Ashley kan vinde porno-oscar med sexstjerne: Hun kalder ham sin voldtægtsmand

James Deen er nomineret til et hav af pornopriser - men et af hans erklærede ofre er rystet

Ashley Fires var ved at kaste op, da hun opdagede, at en gammel optagelse med hende var blevet genudgivet af James Deen, manden hun i 2015 anklagede for voldtægt. Foto: glennfrancis/pacificprodigital.com
Ashley Fires var ved at kaste op, da hun opdagede, at en gammel optagelse med hende var blevet genudgivet af James Deen, manden hun i 2015 anklagede for voldtægt. Foto: glennfrancis/pacificprodigital.com

James Deen var hele pornobranchens darling, da adskillige kvindelige kollegaer i 2015 gik ud og anklagede ham for sexovergreb.

Han er stadig en vældig brugt model i den amerikanske industri, idet han lige har modtaget i alt 14 Xbiz og AVN nomineringer. AVN Awards, der uddeles i januar, kaldes pornobranchens Oscars.

En nomineringerne er for instruktion af en scene med Ashley Fires, som var en af de kvinder, der i sin tid stod frem. Fires, der i de seneste år har været seksualpolitisk aktiv på vegne af sexarbejdere, er selvsagt rystet:

- Pornobranchen er en drengeklub, hvor alt kører, som det plejer, Jeg tror, at han er kommet tilbage, og folk tænker ‘åh, stakkels James Deen, han er sådan en sød fyr', siger Fires om Deen, der vel at mærke ikke har fået dom for sine påståede overgreb.

Vis dette opslag på Instagram

What’s important to YOU today?

Et opslag delt af Ashley Fires (@alternateashley) den

Se også: Svenske kvinder laver drama om pornobranchen

Anal
Den omtalte scene, der har fået en Xbiz nominering i kategorien Bedste Gonzo-udgivelser, er en gammel optagelse, men den figurerer nu i en nyere video med titlen ‘Anal Destruction 7’ fra selskabet Analized.

- Da jeg opdagede det, fik jeg lyst til at kaste op. Jeg vil ikke sættes i forbindelse med det. Det føltes, som om man sagde ‘lad os omskrive historien for få det til at se ud, som om Ashley kan lide at arbejde med James Deen.’

- Hvem gør den slags? Antagelsen er, at priser handler om årets produktioner, så hvorfor kommer en tre år gammel scene frem som om, vi har arbejdet sammen, siger Ashley Fires.

James Deen fotograferet i 2013. Foto: Shutterstock.com
James Deen fotograferet i 2013. Foto: Shutterstock.com
 

James Deen krediteres som instruktør, men det er ikke noget, han selv har påstået at være.

- Jeg købte en del indhold, og jeg ved, at hun (Fires) var i nogle af scenerne, siger Deen, der ikke har instrueret noget for selskabet Analized i lang tid.

Her skal man forstå, at ompakning af indhold er et vigtigt salgselement i branchen. Grænser mellem producent og instruktør er mildest talt flydende, og scener redistribueres og pakkes om igen og igen i forskellige sammenhænge.

Videoen her er altså udkommet i år, men indeholder blandt andet den tre år gamle scene.
Videoen her er altså udkommet i år, men indeholder blandt andet den tre år gamle scene.

 Se også: EU-porno: Op og ned i den europæiske sexindustri

#Metoo
For Ashley Fires er sagen et udtryk for, at #metoo ikke har nået pornoindustrien, selv om det er eneste branche, hvor kvinder tjener mere end mænd, og hvor de udgør selve fundamentet:

- Kvinder er vigtige spillere, men de ser alligevel ikke ud til at betyde lige så meget som den ene mandlige pornomodel, og det er så frustrerende. Det er udtryk for, at voldtægtskulturen normaliseres, og at den er alle steder, endda i pornoen. Og det er ikke bare normaliseret, de her fyre får priser!

I 2015 fortalte Ashley Fires følgende om den oplevede voldtægt:

- Jeg kom ud af bruseren i det fælles omklædningsrum på Kink (produktionsselskab, der laver BDSM-porno, red.), jeg tog mit håndklæde for at tørre mig, og han kom op til mig bagfra og pressede sin erektion mod min numse.

- Han skubbede mig op imod vasken og ragede på mig, og jeg udbryder ‘nej, nej, nej, James, nej’. Han slap mig og sagde ‘hvis du har lyst til at knalde senere, er jeg på værelse det og det…’

Efter oplevelsen trak hun sig delvis ud af pornoen og blev udskammet af sine kollegaer for at stå frem. Nogle jokede endda med det.

- Under en filmindspilning sidste år lagde instruktøren hånden på mig og sagde ‘er det ok, vil du sige det til folk? Vil du lave en #metoo på mig?’

Vinderne er Xbiz Awards kåres 16. januar 2020 i Los Angeles. AVN Awards løber af stablen 25. januar.

Se også: Lær samtykke med hård porno

72 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere