Her fortæller Tom om sit projekt
Kærlighed koster: Dates koster penge. Mange dates koster mange penge.
Derfor har denne unge hipster fra Norwich, England, fundet på at oprette en sag på crowdfundingsitet indiegogo.com, hvor han søger en økonomisk håndsrækning til at finde true love. Som ifølge Tom selv i gennemsnit kræver 13 dates.
Hvis det ikke bare er en ironisk hipster-jokeman og man altså skal tage den 26-årige digterspire og bartender for pålydende, så kan kan du donere alt mellem et pund og 1000 pund til hans forehavende.
Tom, som med sit fuldskæg, tatoveringer, briller og job og interesser er som taget ud af Kødbyen i København, er så stort et menneske, at han vil sende en personlig mail til dig, hvis du giver han et pund, et signeret billede, hvis du kaster 10 pund efter ham, og hvis du er så vanvittig, at du synes, han fortjener 500 pund, tager han dig med på date og sender dig et af sine digte...
Og nåja, for 1000 pund kommer du med ham på date i Paris.
Verden er af lave.
Hvad tror du? Er Tom ægte, eller er det bare en selvironisk hipsterjoke?
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.