Biludlejningsfirma bandlyst på Facebook: S/M-reklame alt for fræk

Lej et ligs nye reklamevideo blev fjernet efter 16 minutter. Måske du kan gætte hvorfor, når du ser den her

'Vi er ligeglade med, hvad du bruger vores biler til'.

Sådan skriver biludlejningsfirmaet Lej et lig til sidst i deres nye, vovede reklame.

Hos Facebook er moderatorerne til gengæld ikke helt ligeglade med, at Lej et lig har brugt deres platform til at promovere den nye reklame, der i sin ucensurerede version fremstiller s/m-scener samt blottede bryster og kvindelige kønsdele.

Angiveligt 16 minutter fik reklamen, der med al tydelighed synes inspireret af mantraet 'sex sælger', lov at ligge på det sociale medie, inden Facebook altså pillede den ned. På Youtube er det i skrivende stund fortsat muligt at se reklamen.

- Den er en del af en række reklamer vi har lavet, hvor pointen er, at vi er ligeglade hvad du bruger vores biler til. Alle reklamerne er lidt en overdrivelse, der fremmer forståelsen. Det er den her også, og det er sådan set det. Vi synes bare det kunne være sjovt at lave noget, der også var lidt frækt, forklarer medejer af Lej et lig Nicky Dickson til Ekstra Bladet.

- Nu har i jo også lavet en censureret version, og den ucensurerede blev fjernet fra Facebook ret hurtigt...

- Ja, det var godt nok overraskende hvor hurtigt det gik, det have vi ikke lige regnet med. Den var på i 16-17 minutter, så røg den af igen.

- Var det på den anden side ikke ret forudsigeligt?

- Jo, det er det selvfølgelig, når man tænker bagud, så kan man godt sige at det er forudsigeligt. Men det var ikke hvad vi regnede med, da vi lagde den op.

- Har i fået reaktioner fra andre end Facebook?

- Ikke endnu, men nu har vi lavet en censureret version, som vi godt kan få lov til at vise.

Hvordan den censurerede version af reklamen bliver modtaget, vil tiden vise.

Se flere 'forbudte' reklamer herunder:

Sidste år havnede Fitness World i en shitstorm over denne reklame, som blev anklaget for at være sexistisk.

Samfund - 3. jan. 2015 - kl. 17:30 Fitness-kæde beskyldt for sexisme og dobbeltmoral  

Denne reklame med Sports Illustrated-model Alexandria Morgan var for stærk kost for amerikanske forbrugere.

Intl. kendte - 20. aug. 2014 - kl. 11:59 TV: Her er reklamen du ikke må se  

1 af 2 Reklamen blev fjernet efter angiveligt kun 16 minutter på Facebook.
2 af 2 
33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere