Dansk domina: Når legen går i gang er det mig der misbruger dem seksuelt

Danskerne under dynen: Tør du læse om Maria Magdalenas håndfaste behandling af sine kunder..? Hun synes selv, hun er lidt psykolog og lidt bøddel

Maria Magdalena giver sine slaver pisk blandt meget andet. Foto: 1stclassdomina.com
Maria Magdalena giver sine slaver pisk blandt meget andet. Foto: 1stclassdomina.com

Som hun sidder der og knejser stolt med en smøg og en Red Bull, er hun en smuk kvinde omkring de 30 år med tindrende brune øjne, sort hår og matchende tætsiddende tøj på en yderst velformet krop, som de fleste mænd ville forsøge at score.

Hvis det altså var en bar, denne lattermilde og smilende nattens dronning tronede frem på.

Men nu er det en ekstremt veludstyret s/m-klinik, gemt bag blændede ruder, ved siden af en motorcykelklub, skrothandler og mekanikere tæt på en stor indfaldsvej til København.

Skummelt er ordet, Maria Magdalena selv bruger om stedet.

Jeg kan kun give hende ret.

June gør udstyret klar til den næste kunde. Sex og samliv Kom med ind på dansk hardcore-bordel: Sadister er de mest kærlige

Forinden har hun vist Ekstra Bladets sexkorrespondent rundt i det flere hundrede kvadratmeter store hus, som hun kalder sit studie.

Her er slavehul, komplet med madskål og tremmer, sygeplejerrum med gynækologbænk, udblokningsudstyr, spændetrøjer, skalpeller og nåle og et toilet - uden kumme.

Her er kors, bollemaskiner, læderbure, fangehuller, og stålpinde til urinrørstimulation (hvoraf de tykkeste er på størrelse med en lille pik - bare meget længere), piske, læderbælter og alle tænkelige og utænkelige pirrings- og torturinstrumenter pryder montre og de sorte og røde vægge.

Her kan de fleste lyster inden for smerte, ydmygelse, underkastelse, tvang og almindelig og ualmindelig tortur tilfredsstilles.

Og det bliver de af Mistress no. 1 og 1. Class Domina, som er hende, der åbent og venligt fortæller om sit liv i studiet. Hun kalder sig Maria Magdalena, når hun er på arbejde.

- Jeg begyndte i den bløde ende, da jeg var 20 år. Et eller andet sted har jeg altid leget med det privat. Godt nok på nogle andre præmisser. Jeg har altid været meget dominerede og manipulerende. Jeg fik mere harmoni i mit liv, da jeg begyndte at udleve det på denne måde. Så havde jeg ikke så meget behov for at være grim indimellem i privaten. Jeg har ikke behov for at være strid på den lede måde mere. Jeg var strid, manipulerende, egoistisk, tænkte kun på mig selv. Det er faldet mere i hak, efter jeg er blevet en strid banan heroppe. Jeg kan bedre slappe af derhjemme, fordi jeg komme af med en masse ting her, aggressioner og skøre påfund.

Se også: Derfor går vi i s/m-klubber

Vanilje
Dyrker du almindelig sex derhjemme?

- JA! Jeg har en kæreste. Vi laver alt muligt. Også denne her slags. Jeg synes, sexlyster kan være meget forskellige. Det, man har lyst til med den ene, har man måske ikke med den anden. Mit sexliv er ikke defineret på nogen som helst måde. Jeg gør, hvad jeg har lyst til. Bortset fra jeg ikke vil have smerte. Det er jeg ikke til. Jeg er ikke til at blive domineret eller ydmyget. Jeg er ikke den underkastende type på nogen måder. Men vi kan godt være ligeværdige partnere.

- Der er stor forskel på, hvad jeg laver med min mand og med mine slaver. Det er to forskellige ting for mig. Med mine slaver er det koldt, kynisk og råt. Det er arbejdsopgaver, det er afstrafning. Der er ikke lir og hygge. Er der middage, så sidder slaverne på gulvet.

Hvad er en god slave for dig?

- En slave, der er nem at læse, nem at gå til, og hvor jeg kan mærke, at hans fascination af mig er stor, og hvor jeg kan mærke, at det, jeg gør, virker. Jeg skal have nogle reaktioner på det, jeg gør, jeg skal have nogle blikke. Jeg skal have noget beundring. Det giver mig en følelse af bekræftelse, af magt, af skønhed, af at være en gudinde.

Er der noget seksuelt i det for dig, spørger jeg, og Maria Magdalena tager et hvæs af sin smøg og kigger tankefuldt op i loftet (hvor der i parentes bemærket er spejle).

- Hm, når jeg er her, både ja og nej. Det er komplekst. Jeg dyrker ikke sex med mine slaver, men der kan godt være noget seksuelt i det. De får ikke lov til at røre mig, andet end måske på benet eller noget. Som udgangspunkt tillader jeg kun, at de rører ved mine fødder. Når legen går i gang, er det mig, der misbruger dem seksuelt. Og det er den følelse, som jeg skal have frem hele tiden for at vække noget i mig, interessen, energien, passionen.

- Det kan godt være, jeg ikke står og er våd i trussen - men det tænder mig mentalt. Og så kan jeg da godt gå hjem og være inspireret eller være tændt på en eller anden tanke. Så på den måde tænder det mig seksuelt, men ikke nødvendigvis i situationen, siger Maria Magdalena, der på sin hjemmeside har en meget lang ydelses-liste, man skal udfylde, før man kommer i audiens.

På baggrund af listen skriver hun så med sine potentielle slaver om lyster og fantasier. Som ikke bliver opfyldt efter et fastlagt forløb eller skema - det tjener udelukkende som inspiration for den strenge domina.

Her ses ydelseslisten. Foto: 1stclassdomina.com
Her ses ydelseslisten. Foto: 1stclassdomina.com
 

Grænser
- Det er ikke en facitliste, de kommer med. Så skal der ske det og det. Sådan virker det ikke for mig. Jeg bruger det som inspiration og afsæt, siger Maria, der fortæller, at hun som udgangspunkt ikke bruger stopord.

- For så er det jo slaven, der bestemmer. Jeg kører med at læse mine slaver. De kan jo ofte ikke sige noget - de er jo pakket ind i alt muligt, bundet fast, kneblet osv. Så jeg skal kunne læse mine slaver på kropssproget.

- Jeg kan måske godt finde på at have et stopord, hvis det er en, jeg kender, og vi er ude og prøve nogle meget vilde grænser. Hvis vi skal lave en piske-seance, hvor vi skal se, hvor meget han kan tåle. Ellers er det ikke nødvendigt for mig. Jeg ved godt, hvad jeg har mellem hænderne.

- Og folk jeg ikke kender særligt godt, vil jeg ikke prøve at bryde grænser med. Man skal lære hinanden at kende. Bare fordi en person fortæller mig, at han gerne vil sutte pik, er det ikke sikkert, at han egentlig er klar det det. Det er op til mig at finde ud af, siger Maria Magdalena, der fortæller, at hun har mange slaver, der har denne lyst.

- De vil tvinges til at slikke pik på en fremmed mand. Og sjovt nok er der ingen, der efterspørger at have andre mænd til at sutte pik på dem.

Se også: Dansk S/M-par: Stina bliver tændt at være i sit bur, når hendes Herre ønsker det

Altid en slave i huset
Maria Magdalena kan eller vil ikke svare på, hvor mange slaver hun har, og hvor meget det koster at være hendes slave. Men en stor del er faste kunder i butikken.

- Jeg har altid mindst en slave, når jeg er på vagt, som for eksempel gør rent, vasker gulv og afspritter tingene. Jeg har slaver, der gør min bil ren. Lige nu er der for eksempel to inde i filmstudiet. De sørger, for der er gjort rent, de møder om morgenen før mig, de tænder op og varmer op og sørger for morgenmad til mig. Det betaler de mig et ikke nærmere angivet beløb for. Skal du misbruges seksuelt, bliver det dyrere. Alle betaler, for det er et dyrt sted med mange udgifter.

Ja, det er meget luksuriøst - men det ser det ikke ud til udefra...

- Ja, det er helt perfekt, det er meget skummelt udefra, siger dominaen med et stort grin, og fortæller, at hun senere i dag skal lave et par film med nogle faste slaver, som selvfølgelig betaler for at medvirke…

Typer
Magdalena har alle typer blandt sine gæster - gifte og singler, børnehavepædagogen og revisoren i Ferrari - og de vil til kanten og over:

- Til at starte med var jeg meget ekstrem, der ville jeg udforske, hvor langt man kunne gå med de fysiske ting. Jeg skærer for eksempel i nogle af mine slaver og syr det samme bagefter. Eller syr forhuden sammen. Eller syr kropsdele sammen. Eller udblokker med meget store buttplugs.

- Alt det gør jeg selvfølgelig stadig, men for tiden synes jeg, at det psykologiske spil, det mentale game faktisk er federe, fordi det er der, magten kommer fra. For hvis du har fat i hovedet på folk, behøver du ikke binde personen. Så det handler om at finde ud af, hvad man kan få folk til at gøre selv, fremfor at binde dem og så tvinge dem til noget. Hvilket tit bliver meget råt og voldsomt og brutalt.

Det kan vel ikke være gifte mænd, du laver de virkelig hårde ting med? Jeg mener, der kommer jo mærker og så videre.

- De kan være virkelig opfindsomme. For eksempel har jeg en gift slave, jeg har brændemærket i mellemkødet... Og jeg laver gerne slavekontrakt, hvor der stipuleres alle tænkelige forhold, for eksempel om jeg må lave mærker og ar, siger Maria og henter et par slavekontrakter - med blod på.

Ja, de mørke pletter er slaveblod… Foto: 1stclassdomina.com
Ja, de mørke pletter er slaveblod… Foto: 1stclassdomina.com
 

- Jeg føler mig lidt som en hjælpende hånd. Jeg hjælper dem med at udleve nogle fantasier. På en eller anden måde er jeg lidt terapeut en gang i mellem også. I går havde jeg en samtale på en time med en gæst, der ikke kunne finde ud af, hvordan de her lyster passer ind i hans liv. Så jeg er lidt psykolog og lidt bøddel, siger Maria, der helst laver seancer på mindst en time.

Hun gider ikke mindre, for man skal ind i en stemning, og man kan ikke nå så meget på mindre end time, og der skal ryddes op før og efter, sprittes af og vaskes gulv.

Se også: Smæk og dominans: Så udbredt er det

Skam
Maria Magdalena føler, hun giver gæsterne noget, de ikke kan få derhjemme - selv hvis deres partner er til dens slags.

- Tænk på alt mit udstyr. I øvrigt kan par få mulighed for at leje stedet privat, men det er jo ikke alle par, der er så åbne. Mange skammer sig over deres lyster, og hvis de så har gået og gjort det i smug, så er det endnu mere svært at sige det til kæresten, fordi de så er kommet op på så avanceret et niveau, at hun slet ikke kan følge med længere. Det nytter jo ikke, han prøver at sige, 'kan du bruge denne lille buttplug på mig?' hvis han lige har fået en ordentlig udblokning hos mig, fortæller Maria, som synes, der er alt for meget skam forbundet med sex:

- Jeg har mange kunder, fordi der er kvinder, der ikke gider at prøve de her ting af med deres mand. Jeg tror, at hvis kvinder var bedre til at være åbne overfor nye påfund og hvis mænd var bedre til at fortælle om nye ideer, så tror jeg, at folks sexliv ville swinge meget bedre. Folk er meget lukkede og skammer sig hurtigt.

- Nogle gæster fortæller mig, at når de har prøvet at sige det til kæresten, så er de blevet mødt med afsky og afvisninger. Og så er det svært at åbne sig igen. Og mange af os er sgu lidt for snerpede. Selv om han kan lide noget, er det jo ikke ensbetydende med, at du skal kunne lide det - men hey, ville du dø af at stikke dine fødder op i hovedet på ham, hvis det er det, han har brug for?! Der er mange, der siger, 'jamen, det er ikke noget for mig.' Nej, det er måske heller ikke noget for dig at give ham en times massage, men det gør man jo alligevel.

 Laver du det samme om ti år?

- Ja,men ikke kun. Jeg vil gerne udvikle på mine to koncepter, altså mine film og mit eget designede læderudstyr, som jeg lancerede for nylig. Det handler også om min personlige udvikling. Jeg vil gerne kunne bidrage med noget ved at have mit egne varemærker, jeg kan stå inde for. Hvor tingene er i orden og ikke er for dyre. Og det samme med mine film. Her får man ægte sager, og det er fucking saftigt. Og slaverne gør det sgu uden at få penge for det - de betaler sgu.

Ved din familie, hvad du laver?

- Ja, den nærmeste gør. Måske får min datter en dag at vide, hvad jeg laver, men man er nødt til at tænke på, hvad ens nærmeste føler og tænker. Hvad skal min mor sige til sine veninder om, hvad jeg laver... Så med tiden vil jeg gerne udvikle den anden side af mit virke, læder og film, så man kan køre det hele ind under det. For det er lidt et problemet med mit job ude i samfundet... Så står man der til fastelavnstøndeslagning og bliver spurgt, hvad laver du? Og svaret er for tiden: medieproduktion.

Læs mere om Maria Magdalena her

Se også: Dominaer afslører: Så perverse er mænd

Se også: 37-årige Søren: Jeg er sexslave

Se også: Nu kan du komme i polsk s/m-fængsel

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen