Boost jeres julesex

Fire sextips til parret, der er fanget af familiejulen

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Dette burde du gøre meget mere hele julen.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Kys julen frækkere --

Julen er nok hjerternes fest, men det kniber mere med de erotiske muligheder i juledagene, hvor man er omgivet af familie og unger konstant.

Men er I lidt kreative og åbne overfor alternativer til jeres almindelige seksuelle modus operandi, vil I alligevel kunne få en fræk jul.

Den britiske sexterapeut Tracy Cox lister en række sextips til juleklaustrofobiske par, som har brug for erotik for at komme hinanden ved og få julen lidt på afstand.

Måske er I på flerdagesbesøg i dit barndomshjem, eller også har I hele svigermekanikken overnattende. Uanset hvad, føles de mange mennesker omkring jer hæmmende på vilde excesser. Men i stedet for at se julens virkelighed som belastende forhindringer så tænk på dem som kreative benspænd, og dyrk dogmesex!

1. Knirkende seng
I er blevet installeret i dit barndomsværelse med den knirkende seng, som vil afsløre jer for hele huset, hvis I går til den.

Løsning: Lad ham sidde på sengekanten, hvor der er mindst sandsynlighed for, at bevægelserne vil fremprovokere pinlig knirken og knagen. Så kan hun sætte sig på ham med numsen mod ham. Derfra kan han både stimulere hendes bryster og klitoris. Vælger I derpå alligevel sengen, er skeen, hvor han stille og roligt trænger ind bagfra, mens I begge ligger på siden, den mindst knirkende.

I kan også bare lægge jer på gulvet og håbe på, at det ikke knirker. I så fald er en stående bagfra op af væggen en fremragende og effektiv model.

Et tredje mulighed, at hun sætter sig på bordkanten, så kan han indlede med oralservice og derfra gå videre til penetration.

Sexperterne - 11. nov. 2014 - kl. 22:15 En stor mundfuld: Oralsex hver dag i en måned

2. Lyd
Det vil være både upassende og akavet, hvis I brøler, jamrer og stønner jer til orgasme, mens hele (sviger-)familien ufrivilligt er med på en lytter.

Løsning: Ting, man ikke må, kan være pirrende. Så nyd i stedet den indestængte seksualenergi, der ligger i at prøve at holde lydene tilbage, mens I samtidig gør alt for at få partneren til alligevel at give lyd fra sig i nydelse. Et kærligt, men bestemt, ‘schyy' hvisket i øret på din elskede, når vedkommende alligevel kommer til at give lyd fra sig, kan være netop det, der fremkalder orgasmen.

Det kan også være voldsomt erotisk, hvis du holder din kæreste for munden, mens du samtidig stimulerer ham/hende med dine mest effektive moves.

Sexperterne - 27. dec. 2016 - kl. 22:14 Sexologens sexkanon

3. Afbrydelser
I er omgivet af mennesker konstant - legende børn og halvfulde og evigt spisende voksne. Så et langvarigt, afslappende juleknald med 17 stillinger plus det løse er ikke sandsynligt.

Løsning: Tag vare på de små pauser og opstående muligheder i løbet af dagen. Måske er der tid til hurtig oralsex på toilettet. Og husk sex skal ikke nødvendigvis afsluttes med en orgasme.

Grib også chancen for at komme hinanden ved erotisk, når I går den obligatoriske tur i skoven.

Måske er I så uheldige, at hele familien vil med, men så må I lade jer falde tilbage, og se jeres snit til at liste ind i buskene, hvor et gensidigt håndjob kan få rødmen frem i jeres kinder.

Se også: Sådan dyrker vi sex i det fri

4. Badet
Onkel Bent har besat din yndlingsstol, Tante Erna kværner løs lige meget, hvor du dukker op, og din mor har hele tiden opgaver til dig. Du er ved at blive kvalt.

Løsning: Badet og toilettet kan være det eneste fristed på sådan en juleferie i familiens skød. Og netop fordi der er run på, kan det være en god ide, uden atvære påfaldende, at gå i bad sammen.

Sæb hinanden langsomt ind, det skal nok vække lyster. Alle stående stillinger er egnede i badet, hvor bruseren overdøver jeres elskovslyde, mens I samtidig nyder det varme vand, der skyller ned over jer.

Men pas på, I ikke falder i kampens hede - der er så kedeligt at tilbringe julen på skadestuens venteværelse med en let hjernerystelse og en forstuvet ankel.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 27. jul. 2019 - kl. 22:39 Seks frække ferietips

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere