Coronakrisen sætter fart på fræk udvikling

Ny camside for danske piger viser, at sexindustrien igen er dygtig til at møde tidens udfordringer

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Corona har været den store disrupter. De fleste erhverv har været voldsomt påvirkede, og det har betydet, at nogle tendenser er blevet forstærket. 

Detailhandel online, der var godt i gang før coronakrisen, er vokset kraftigt de seneste måneder. Frækt webcam-arbejde, som de seneste år også har været i vækst, er ligeledes eksploderet henover foråret.

Danske cam-modeller har meldt om øget aktivitet. Denice Klarskov har hævdet, at hun oplevede et trafikboost på utrolige 20 gange normalen på dkwebcam.dk.

Foto: C.S. Nielsen Sex og samliv Fynske Cady: - Derfor er jeg fræk Snap-pige

Nu kommer der så et helt nyt site, hvor danske kvinder, professionelle og amatører, udfolder sig erotisk foran webcammet - mod betaling.

Det er pornoproducent Elvira Friis, der står bag player.dk. Hun beskriver siden således overfor Ekstra Bladet:

- Player.dk er en platform, hvor modeller selv kan sælge deres frække videoer og fotos uden at skulle lave deres egen hjemmeside. Hjemme- og amatør-videoer er utrolig populære, så det er helt klart vejen frem for modeller, der gerne vil leve af at lave porno eller softporn.

- Man kan også lave webcamshows, hvis man gerne vil interagere med brugerne live. I de her coronatider hvor pornoproduktioner er lukket ned, er det også en god mulighed for de professionelle piger fortsat at tjene penge og endda hjemme fra soveværelset, siger Friis, der for et par år siden forsøgte at lancere siden første gang.

- Sidst vi prøvede var teknologien ikke moden nok endnu, vi kunne kun bruge flash, hvilket betød, at det for eksempel ikke virkede på mobiltelefoner. Men nu kører det i alle browsere og på pc, mobil og tablet.

Privatfoto
Privatfoto
 

Sex-iværksætteren Friis fortæller, at man som model - kvinde, mand, transkønnet - ikke behøver ikke at have flere års erfaring for at komme i gang:

- Helt nye modeller kan tjene lige så godt som etablerede. Som webcam-model behøver man bare udstråling og lysten til at tænde sit publikum og til at give et godt show. Vi søger modeller i alle aldre, farver og størrelser. Lyster er ligeså forskellige som mennesker.

Se også: Insta til kamp mod pornostjerner

Plads
- Er der plads til endnu en spiller ved siden af dkwebcam, der har været på markedet i mange år?

- De har mange webcam-modeller og er klart den største webcamplatform i Danmark. På Player kan modeller også lave webcam, som jeg håber, de vil benytte sig af, men sitet tilbyder også blogs, video- og foto-salg, alt sammen på et æstetisk site med en brugervenlig grænseflade.

Friis oplyser, at danske modeller også bruger internationale sites, som sinnergirls, nordicfinest, scandal beauties og onlyfans, mens Players fokus er Danmark, og sitet er selvfølgelig på dansk.

- Med Player håber vi både at tiltrække webcam-modeller og også modeller, der ønsker at sælge frække hjemmevideoer, som sinnergirls er blevet rigtig store på.

- Modellerne kan prøve kræfter med med amatørporno på deres egne præmisser og i deres helt eget tempo. Jeg tror, der vil komme endnu flere af denne type modeller i fremtiden, siger Elvira Friis, der påpeger, at ingen for tiden producerer porno på grund af corona, så det er ekstra relevant at have et alternativ for modellerne.

Elvira Friis glæder sig til, at hun selv skal arbejde foran webcammet:

- Jeg elsker intimiteten, man har med brugerne ved at udleve deres sexfantasier. Det er altid spændende og frækt.

Misse Jensen fortæller, at man ikke bare skal sende en besked med ligegyldigt indhold, hvis man vil i kontakt med hende. Foto: Privat Sex og samliv Danske Misse: Stop med at spørge, hvad jeg koster

Dansk
32-årige Kitty Tenebris er en af de kvinder, der nu prøver sine talenter af på player. Hun har lavet en lille smule porno og camarbejde før, men går nu mere målrettet til værks.

- Jeg har længe håbet på, at der ville komme en dansk platform som Manyvids og Onlyfans, da jeg bedst kan lide at udtrykke mig på mit modersmål. Dermed ser jeg det som helt optimalt med et dansk site, hvor man frit kan sælge og uploade videoer, man laver selvstændigt, uden at man så må dele dem andre steder.

- Jeg ser det som en perfekt mulighed for at eksperimentere med live shows i samme stil som mine film og prøve nye ting af, samtidig med at jeg kan interagere med modtagerne, hvilket, jeg synes, er super frækt og interessant.

Privatfoto
Privatfoto

Den danske sexmodel og webcampige Misse Jensen arbejder hjemmefra. Pr-foto: Danskemisse.dk Sex og samliv Porno har kronede coronadage

Kitty Tenebris regner med at lave show mindst en gang om ugen samt vise sine film: 

- Jeg glæder mig rigtig meget til at dele de ting, jeg har haft liggende i lang tid - og selvfølgelig lave flere film. Forhåbentlig kommer jeg også til at se en masse nye frækkerter her i landet benytte muligheden for at springe ud i porno, som de helt selv ønsker at lave det.

- Har du nogle specialer, du tror vil blive populære?

- Jeg er blevet spurgt meget til Dominatrix JOI (Jerk Off Instructions), som dem jeg har på Elvirafriis.dk og på min Pornhub-profil, så det, regner jeg med, bliver en fast liveshow specialitet.

Se også: Du gætter aldrig, hvem der er det største hit på frækt camsite

Erotiske entertainer
35-årige Amanda Doll, der kalder sig erotisk entertainer, er også hoppet på player.dk. Doll har arbejdet i sexbranchen, siden hun var 19.

- Jeg begyndte som stripper, men det var ingen succes, for jeg danser virkelig dårligt. Så har jeg været prostitueret og pornomodel og cammodel - samt bartender på et bordel i Tyskland, siger den ultratatoverede Amanda Doll, der nu satser mere helhjertet på player.

- For jeg elsker at vise mig frem og går kun online, når lysten er der. Jeg er meget glad for den chatkontakt, jeg har med mændene, før de eventuelt køber et privat show. Som i mit tilfælde gerne er onani og noget anal, siger Doll i mobilen, mens hun sidder i et tog mellem landsdelene.

- Jeg er sgu ikke så blufærdig. Sex er min forretning, det må jeg have lov til at tale om, lyder det fra blondinen, som fortæller, at kunderne kan inddeles i tre kategorier.

- Nogle forholder sig helt passive og lurer kun, andre vil lære mig at kende og chatter længe, og så er dem, der går direkte efter et onanishow.

Privatfoto
Privatfoto
 

Se også: Sexarbejdere føler sig svigtet i coronakrisen

Slagelse
24-årige Line kommer fra Slagelse og lever af sit folde sig ud foran webcam.

- Jeg elsker mit arbejde, jeg føler, at jeg er i en anden og mere spændende verden, når jeg arbejder, en verden hvor man være sig selv og være ligeglad med, hvordan andre kigger på en, siger Line til Ekstra Bladet.

- Det tænder mig at være model. Jeg nyder at prøve nye, udfordrende og spændende ting, og det er dejligt at føle sig elsket, jeg får meget opmærksomhed. Jobbet er krævende, fordi mange kigger ned på en på grund af fordomme.

- Men jeg kan ikke se nogen grund til at skulle stoppe med det, da det er det, der har fået mig til at kæmpe videre i livet, der giver mig lyst til at være i live, fortæller Line, der er på sitet fem-seks timer om ugen.

Privatfoto
Privatfoto
 

Se også: Danske Misse om god porno: Vi får begge orgasme

Line synes selv, at hun har de sødeste kunder:

- Jeg elsker at stille mine kunder tilfredse, det gør, at jeg bliver glad, når jeg kan læse, at de nyder det. Jeg er helt sikker på, at mine kunder elsker, at jeg er mig selv, at jeg er smilende, glad, udadvendt, at jeg ikke er bange for at vise min krop frem, og at jeg tør at prøve nye ting, lyder det fra Line, der dog også har en smertefuld erfaring med camarbejdet.

- Næsten hele min familie har droppet mig, fordi de synes, det er for pinligt, og det ikke er noget, de har lyst til at være en del af. Jeg ville aldrig droppe nogen på grund af, hvad de laver, uanset hvad det er.

14 kommentarer
Vis kommentarer