Dansk pornopige onanerer i Marmorkirken

Blasfemi eller blot blotteri?

Eromaxxx.dk-teaser for Misses kirkeonani.
Følg Sex & Samliv

-- Over artiklen kan du se teaser for Misses kirke-onani --

Den 27-årige pornomodel Misse Jensen blotter sig og onanerer i Marmorkirken i København.

Og det er optaget på film.

Det skriver erotiksitet side6.dk.

Det er ikke ofte, at danske sexfilm optages i en kirke, så derfor har Ekstra Bladet talt med Misse Jensen og Don LP, der står bag filmen.

- Vi gjorde det på en normal hverdag, så der var ikke nogen præst, ellers så vi ham i hvert fald ikke. Der var en masse turister. Og vi blev da også opdaget af et par. Fyren kunne hurtigt se, hvad vi havde gang i og smålurede hele tiden, når kæresten ikke kiggede, siger Don LP, som du måske bedst kender foran kameraet i utallige danske sexfilm fra nullerne.

Foto: Eromaxxx.dk.
Foto: Eromaxxx.dk.

Er I ikke bange for, at præsten i Marmorkirken og kristne sådan generelt bliver stødt?

- Nej. jeg tror ikke, vi havde skænket det en tanke. Da dagen begyndte, havde vi ikke planlagt, at Misse skulle onanere i kirken. Vi var ude og lave lidt offentlig flashing, og da vi kom forbi kirken, kiggede vi på hinanden og spurgte i kor 'frisk?'

- Når man er nøgen i det offentlige rum og endda også onanerer føles det meget forbudt, spændende og ophidsende, specielt for ekshibitionister som Misse. Når man så vælger at gøre det i en kirke - Guds hus -  bliver det hele liiidt mere spændende, forbudt og ophisende. Vi vil altid gerne presse citronen, og det har vi helt sikkert også gjort her, fortæller de til Ekstra Bladet.

- Faktisk synes jeg, det er fjollet, hvis man bliver stødt af det her stunt. Vi sørgede selvfølgelig for, at vi ikke blufærdighedskrænkede nogen inde i kirken. Det der med, at det er religiøst, rører mig ikke. Jeg er ateist. Men jeg siger gerne undskyld, hvis Kirken siger undskyld for alt det lort, den har gjort gennem tiden. Jeg håber da ikke, jeg bliver korsfæstet for det her. Men jeg fortryder intet.

Men I har jo brugt Marmorkirken som location uden tilladelse?

- Ja, og den bøde betaler jeg gerne! siger Don LP.

.

Foto: Eromaxxx.dk.
Foto: Eromaxxx.dk.

Misse Jensen, der er cam- og pornomodel, siger:

- Det bedste ved dagen var helt klar inde i Marmorkirken. Jeg syntes, det var uendeligt liderligt at sidde et sted og lege, hvor der virkelig er en reel chance for at blive opdaget. Jeg elsker det der adrenalinsus, og som man også kan se i filmen, får jeg nogle små chok, når der kommer nogen for tæt på. Det mest provokerende ved filmen er uden tvivl, at jeg urinerer i Amaliehaven, det er vildt provokerende, men samtidigt en af mine yndlingsfeticher.

Pornochok i kirken

Kirke får nyt frækt kors

Ny sag om kirkesex på vej?
Sognepræst i Marmorkirken Pia Søltoft har ingen kommentarer til sagen, men i 2015 blev et dansk par dømt 40 dages betinget fængsel for at have dyrket sex i flere kirker i Vestsjælland samt udøvet hærværk i kirkerne. Parret filmende, hvordan de havde samleje på alteret, døbefonden og prædikestolen.

Det hed sig blandt andet i dommen, at de har krænket kirkerummet og dets hellige genstande. Retteligt var det dog hærværket, der vejede klart tungest ved domsudmålingen, hvor straffen flugtede med tidligere domme afsagt i sager om hærværk.

Den ene forsvarer i kirkesexsagen i Vestsjælland, Peter Secher Schmidt, oplyser overfor Ekstra Bladet, at parret ifølge dommen ødelagde visse ting, hvilket udløste en mindre straf (formentlig isoleret set bøde) for hærværk.

Secher Schmidt fortæller også, at bestemmelsen, der kan være aktuel i Marmorkirken, er straffelovens § 139, stk. 2.  Stk. 1 handler om usømmelig omgang med lig. Stk.2 handler om usømmelig omgang med kirkens ting. Bestemmelsen lyder: '§ 139 Den, som krænker gravfreden eller gør sig skyldig i usømmelig behandling af lig, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Stk. 2. På samme måde straffes den, som gør sig skyldig i usømmelig behandling af ting, der hører til en kirke og anvendes til kirkeligt brug.'

-  Bestemmelsen forudsætter altså, at der har været en usømmelig omgang med alter, prædikestol osv. Kirkens gulv er ikke nok, siger Secher Schmidt, der - forelagt oplysninger om at Misse kun onanerer på en bænk og blotter sig i kirken - ikke tror, der er nogen sag.

Den anden forsvarer i kirkesexsagen fra Vestsjælland, Anders Schønneman Olesen, fortæller:

- For at der kan straffes er det således afgørende, om der i akten - her som jeg forstår det onanien - indgår en 'ting, som tilhører kirken og som anvendes til kirkeligt brug'. Om gulvet i kirken, f.eks. gør det, eller om andre ikke strengt kirkelige ting, gør det, det blev der ikke i den gamle sag taget specifikt stilling til. I dén sag var der tale om, at man havde sex og onanerede på en døbefont og på en prædikestol, der jo ret oplagt var omfattet af bestemmelsen, lyder det advokaten.

- Jeg vil nu tro, at domstolene vil anlægge en ret snæver fortolkning af, hvad der 'anvendes til kirkeligt brug' - og også af, hvad der 'hører til en kirke.' I min sag blev der jo f.eks. frifundet for onani udover en bibel, som de tiltalte selv havde medbragt - uanset det jo skete i en kirke.

- Den snævre fortolkning giver efter min opfattelse også rigtig god mening, fordi der jo er tale om en - måske lidt bedaget - udvidelse af de almindelige bestemmelser om, hvad man kan tillade sig i det offentlige rum, når der ikke er nogen, der ser det.

- Om der kommer en straffesag ud af det, ved jeg af gode grunde ikke, da jeg ikke har set filmen - eller kender de nærmere omstændigheder.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger foreligger der endnu ingen politianmeldelse i forbindelse med Misses kirkeonani.

Sognepræst om kirkesex og hærværk:- Det var voldsomt blasfemisk

Par slipper for fængsel: Lavede sexvideoer i flere kirker

Filmede kirkesex - sagen atter i retten

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind