Bliv superelsker med disse fem tricks

Sexolog forklarer, hvordan du kan forvandle dig fra godt knald til superkanld

En god elsker - ja hvad er det egentlig? Noget med at holde i to timer og knalde deruda' med speederen i bund?

Ja, måske. Det kan også være alt muligt andet. Få svaret her, hvor sexologen Michael Loua fortæller, hvordan du bliver topelsker.

Loua blogger om sex og kærlighed på lystentillysten.dk, hvor han også giver råd om det samme i en brevkasse.

Meget få kvinder efterspørger en særlig teknik eller store pikke. Til gengæld er disse fem punkter relevante: kropsforståelse, opmærksomhed, mod, stil og selvbevidsthed. Og de punkter gennemgår jeg her.

Se også: Bliv en bad boy - og få score-succes

Kropsforståelse
Kvinden er meget mere end de åbninger, der ofte er målet for mandens seksualitet. Hun har en krop med hud og hår, og hun har en hjerne, der gerne vil tændes. Eller slukkes…

Mange kvinder kan godt lide et hurtigt knald en gang imellem, men det er heller ikke dårligt at blive holdt om, kysset i nakken, aet i håret, taget på brysterne osv.

Vejen til sex og fokuseret opmærksomhed går for mange via kropsmassage, som igen er et ønske om at blive rørt på hele kroppen. Hvis manden vil have mere sex, skal han være opmærksom på hendes krop.

Hele kroppen!

Bryster
Brysterne kræver særlig opmærksomhed, fordi de kan være følsomme og dermed lette at vække til live på den frække måde. Kvindens bryster kalder på tid og på opmærksomhed af den fineste slags, dvs pirring, der på den ene side kan være blid og legende og på den anden side hård og krævende. Det er bestemt værd at stoppe op ved brysterne og finde ud af, hvordan de - og kvinden - reagerer på forskellig slags berøring. En god elsker er god til bryster.

Hendes mund kan være glad for at tage en pik. Det kan hun sagtens belønnes med, men munden er også tunge og læber, som kan kysses og nappes og kildes. En god elsker har styr på sin mundhygiejne og har ikke nikotinfingre.

Sexperterne - 24. okt. 2014 - kl. 20:27 TV: Sådan skal du tage hende på brysterne

Fissen
Hendes køn - kussen, fissen, vulva, skeden, muslingen eller hvad hun nu ønsker at kalde den - er meget mere end et varmt, vådt og måske stramt rør, hvor det kan være dejligt at få pikken ind.

Kun hver femte kvinde oplever at få orgasme under samleje. For at tilfredsstille hende skal der ofte andre boller på suppen. En god elsker ved, hvordan en kvinde ser ud og fungerer for neden!

Klitorishovedet har dobbelt så mange følsomme nerveender som penishovedet. Berøring af klitorishovedet med fingre, tunge eller vibrator kan give voldsom ophidselse, men nogle gange også smerte. Resten af klitoris, klitoris-legemet har en størrelse, der svarer til penis. Det findes under huden og omkranser skedeåbningen og med yderligere to ’ben’ langs bækkenåbningen.

Klitoris' svulmelegemer fyldes med blod og bliver under ophidselse anderledes følsomme for tryk og pirring. Kvindens særligt følsomme områder, klitoris og skedeåbningen, kan stimuleres gennem skeden med en finger eller to. Eller tre… Kønslæberne er også følsomme og på grund af blodtilstrømning øges følsomheden under kvindens ophidselse.

Se også: Kunsten at slikke hende til orgasme

Laangsomt
Et godt råd på vejen: Start varsomt! Der er en del kvinder som er meget følsomme over for stimulation direkte på klitorishovedet og som i begyndelsen oplever tryk, pres og gnidninger som smertefuldt. Når ophidselsen har taget over kan de samme påvirkninger opleves som lystforstærkende.

Undersøg, hvordan kvinden er bygget og hvordan hun reagerer på stimulation. Ligesom mænd kan ’bære til højre’ eller til venstre kan kvindens køn være asymmetrisk. Glem manualen og går på opdagelse.

Kroppens bygning og hendes reaktioner er ganske forskellige fra kvinde til kvinde, og det, som fungerer godt for den ene kvinde, virker måske slet ikke for den anden. Seksuelle erfaringer kan ikke overføres direkte.

Håret, tæerne, inderlårene. Der er masser at undersøge, lege med, pirre og stimulere. Følsomheden kan ændres gennem livet, og sex med hende, som du har kendt i mange år, kan stadig forny sig og forblive spændende. Nøgleordet er opmærksomhed.

Se også: 9 ting der gør orgasmen bedre

2. Opmærksomhed
Også kvinder elsker opmærksomhed, lige fra en uventet buket blomster til en anerkendende bemærkning om hendes parfume, påklædning og opgaver hun har klaret godt. Det er trist at blive taget som en selvfølge.

Opmærksomhed giver en følelse af at have betydning. Betydning giver tillid og tiltrækning. Hvis opmærksomheden forvinder i et forhold, skal der ikke komme mange venlige bemærkninger fra andre for at forstyrre balancen mellem intern og ekstern opmærksomhed.

Manglende opmærksomhed er det første skridt på vej mod utroskab.

Se også: Bliv superelsker med disse stød

Erotisk opmærksomhed er evnen til at se og høre hendes udtryk, hendes ønsker og hendes krops reaktioner. At se hvordan munden åbnes, vejrtrækningen ændres, fingrene bevæger sig, muskler stivner og benene ryster.

Alt sammen er det udtryk for, hvor kvinden er i sin seksualitet. Hendes signaler giver vigtig information om lyst og ulyst, tiltrækning og afvisning.

Der er intet så godt som at blive læst af en kropskender, der kan gætte hendes lyster, allerede inden hun selv bliver opmærksom. Det kan være forførende dejligt.

For at opdage det kræves tre ting: tid, koncentration og den samme slags opmærksomhed, der findes hos en skytte, fluefisker, grill-mester, skiløber, modelsamler eller andre med en hobby. Mange jobs har samme elementer af tid og koncentration, så de fleste mænd kender det godt. Opmærksomheden skal blot overføres til den krop, som står eller ligger lige foran.

Se også: Sådan bliver du superelsker

3. Stil
Der er ikke meget sex i sure sokker og en plettet t-shirt. Manden, der tilbyder en pik, der stinker af nakkeost, skulle sendes på strafarbejde i kolonierne. Det er ikke i orden! Sex foregår i tæt kontakt, og når du tilbyder dig selv, tilbyder du også din hygiejne.

De fleste mænd vender sig efter kvinder i lækkert tøj og tiltrækkes af nøgen hud. Jeg gætter på, at kvinder har det omtrent ligesådan. Ham, der er bor i sine plettede jeans og har en faretruende bodegamuskel, får baghjul af de mænd med stil og selvbevidsthed.

Under artiklen her kan du se ti frække stillinger. (Grafik: Ekstra Bladet) Sex og samliv Kama sutra - de ti frækkeste

Det fremkalder erotikken at gøre noget ud af sig selv, og det er et vigtigt signal til partneren, at ’jeg klæder mig for dig’. Både mænd og kvinder smider det pæne tøj og hopper i den bløde fleece, når de kommer hjem fra arbejde.

Hvorfor egentlig det? Hvis din partner er det vigtigste i dit liv, så burde det være omvendt. Tøjskiftet til det afslappede hjemmedress signalerer, at det hjemlige rangerer lavere end arbejdet, og det dæmper naturligvis lysten til nærhed.

Gør dig lækker for din elskede! Rens neglene, og se om ikke garderoben gemmer en pæn skjorte, som du kan bære, når du sætter dig til bords. Hun vil undrende kigge på.

Se også: Fem sexmyter du godt kan glemme

Stil er andet og mere end tøj. Man kan sagtens være et dumt svin men pæn i tøjet. Det giver næsten altid et venligt smil at holde døre, stoppe ved fodgængerovergangen eller at rejse sig i bussen. Pointen er ikke at få anerkendelse for de gode manerer, men at lære at få mere opmærksomhed på omgivelserne.

Hvis du vil blive en bedre elsker, skal du først og fremmest blive (mere) opmærksom. På din date, din kæreste eller din partner.

Se også: Syv pornotrick du ikke skal prøve derhjemme

4. Erotisk mod
Seksuelt mod er at turde følge sine lyster og have nøje opmærksomhed på partnerens og egne grænser.

Mod er at sige ’kom’. Mod er at stå ved sit begær og vise hende, at hun er fræk, lækker, ophidsende. Mod er at gribe hendes hage og kysse hendes mund, selvom det er midt i Netto. Hun kan også kysses i nakken. Det er lidt mere diskret. Med dit mod viser du hende, at hun har betydning, og at hun behager, glæder eller tænder dig. Mange mænd elsker opmærksomhed og anerkendelse. Det kan kvinder også godt lide. Sært, ikke sandt…

Det erotiske mod sidder i hænderne. Med den samme styrke som holder en trosse, og den samme følsomhed, der drejer en møtrik, skal kvinder berøres. Hun er et levende væsen og ingen flæskesteg. Den, som har holdt en kvinde tæt under dans, ved, hvordan modet mærkes.

Erotisk mod er også evnen til at læne sig tilbage og lade sig forkæle. Mod til at lade den anden tager over og mod til at slippe kontrollen og følge med. De historisk betingede kønsroller betyder, at mænd generelt har svært ved at lade sig tage. Mænd er opdraget til at skulle handle hele tiden og finder tryghed i den rolle. Det er modigt at sætte sig ud over rollerne og prøve noget andet.

Lyd på
Erotisk mod er at vise sin begejstring. Mange mænd er næsten stille, når de har sex, og selv når de kommer, høres kun en grynten. Det kan der være mange årsager til, for eksempel blufærdighed.

Det er svært at mærke og lade sig vejlede af en tavs elsker. Mænd tænder ofte på at se og høre kvindens ophidselse, og mon ikke kvinder har det på samme måde? En god elsker er tydelig og bruger tegn, ord og lyde, både for at udtrykke sin glæde, begejstring og ekstase i samspillet og for at vise partneren på vej.

Tid er også mod. Det er modigt at holde fast og ikke slippe grebet eller slippe kravet om nærvær. Ikke som tvang eller brutal magtanvendelse, men for at vise dine ønsker. Frygt og usikkerhed smitter som roskildesyge. I den åbne og følsomme tilstand, som kaldes sex, kan hun mærke mandens usikkerhed.

Nogle stritter imod og siger ’ikke nu’ og skubber væk, men afvisning af kærtegn og interesse har som regel en årsag. Det har jeg skrevet om i andre blogindlæg. Gentagne seksuelle afvisninger kan være et signal om et tiltrængt eftersyn af parforholdet hos en professionel.

5. Selvbevidsthed
’Jeg vil ha' en mand, der ved, hvad han vil have’.

Det kan betyde mange ting. Jeg gætter på, at kvinden her vil have en mand, der tør handle på sit begær og sin erotiske fornemmelse. Hans selvbevidsthed gi'r hende ro og sætter hende fri, så hun ikke skal tænke.

Det kan være forstyrrende at skulle tage stilling til hans høflige ønsker, når hun er opslugt af sin lyst. En god elsker vil aldrig bede om lov til at tage en kvinde i munden, når legen er i gang. Han ved, hvor hun er, handler på sin lyst og er modig nok til at tage afvisningen, hvis den kommer.

Erotisk selvbevidsthed er at vide, hvad der skruer op og ned for erotikken, at vide, hvad føles rart, pirrende og ophidsende, og modsat at vide, hvad der føles ubehageligt eller grænseoverskridende. Mænd kan også sige nej, og nogle kvinder er fx uforsigtige med tænderne, når de giver manden et blowjob.

Erotisk selvbevidsthed er at kunne guide med ord, lyde og bevægelser, så partneren ved hvad der er godt og hvad der er rigtig godt.

Sex og samliv Sex handler om magt - tag den!

Erotisk selvbevidsthed er modet til at stå ved sin lyst og tage fat, kræve, trænge ind og bruge hendes krop, når hanmærker begæret – forudsat det sker i enighed, for ellers nærmer det sig misbrug og overgreb.

At være en god elsker handler uendeligt lidt om teknik, for det, som virker for den ene, virker ikke for den anden. Teknik til at bruge munden, tungen, fingrene eller kneppeteknik er ok, men den vigtigste egenskab er opmærksomhed.

Du er nødt til hele tiden at ’se’ din partner, hvor end hun er: I supermarkedet, i sofaen og i sengen. At se om hun har overskud at give af eller underskud, som kræver din opbakning. Mit budskab er, at hvis du ser hende i sofaen, så ser du hende også i sengen, og så bliver du en god elsker.

God fornøjelse.

Michael Loua, klinisk sexolog, blogger om sex og kærlighed på lystentillysten.dk, hvor han også giver råd om det samme i en brevkasse.

Se også: Så ond er din porno

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen