-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Signe giver sine bedste orgasme-tips --
Jeg kan ikke lade være med at blive lidt inspireret af alt den orgasmesnak på diverse sexsider i øjeblikket. Også her på sex&samliv er der fokus på orgasmer og hvor vigtigt det er for vores eksistens, at vi forkæler os selv med klimaks. Foruden nærvær og intimitet, hvilket jo er det jo et eller andet sted det, vi jager, når vi har sex.
Den ultimative orgasme er bestemt også på ønskelisten hos Mr. Handy og jeg. Måske har jeg allerede oplevet den, det ved jeg i bund og grund ikke, da muligheden for en vildere og mere intens orgasme måske ligger ude i fremtiden.
Hvad er den ultimative orgasme?
Der er mange orgasmer at vælge imellem, og jo, jeg har oplevet en del af dem, men ikke alle endnu. Hvad der er den ultimative orgasme, er nok individuelt fra person til person… og køn.
Kvinder har lidt flere muligheder end mænd. Erogene zoner har begge køn masser af, men orgasmerne tæller kvinderne nok flest af. Det er svært at pege på en favorit, da jeg ikke har oplevet alle orgasmer endnu. Jeg oplever orgasmer med manden forskelligt fra gang til gang.
Sexlegetøj har også forskellig virkning og stimulering, så orgasmerne er forskellige. Men den ultimative orgasme for mig er, når jeg oplever stimulering af mine erogene zoner flere steder på kroppen, der resulterer i en god kombinationsorgasme i alle ender af kroppen.
Musklerne kramper, og der er fuld hammer på nervetrådene, der stimuleres til intens klimaks. Når jeg ikke kan ligge stille, og hele kroppen reagerer i et fyrværkeri. Rammer jeg det punkt, hvor jeg ikke kan være i mig selv af bar stimulering, ender det ofte i gråd. En reaktion, der bestemt ikke betyder noget negativt… nærmere tværtimod!
LÆS OGSÅ: Bliv klar til alle orgasmerne med en erotisk massage
Det gør orgasme ved mig
Jeg kan ikke fungere uden min næsten daglige orgasme. Om det er ultimativ orgasme eller ej, så er det min måde at tanke dagens energi på. Jeg sætter stor pris på en morgenorgasme, så dagen starter godt. Skulle Mr. Handy have lyst til en morgentur i dynerne, så siger jeg bestemt ikke nej, det får det bare til at blive en endnu bedre dag.
Når jeg det ikke derhjemme om morgenen, så sniger jeg mig på toilettet på arbejdet med min lille bullet vibrator og får ordnet sagerne. En aftenorgasme er heller ikke helt dårlig. Jeg sover SÅ godt på en orgasme. Og hey… det styrker bækkenbundsmusklerne - win-win!
Er jeg stresset, gnaven eller påvirket af dårlig stemning, kan en orgasme få mig nulstillet med ny energi og overskud. Orgasme er en meditationsform for mig, det univers, jeg flygter til, når jeg har brug for en pause fra det hele.
Orgasmer jeg har oplevet gennem årene
Selvfølgelig har der været orgasmer i kategorien, som tenderer den ultimative orgasme. Jeg har oplevet flere af slagsen. Men skulle jeg nævne en jeg er stor fan af, så bliver det G-punktsorgasme.
Nok det tætteste jeg er kommet på en sprøjteorgasme, bare uden sprøjt. Sprøjteorgasme har jeg stadigvæk til gode. Om det er, fordi vi er utålmodige eller jeg bare ikke kan, ved jeg ikke, men vi er stædige og bliver ved. Det skal nok lykkedes!
A-punktsorgasme er også fantastisk. Den er svær at opnå, men når den lykkes, er den outstanding.
Brystvorteorgasme har jeg oplevet én gang, og den udviklede sig til en fuld kropsorgasme. Virkelig lækker og tæt på en ultimativ orgasme.
Jeg oplever ofte, at klitorisorgasme starter motoren i kroppen, der så bygger de andre orgasmer op. Analorgasme ved analsex er bestemt også en på listen.
Klitorisorgasme kombineret med anal stimulering, og også gerne stimulering af skeden, giver den vildeste anale orgasme.
LÆS OGSÅ: Den ultimative guide til analsex
Frækt forspil, tålmodighed og stædighed
De bedste orgasmer opnår jeg helt klart, hvis der er tændt godt op for forspillet. Jo længere forspil, jo mere intense orgasmer.
Den ultimative orgasme kommer ikke hos mig af et hurtigt knald. Forspil, grundighed, tålmodighed og stædighed er nøglen. Vi skal heller ikke planlægge, at nu er det 'x orgasmetid', for så sker det ikke. Forventningerne ødelægger mit zen, så bliver jeg skuffet og irriteret over mig selv. Det skal komme naturligt og impulsivt.
Et af fremtidens ønsker er at prøve tantra, for jeg tror bestemt, at det vil få mig ud i et ukendt univers, der vil give mig en ny oplevelse af den ultimative orgasme. En kosmisk orgasme.
Husk at orgasme udløser udover dopamin også kærlighedshormonet oxytocin, det, der gør, at vi føler os lykkelige og opstemte. Det knytter bånd til den, du er sammen med… også dig selv!
YOLO og knus fra
Miss Robinson