Dansk par: Derfor elsker vi bondage

Scot og Namárië underviser andre entusiaster i erotisk bindekunst

- Mange kvinder oplever at være låste i hovederne - at hjernen kører 24/7 som en otte-sporet motorvej. Rebene gør det muligt at få knækket koden til at komme fra hovedet ned i kroppen og få givet slip på tankestrømmene til stor befrielse for kvinden. Foto: Kinbaku Lounge
- Mange kvinder oplever at være låste i hovederne - at hjernen kører 24/7 som en otte-sporet motorvej. Rebene gør det muligt at få knækket koden til at komme fra hovedet ned i kroppen og få givet slip på tankestrømmene til stor befrielse for kvinden. Foto: Kinbaku Lounge

Intimitet, udvidelse af det seksuelle univers, sensualitet, frirum.

Det er blot nogle af de ting, man kan finde i japansk bondage, mener det danske bindepar.

Siden 2013 har Scot og Namárië haft Kinbaku Lounge, hvor japansk bondage er på programmet.

Her mødes danskere, som vil lære mere om, hvordan man binder hinanden på en både erotisk og forsvarlig måde.

Til Ekstra Bladet forklarer parret, at de oplever øget interesse:

- Interessen for reb er stærkt stigende, både i Europa og i USA. Det gælder både den traditionelle Japanske Bondage - Kinbaku/Shibari - som udspringer af den japanske BDSM- og pornoscene, og også for de mere europæiske variationer, som i mindset og udtryk baseres mere på bl.a. yoga, kunst, tantra og mindfullness, siger Scot.

- I Kinbaku Lounge i København mærker vi stor tilstrømning af nye mennesker til vores events og undervisning, fortæller rebkunstneren, der også peger på øget interesse fra medierne, hvis der fx sendes programmer på landsdækkende tv om Kinbaku.

Han mener, at det faktum, at Kinbaku Lounge ikke er en klub og ikke kræver medlemskab, samt at de ikke er en del af BDSM-miljøet, har gjort det lettere tilgængeligt at komme i gang og blive en del af.

Tre typer
Hvem kommer til jer?

- Hos os kommer alle køn, i alle aldre, singler, par og andre typer relationer,- monogame og ikke-monogame, og alle er lige velkomne, siger Namárië. Der er tre arketyper; Riggere (de som binder), Bunnier/Modeller (de som bindes) og Switches (de som skifter mellem at binde og blive bundet). Alle typer findes blandt alle køn.

Hvad får de ud af det?

- Intimitet, udvidelse af det seksuelle univers, sensualitet, frirum, oplevelser, eksperimenteren og udvikling af seksuel identitet, personlig udvikling, kropslig frihed, kropsbevidsthed psykologisk og fysisk, forklarer Namárië.

- I en tid, hvor rigtig mange parforhold lider under, at kvinder er blevet til mænd, og mænd er blevet til mødre, oplever mange en gennemgående utilfredshed og deraf manglede (selv)respekt og nærvær, mener Namárië og her kan bondage hjælpe.

Se også: Frække bindelege for øvede

Balance og kontrol
Hun fortæller, at rebene byder på en enestående mulighed for at genfinde balancen og kommunikationen i hverdagen:

- Mange kvinder oplever at være låste i hovederne - at hjernen kører 24/7 som en otte-sporet motorvej. Rebene gør det muligt at få knækket koden til at komme fra hovedet ned i kroppen og få givet slip på tankestrømmene til stor befrielse for kvinden. Kvinder, som i dagligdagen er styret af kontrol, kan opleve fuldt eller delvist oplevede, hvad det vil sige at slippe kontrollen og komme momentant i kontakt med sig selv på en måde, de ikke har oplevet før.

- Og selvom det ikke altid kan overføres omgående, men kan videreudvikles over tid, har de fået oplevelsen af, at det faktisk kan være noget dejligt at give slip og overlade kontrollen til andre, siger Namárië.

Se også: Smæk og dominans: Så udbredt er det

Maskulin
Scot påpeger, at det er et glimrende redskab for mænd til at finde en naturlig balance i sin maskulinitet, uden at de på nogen måde skal blæse sig op som machomænd.

- Mange mænd, som kommer hos os, synes, det en lettelse, at de sagtens kan udvikle og styrke en naturlig maskulinitet, uden at skulle kompromittere sig selv eller give køb på deres blødere side.

- Derudover kan det bruges til at udvikle kommunikationen, verbalt såvel som non-verbalt, da man ikke kan 'lade som om' særligt længe, når det kommer til reb. Gensidig tillid, respekt og ansvar for sig selv og hinanden er afgørende, når det kommer til at skulle binde sammen, og jo stærkere de faktorer er, desto længere kan man komme sammen, siger Scot.

For singler er det en oplagt mulighed for at komme tæt på andre og få dækket et behov for intimitet og leg, som normalt ville kræve, at man smed tøjet og havde sex.

- De personer, par og singler, som kommer i Kinbaku Lounge, finder det befriende, at de kan være en del af et åbensindet fællesskab, hvor der hverken er krav eller forventninger om at skulle gøre noget eller være noget bestemt, og kunne rummes som de er fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og i sin egen seksualitet.

Det er oftest kvinder, der bindes, og mænd, der binder - hvorfor?

- Hos os binder mænd på kvinder, kvinder på mænd, kvinder på kvinder og mænd på mænd. Det er korrekt at flere mænd end kvinder binder, men vi ser flere og flere kvinder, som også binder, og tilsvarende en stigende interesse fra mænd som gerne vil bindes, lyder det fra Scot.

Se også: Klummeskribent blev bundet og følte sig fri

Bindinger
Hvordan kan hr. og fru. Danmark bruge det derhjemme - det ser ud til at både tage tid at lære og at udføre?

- Selve basisbindingerne er ikke komplicerede i sig selv at lære, så de kan bindes sikkert og behageligt - de rigtige steder. Men selve flowet og de mere komplicerede kombinationer kommer med repetition og træning.

- En del af kunsten at kunne binde er også evnen til at være i stand til at variere mellem at binde blidt og sanseligt og samtidigt kunne stramme til de 'rigtige' steder og lege med forskellige typer påvirkninger, som fx tryk, pres, smerte. Dette gøres nemmere, når der er styr på basisbindingerne, forklarer Scot.

- Man kan faktisk snildt forføre med ét enkelt reb og uden en eneste knude. Det behøver nemlig ikke at være avanceret på højt niveau for at skabe en særlig stemning imellem de to (eller flere) som binder sammen.

Scot fortæller, at der er forskel på den type bondage, man bruger på en scene og ved opvisninger, og så den, man selv bruger i klubber og derhjemme.

- Men det er endnu mere varieret end det, da der bliver bundet i en bredere palette end ovennævnte, fx til fotos, træning/undervisning. Reb kan bindes meditativt, sanseligt, sensuelt, erotisk og/eller seksuelt fra blidt til hardcore S/M. Optimalt kan man blande det sammen og bruge det selektivt i forskellig kontekst og dosis, afhængigt af situation og relation.

Se også: Martin, 29: Der er frihed i at blive bundet

Seksuel leg
Namárië, der er model og altså ikke selv binder, fortæller, hvad japansk betyder for hende:

- Seksuel leg med intensitet, sanse- og smertepåvirkninger, intimitet, grænseudvidende oplevelser og momenter, sex, polaritet, nærvær, fysiske/mentale og følelsesmæssige udfordringer, den ultimative følelse af, at krop, hoved, tid og rum blendes sammen og opløses og får mig hen i en tilstand, hvor jeg bare 'er'.

- Rebene har haft en afgørende indflydelse på min seksuelle identitet og personlige udvikling. I rebene er jeg kommet i kontakt med feminine sider og værdier, jeg ikke troede eksisterede i mig. Ligeledes er mine maskuline sider blevet mindsket.

- I forhold til mit i dagligdagen ligeværdige parforhold, har det udviklet min evne til at kommunikere og sige tingene, som jeg oplever dem. Min beundring for min mand er intakt på 10. år, blandt andet for hans mod til at udfordre mig - og sig selv, igen og igen i rebene, siger Namárië.

Scot mener, rebene har udvidet deres seksuelle univers:

- Den seksuelle palette er blevet meget bredere. Ikke bare med introduktionen til BDSM-universet, men også fordi det seksuelle spektrum er blevet udvidet til at være så meget mere end traditionel petting- og penetrationssex. Hvilket er skønt og dejligt, også i reb - der er bare så uendelig mange andre nuancer at lege med - også - i rebene.

Kinbaku Lounges eget netværk tæller et fællesskab med mere end 1000 rebinteresserede fra hele Danmark. De har 300-350 mennesker igennem pr. måned i lokaler i Valby, heriblandt 120 elever, fordelt på 9 hold, fra helt nybegyndere til avanceret niveau.

Til de åbne events, Kinbaku Tirsdage, Kinbaku Lounges, Intimate Kinbakushi Nights og Wondernights, kommer der typisk 4-6 nye pr. gang, ofte flere. Udover de åbne aftener oplever de også interesse for Kinbaku Intro, som de holder sammen med vores instruktører hver 2.-3. måned.

Til Kinbaku Lounge og Kinbaku Tirsdage bindes der side-om-side på alle niveauer, fra helt nybegyndere til højt avanceret, i en bred vifte af forskellige stilarter, og alle bidrager til den unikke stemning. Det er altid lige så okay at komme og kigge og socialisere som at binde.

Læs mere her

Sex & samliv - 26. nov. 2017 - kl. 22:16 Derfor hitter japansk bondage

1 af 2 
2 af 2 - Mange kvinder oplever at være låste i hovederne - at hjernen kører 24/7 som en otte-sporet motorvej. Rebene gør det muligt at få knækket koden til at komme fra hovedet ned i kroppen og få givet slip på tankestrømmene til stor befrielse for kvinden. Foto: Kinbaku Lounge
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen