Foråret er på vej, og det betyder jo, at sexmessen Erotic World rejser land og rige rundt fra begyndelsen af april, hvor Valby Hallen er første stop.
En af de mange udstillere på messen, som denne gang byder på både spa og fræk biograf, er Dan Lei, der specialiserer sig i håndlavede piske og andet godt til de afstraffende BDSM-lege.
Men Lei skal mere end bare sælge sine produkter, han skal skam demonstrere nogle af dem - ved at piske en kvinde til orgasme på en af messens scener!
- Når jeg vil piske til orgasme, starter jeg med at varme hud og muskler op. i denne fase fortæller jeg på scenen lidt om, hvad det gør ved kroppen, om frigivelse af primært endorfiner og dopamin og den påvirkning, det har på hjernen, siger Lei til Ekstra Bladet.
- Så fortæller jeg om. hvilken teknik man bruger - og viser, hvordan man gør. For med den rette viden og teknik kan man med cirka 10 slag slå en kvinde til orgasme, fortæller Lei, der gerne demonstrerer sine evner på frivillige blandt publikum.
- Jeg arbejder på at finde nogle kvinder, der vil hjælpe. Jeg vil dog helst tage nogle fra publikum, men det er ikke altid, der er nogle, der er friske, da det kan være ret grænseoverskridende på en messe...
Hermed med udfordringen givet videre - har du lyst til at opleve en piskeorgasme på egen krop, så kontakt Dan på sadistenstoolbox.dk.
Din kat skyld i dine kinky sexlyster
Sadisten fra Skive: - Jeg pisker kvinder til orgasme
Swingersex
Dennis Fuller, der arrangerer Erotic World, fortæller Ekstra Bladet, at der er tre nye tiltag på messen:
- Spaen er en del af shows, her kan publikum ikke hoppe i. De besøgende kan opleve de lækre modeller bade, nyde boblerne og andre frække ting. Publikum vil kunne mærke de våde sprøjt og sitrende vibrationer, når de besøger den frække boblende Lounge, lyder salgstalen fra Fuller, der fortæller, at swingerområdet bliver shinet op.
- Swingerområdet bliver frisket op, og her vil par kunne nyde forfriskende drinks, mens de varmer op til at benytte alle sanserne. Der vil være mulighed for singler og nysgerrige par at få et lille kig ind i swingerverdenen og dufte til sådanne voksenlege. Når gæsterne får pirret sanserne, og lysterne varmer kroppen, sker der frække ting.
Det lyder, som om gæsterne knalder på messen?
- Vi blander os ikke i, hvordan folk leger på messen og i swingerområdet. Ligeledes er gæsterne også meget velkomne til at komme i fetich-påklædning, siger arrangøren, som glæder sig til den nye biograf med tre sale.
Er det dig, der vælger filmene?
- Vi bruger vores testpanel til at komme med forslag, og derfra har vi udvalgt. Der vil være helt traditionelle film til de helt særligt kunstneriske.
Erotic World foregår i Valby Halen 7.-9. april.
Fra blød vatpik til dominant supermand