venusdeltaet' altid var helt fantastiske verdensmænd. Jeg kan lide fortællinger om det vidunderlige og storslåede. Jeg tror, der altid vil være en sult efter det vidunderlige og fantastiske. Jeg synes, 50 Shades var pirrende, lidt monoton og tørre sætninger ind imellem, men stadig pirrende. Min bog er bedre skrevet!

  Sexperterne De frække ord tænder kvinderne

Hvem er dine erotiske helte?

- Heltene er Henry Miller og Anaïs Nin. Den måde, drømmene og psykoanalysen og dagbogsoptegnelser og samtaler og lyst spiller sammen på hos Anaïs Nin, som man kan læse om i hendes første dagbog, er fantastisk. Når man læser dette, synes jeg, man er meget tæt på en større verden og måske på nuancerne i sin egen verden.

- Kunst handler om at se, og når litteratur er bedst, får det os jo til at se og til at føle og være mere opmærksomme. Det er der i høj grad brug for. Jeg er optaget af forskellene på de to stilarter, Millers og Nins og Nins fascination af Miller. Millers machostil var stærk, og jeg kan lide hans overdrivelser, som jeg synes er prosaens fundament.

Se også: Porno for mænd og romantik for kvinder

Hvad afgør om en fræk fortælling er god?

- Tre ting: en god bund, dvs. en troværdig, plausibel ramme, hvor det her sker. Liderlig stemning - og den stemning er interessant, hvordan opstår det, hvorfor kommer det, og hvorfor kommer det nogen gange ikke? - og noget konstruktivt at give videre. Det kan være en idé, en fetich, en ny måde at se det kendte på.

- Når det er sagt, så er der også noget imellem personerne, der er væsentligt, en eller anden særlig forskel, kontrast, der gør samværet mystisk. Det kan være en forskel i alder, i hierarki, i social status eller lignende. Inden for den ramme har jeg skrevet omkring 500 historier, som altså nu er begyndt at udkomme i bogform. Og så er der den hemmelige ingrediens, som jeg ikke vil sige noget om... 

Læs mere om Den på Forlaget Miller.

Se også: Unge kvinder kan ikke tåle s/m-bog

Se også: Her er den bedste sexnovelle

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
0 kommentarer
Vis kommentarer