Borgerforslag skal hindre porno til børn og unge

- Hvorfor skal være så farligt at sige højt, at børn ikke skal have adgang til porno, spørger terapeut Zøsser Saerens

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Så farlig er din porno.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sådan virker porno på unge --

En række danske mødre så på TV2’s foranledning porno som research til deres egen pornoproduktion.

Det resulterede i opkastninger, chok og rysteture.

Nogle af disse kvinder tog derfor initiativ til at oprette et borgerforslag om at hindre børn og unges adgang til netporno.

Forslaget, der hedder ‘Der er behov for robust og bæredygtig lovgivning, der kan regulere og adgangsbegrænse onlineporno med det formål at beskytte børn', har på fire uger fået cirka 1100 underskrifter. Så der er et stykke vej til de 50.000, som vil betyde, at folketinget behandler forslaget.

Ifølge forslagsstillerne er børn og unge få klik væk fra skadelig, voldelig og grænseoverskridende porno. Desuden hævder forslagsstillerne, at pornobrug er forbundet med vold og voldtægt af kvinder, ligesom porno angiveligt også kan skade den mentale sundhed og ødelægge parforhold og liv.

Foto: Shutterstock.com Sex & samliv - 26. nov. 2019 - kl. 23:38 Sexfilm gør ikke unge mænd til pornosvin i sengen

Terapeuten Zøsser Saerens, som er hovedforslagsstiller, forklarer tankerne bag.

- Hvordan forestiller I jer helt konkret, at aldersbegrænsningen skal se ud og implementeres?

- Det er rigtig svært at være konkret i forhold til aldersbegrænsningen. Der er jo en helt ny problematik, som vi skal forholde os til, som vi skal forstå, og som vi skal håndtere - men der ER en problematik, og vi er nødt til at handle nu og reagere nu.

- England har lavet en såkaldt Age Verification løsning, som har været klar til at blive implementeret siden 2019 - men af forskellige årsager er det endnu ikke sket.

Zøsser Saerens erkender, at det er er svært at konkretisere og implementere aldersbegrænsninger for porno, men fastholder at der er et problem, der skal løses - nu. Privatfoto
Zøsser Saerens erkender, at det er er svært at konkretisere og implementere aldersbegrænsninger for porno, men fastholder at der er et problem, der skal løses - nu. Privatfoto
 

Det såkaldte Age Verification System blev udviklet af pornogiganten Mindgeek, som står bag blandet andet pornhub.com. Havde det virket teknologisk og levet op til juridiske krav, ville det have krævet for eksempel brugerens pas for at få adgang.

- I hvert fald er det vigtigt at holde sig for øje, at der var store grupper af fagprofessionelle, som blev bedt om af den daværende engelske regering at sætte sig ned og finde ud af, om porno havde en kedelig og skadelig effekt på børn og unge, og det viste sig, at det havde det, og så tog de affære. Det er egentlig også blot det, vi beder om med det her borgerforslag, siger Zøsser Saerens.

- Vi er ikke teknologiske eksperter og synes ikke, at det er os, der skal komme med forkromede og konkrete løsninger. Vi kan bare se, at der er et problem, og at der er dårlige indvirkninger på børn og også unge - det skal vi forhindre, det skal vi komme til livs, og vi ser bare, at en af løsningerne er, at der skal lovgivning til, og der skal en form for aldersbegrænsning til.

- Hvordan det skal se ud, og hvordan det skal implementeres, er jo så en vigtig debat og drøftelse, som folketingspolitikere bør tage og igangsætte, siger Saerens, der ønsker, at forslaget giver politikerne fokus på problematikkerne omkring børns uhindrede adgang til online pornografisk materiale.

Laila Mickelwait har pudsigt nok lige skrevet en antiporno-bog. Foto: lailamickelwait.com Sex & samliv - 27. feb. 2020 - kl. 20:18 Hun vil lukke Pornhub - og 300.000 hjælper hende

Voldtægt
- Sociologen Sidsel Harder, der har forsket i porno, føler sig provokeret af jeres forslag: Hun mener, at der i forslaget trækkes kausaliteter (årsagssammenhænge, red.) fra pornografi til voldtægt - hun synes, det er en måde at frikende voldtægtsforbrydere og at underkende voldtægtsofres oplevelser...

- Det er absolut ikke intentionen med forslaget, at man skulle opfatte, at der skal ’trækkes kausaliteter fra pornografi til voldtægt'. Voldtægtsforbrydere skal på ingen måde frikendes, ej heller skal voldtægtsofre underkendes.

- Men faktum er, at der er rigtige voldtægter, som ligger frit tilgængeligt på disse pornosider. Og dette er en kedelig sag i forhold til det uregulerede onlinepornomarked: at voldtægtsofre får ‘distribueret’ voldtægten, som kan ses af millioner over hele kloden.

- Her bliver deres overgreb normaliseret igennem de digitale pornoplatforme, de har ingen reel beskyttelse eller værn, ingen reel samfundsomsorg - de her voldtægter ligger ude på de gratis sider, og det vil sige, at deres oplevelse og forbrydelsen faktisk allerede bliver underkendt og ikke taget alvorligt.

Se også: Så mange kvinder har oplevet voldsom sextrend

- Mener I, at masse-voldtægter skyldes ’ubevidst inspiration’ fra porno?

- Jeg kan ikke nævne nogle undersøgelser lige på stående fod, men vi har ikke set den her form for massevoldtægter før, og der er professionelle fagfolk, NGO’ere, terapeuter og behandlere samt andre personer, som arbejder med dette område, som ser, at der er en sammenhæng mellem disse massevoldtægter og porno.

- Så det er ikke ’os’, der siger, at voldtægterne skyldes 'ubevidst inspiration’ fra porno, men det er ud fra professionelle vurderinger, at man mener, at der kan være en inspiration fra pornoen til nogle af de her massevoldtægter.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 25. apr. 2018 - kl. 22:13 Nej - pornoen er ikke blevet mere voldelig

Kriminaliserer
- Forsker Sidsel Harder mener, at forslaget kriminaliserer de nysgerrige børn?

- Dette forslag skal ses som et børnebeskyttelseshensyn. Bliver børn kriminaliseret, fordi vi regulerer i forhold til alkohol og stoffer, fordi vi sætter nogle rammer op, der gør, at de ikke får adgang til det?

- Som et ansvarligt voksent samfund er vi nødt til at sørge for, at der er nogle rammer, som gør, at vores børn og unge kan færdes sikkert på nettet, at de kan færdes sikkert i forhold til de ting, som kan være til skade for dem eller have andre kedelige og skadelige indvirkninger.

- Så at antyde, at forslaget kriminaliserer de nysgerrige børn, holder ikke. Måske det handler om, at Sidsel Harder ikke grundigt nok kender til de enorme mængder af forskellig typer grum porno, der eksisterer derude, og at den netop ikke er mere end et klik væk.

- Det er jo det, vi oplever i ’Mor laver porno’ - vi var nogle mødre, som ikke var klar over, hvad der foregår ude i dette kæmpe onlineporno-univers.

- En pornoverden, som vores børn har ultra let adgang til og hvor netop deres dejlige nysgerrighed kan bringe dem ind på steder, som aldrig har været påtænkt børn, og en nysgerrighed, som gør, at de blive hooked og kan risikere at blive 'hooked for life’. Deres nysgerrighed skal der jo netop værnes om ved, at de ikke får adgang til uegnet eller skadeligt materiale.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 9. dec. 2017 - kl. 22:29 Sex- og pornoafhængighed er en myte

Snittet
- Hvor skal man lægge snittet i forhold til at afgøre, hvad der er porno, som børn og unge ikke må se?

- Som udgangspunkt handler det her om, at børn ikke skal have adgang til alle de såkaldte almindelige pornosider. Fordi der ligger alt muligt på de her sider, som ikke er børnevenligt eller egnet for børn - meget af det er i øvrigt heller ikke egnet for voksne.

- Idet der findes så meget porno, og at meget af mainstream porno i dag er voldelig og aggressiv, for eksempel anal porno, mener vi ikke, børn skal have adgang til det. Hvadenten de er midt i deres pubertet eller i gang med at udvikle deres seksuelle erfaringer og orientering, så skal de da ikke påduttes de her ting eller udsættes for oplevelser, som ovenikøbet kan traumatisere dem.

- Vi har kunnet opleve, hvad det gjorde ved os mødre, og det var ikke okay, at vi fik det sådan. Og vi har så spurgt os selv ‘er det så okay, at børn får det sådan?’ Og vi har på baggrund af dette taget initiativ til borgerforslaget. Hvorfor skal det være så farligt at sige højt, at børn ikke skal have adgang til porno, siger Zøsser Saerens.

Foto: Shutterstock.com Sex & samliv - 30. mar. 2019 - kl. 19:09 Porno uden glidebane-effekt: Pornomyte skydes ned

Porno vækker følelser

Som publikum ser vi ikke, hvilken porno de rystede mødre bliver udsat for i TV2-programmet ‘Mor laver porno'. Men ifølge Saerens var det et 15 minutters sammenklip af det værste, som TV2s redaktører kunne finde på nettet.

Uagtet at forskning peger på, at pornoen generelt ikke er blevet mere voldelig, og at der må antages at være en gradsforskel fra mainstream til ‘det værste', spurgte vi pornoforsker og sociolog Sidsel Harder, hvorfor disse kvinder mon reagerer så kraftigt.

- Det, pornoen kan, er jo at vække følelser i folk. Det er svært at se porno uden at mærke noget - generelt lyst, men også afsky.

- Ifølge affekt-forskningen arbejder pornoen netop med et miks af begær og skam: Jeg begærer noget, jeg skammer mig over at begære, og derfor begærer jeg det endnu mere.


Privatfoto

- Når vi ser de 'almindelige mødre' brække sig, er der for mig at se i sig selv tale om følelses-porno. Ligesom pornoen viser kvinder, der stønner og vrider sig, ser vi her kvinder, der græder og kaster op.

- Ligesom med pornoen er det noget, vi kan lade os - moralsk - ophidse af, eller vi kan tage afstand fra det. Eller måske bliver nogle seere netop pirrede til at søge på noget lignende for at finde ud af, hvad der bliver set.

- Spørgsmålet er dog, om vi er kommet så meget videre i diskussionen om pornografiens rolle i Danmark, som jo virkelig er et meget spændende emne, som vi sjældent tager stilling til længere, siger Sidsel Harder til Ekstra Bladet.

175 kommentarer
Vis kommentarer