Danske forskere punkterer pornomyte

Sexforskere her fra landet har set nærmere på, hvad din porno-historik afslører

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Porno fucker med din hjerne --

Pornobrug fører ikke automatisk til mere og hårdere porno.

Det er en af konklusionerne på et nyt videnskabeligt studie, som to danskere har været med til at udarbejde.

Psykologen Gert Martin Hald, som du måske kender fra DR-serien Kærlighed ved 1. blik, og Theis Lange, lektor i statistik, er begge fra Københavns Universitet.

Undersøgelsen, publiceret i 'Sexual Medicine,' handler blandt andet om, hvordan folk med hang til non-mainstream-porno adskiller sig fra manistream-brugerne.

Forskerne har lavet en liste med 27 forskellige pornotyper, hvoraf de fem er defineret som ikke-mainstream:

Heraf fremgår det bl.a., at følgende former betragtes som 'ualmindelige': Bizar eller ekstrem, bdsm, sadomasochisme, voldelig sex (simuleret voldtægt, aggression og tvang) og fetich, inklusiv latex.

2035 kroatere i alderen 18 til 60 år deltog i studiet. På en skala fra et til fem skulle de angive, hvor meget de tænder på de forskellige typer porno. Desuden gav de oplysninger om deres seksualitet (homo, hetero, bi), hvor ofte de ser porno, samt hvor tilfredse de er med deres seksualitet.

Analyserne viser blandt andet, at pornobrugernes mønstre i forhold til, hvor meget de tænder på non-mainstream-porno, gik igen på tværs af køn og seksuel orientering: Personer, som tænder på en vild ting, tænder typisk også på flere andre non-mainstream genrer. De angiver også en højere grad af tænding ved almindelig porno end dem, der kun bruger mainstream-porno.

Se også: Så godt er det at se porno

Desuden fremgår det også, at non-mainstreambrugerne generelt ikke adskilte sig markant fra de andre i forhold til, hvor tilfredse de er med deres seksualitet og fantasier.

'This study found that SEM user groups characterized by patterns of sexual arousal to non-mainstream SEM could be identified across gender and sexual orientation based on their self-reported sexual arousal to 27 different SEM contents using latent class analyses. Further, the study found very few differences between these groups and mainstream SEM groups in sexual satisfaction and self-evaluation of sexual interests and fantasies. The study also found that non-mainstream SEM group participants generally reported higher average levels of sexual arousal across the 27 SEM themes investigated compared with mainstream SEM group participants.'

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 22. aug. 2017 - kl. 20:34 Porno skaber forventninger - det kan du gøre ved skuffelserne

Glidebane
En af forskernes vigtige konklusioner er, at undersøgelsen delvist buster den udbredte glidebaneeffekt-teori om, at pornobrugerne skal have det hårde og hårdere for at blive tilfredsstillet:

'In the context of SEM research, the findings of more generalized patterns of sexual arousal among non-mainstream SEM user groups can be interpreted as diverging from the progressive satiation hypothesis, which assumes that progressively more “extreme” (non-mainstream) SEM contents are needed to elicit sexual arousal. At least at a group level, our results do not seem to corroborate this hypothesis, because sexual arousal to non-mainstream SEM content did not exclude arousal to less “extreme” (mainstream) SEM content in classified non-mainstream SEM groups.'

Sex & samliv - 3. maj. 2016 - kl. 22:29 Teenagere og porno: Så lidt ved vi

Vi bad Theis Lange om at udlægge teksten for os:

- I vores studie har fokus været på non-mainstream forbrug mere end generel forbrugsmængde, men vores data viser også, at non-mainstream gruppen generelt ser mere porno på tværs af de fleste kategorier. Det skal her bemærkes, at vi har taget højde for, at nogle temaer mere eller mindre automatisk vil være repræsenteret i non-mainstream. F.eks. vil 'vaginal sex' typisk også optræde i 'violent sex', og brugere vil derfor angive, at de ser begge dele. Sagt kort: vores studie siger IKKE, at non-mainstream gruppen alene tænder på en specifik slags non-mainstream porno, men resultaterne peger derimod på, at den gruppe tænder på meget porno herunder også non-mainstream.

Urinsex
Hvorfor hører urinsex og fisting ikke til i non-mainstream?

- Hvad man kalder non-mainstream kan altid diskuteres. Det interessante ved vores studie er, at vi har ladet data tale for sig selv. De to eksempler, du nævner, er også udpræget personer i den gruppen vi kalder non-mainstream; specielt blandt heteroseksuelle.

- Man kan derfor også læse vores resultater 'den anden vej rundt:' altså hvis vi bare ser på folks pornoforbrug, er der så emnegrupperinger der træder frem? Den mest udtalte gruppering indeholder da de emner, som vi kalder non-mainstream, med de to, du nævner, som grænsetilfælde.

Hvilke interessante fund gjorde I i forhold til deltagernes opfattelse af egen seksualitet?

- Blandt heteroseksuelle mænd er der forskelle i selvopfattelse, som er større, end hvad der kan skyldes tilfældigheder alene. Men selv blandt heteroseksuelle mænd er forskellene i gruppegennemsnit langt langt mindre end den almindelige person til person-variation. Vores konklusion er derfor, at hvorvidt man ser non-mainstream porno ikke alene driver ens selvopfattelse af egen seksualitet - som i så mange andre af livets forhold kan vi altså ikke giver en simpel forklaring på, hvorfor der er individuelle forskelle.

Hvis du så min pornohistorik, hvad kunne du så sige om mig?

- Vi ville med rimelig sikkerhed kunne afgøre, om du tilhører gruppen, der tænder på non-mainstream i væsentlig grad eller ej. Det ville absolut ikke være muligt at udtale sig om din generelle tilfredshed med din seksualitet. Grunden er, at de individuelle forskelle blandt personer inden for grupperne er langt større end de gennemsnitlige forskelle mellem grupperne.

Sex & samliv - 9. aug. 2016 - kl. 22:09 Porno får skyld for impotens

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Dagens frække fra Side6.dk
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen