Chok-undersøgelse: Porno er faktisk helt ok

Nyt studie peger, at unge mænd og kvinder, der ser porno, er glade for deres kroppe. Men der er et lille men...

Lyt til din porno.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Luk øjnene og nyd denne form for porno --

Vi har hørt påstandene så mange gange, at vi tager det for givet: Porno er usundt for unges selvværd og kropsbillede.

Men ny undersøgelse viser faktisk det modsatte.

Med studiet i det respekterede videnskabelige tidsskrift Journal of Sex Research med titlen ‘Loving Oneself: The Associations among Sexually Explicit Media, Body Image, and Perceived Realism’ ville forskeren bag, Emily Vogels, se nærmere på sammenhængen mellem brug af porno, kropsligt selvbillede og synet på pornoen som realistisk.

Små 400 amerikanere mellem 19 og 30 deltog. De udfyldte spørgeskemaer online. De svarede på, hvor ofte de bruger seksuelt eksplicitte medier (SEM) såsom fotos og videoer af kønsdele og sex.

Deltagerne angav også, hvor realistisk de anså internetporno for at være: Hvor enige var de i udsagn som ‘jeg synes netporno er realistisk,’ og ‘man kan lære meget af netporno.’

Desuden svarede de på spørgsmål om, hvor tilfredse de er med deres krop og med deres kønsdele ved at give udtryk for, hvor enige eller uenige de var i udsagn som ’jeg ønsker min penis/mine bryster var større,’ ‘jeg er glad for min kropsform, og ’jeg er glad for mine kønsdele.’

Ydermere så man på, hvor afslappede de var omkring det at være nøgne foran andre.

Sex & samliv - 2. nov. 2016 - kl. 23:24 Forskere: Din porno er et sexskema

Konklusion
Og hvad kom forskeren så frem til, da hun havde analyseret svarene?

Brug af porno ser ud til at kunne fremme et positivt kropsbillede - når man mener, at pornoen er realistisk. Hvilket overraskede forskeren, for hun havde regnet med det modsatte.

Selv om der ikke var store forskelle på mænd og kvinder kropsbillede helt overordnet, var sammenhængen med porno forskellig.

For kvinder var der en direkte sammenhæng brug af porno og lavere selvværd OG en mere afslappet følelse overfor at være nøgen. Der var dog ingen direkte sammenhæng mellem pornbrug og negativt kropsbillede og utilfredshed med bryststørrelse og kønsdele.

For mænd gjaldt det, at jo mere porno de så, desto mindre tilfreds var de med deres krop. Der kunne ikke spores andre direkte sammenhæng.

Se også: Se porno med god samvittighed

Overraskelse
Men når forskeren så så på, om deltagerne betragtede deres porno som realistisk, viste det sig at have en medierende, indirekte, men betydelig effekt:

‘Contrary to expectations, all of the significant indirect associations revealed positive associations among SEM exposure, perceived realism, and body image, meaning that greater SEM exposure was associated with individuals viewing SEM as more realistic which in turn predicted better body image. For men, this result indicated higher self-esteem and greater body satisfaction; for women, greater comfort being nude and better self-esteem.’

Vogels kommer med følgende mulige forklaringer, der ikke nødvendigvis udelukker hinanden:

Nogle unge ser porno, som rent faktisk er mere realistisk, hvilket giver denm et mere realistisk billede af seksualitet og krop og eget deres eget sexliv og egen krop, hvilket gør dem mere tilfredse med disse ting.

Unge, der i forvejen har et positivt kropsligt selvbillede, ser mere realistisk porbno, hvilket så bliver en god cirkel, hvor de får bekræftet, at de ser rigtige ud.

Desværre ser undersøgelsen så ikke på, hvilken porno de unge rent faktisk bruger. men det håber Vogels på at kunne rette op på i nye studier.

Se også: Derfor er porno godt for unges sexliv

Porno skaber forventninger
Porno kan hos nogle skabe forventninger, som sex IRL (In Real Life) ikke helt kan leve op til, har et andet studie peget på. Men for den danske seksualrådgiver Michael Loua er det ikke så slemt.

Ifølge Michael Loua er kuren mod skuffelser ret enkel:

- Hvis du bliver negativ og skuffet over, at din kæreste ikke præsterer som en pornoskuespiller eller ligner en model i en pornofilm, burde du droppe filmene en tid og gå ud og få lidt flere erfaringer blandt rigtige mennesker, siger Loua, der mener, at unge godt kan skelne, men at porno på to områder skaber nogle forventninger:

Pornoforbrugende kvinder får forventninger til deres partneres præstation og pornobrugende mænd får forstyrrende tanker om deres udseende og deres præstationer, mens de har sex.

Så hvad gør vi ved det?

- Derfor må troværdige oplysninger om penisstørrelse og seksuel udholdenhed indgå i seksualundervisningen til unge kvinder. Samtidig må de unge mænd blive modige nok til at sige til kæresten, at de har en gennemsnitsstørrelse i bukserne og vigtigst, at den holder to minutter, når det går løs, siger Loua.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 6. apr. 2018 - kl. 23:14 Ny undersøgelse: Derfor skal par se porno

Tanker
- Da de fleste pornomodeller er toptrimmede og er valgt på grund af deres udholdenhed eller deres kønsorganers udseende og størrelse, er det næsten umuligt for en almindelig gennemsnitsmand ikke at få mindreværdsfølelser. I værste fald kan selvværds- eller præstationsproblemerne føre til rejsningsproblemer og/eller tidlig sædafgang, forklarer Michael Loua.

- Det, der formentlig sker, er, at manden flytter sin opmærksomhed fra kæresten og hendes seksualitet og hendes kærtegn til sin egen indre 'forestilling', hvor han er mere opmærksom på egen fremtræden end på hende.

Han 'ser' den forkerte film, og han skal lære at tvinge sin opmærksomhed fra forestillingsbillederne på indersiden til ydersiden, hvor kæresten er.

- Han skal kunne foretage den bevægelse, hvor hans opmærksomhed flyttes indefra og ud i omgivelserne. Det kan kæresten hjælpe med til, ved hele tiden at kalde ham tilbage og gøre ham nærværende. 'Halloooo, glem din pik, og se mig i stedet'. 'Jeg er lige her, rør mig så jeg stråler,' lyder det fra seksualrådgiveren.

Virkeligheden for de fleste er, at det ikke er en pornomodel, vi har med i seng, men et helt almindeligt menneske af kød og blod, og at vores helt almindelige sex foregår langt fra pornofilmenes silkelagener, forklarer Loua:

- Kunsten er at fremkalde det nærværende, det kærlige og det frække hos hinanden. Nogle gange skal man bare være nærværende og nydende. Andre gange skal man lade fantasien og vildskaben råde.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen