Der er også følelser i sextech

Især chat med cammodeller virker intimitetsfremmende

Relateret sex-tv: Se sexrobotten Samantha få orgasme.

-- Over artiklen relateret tv fra erotikmesse: Se sexperten give Samantha orgasme --

Ligesom der også er intimitet og følelser i spil ved selv det mest overfladiske engangsknald, er der også emotionelle forbindelser, når man bruger sextech.

Det sidste konkluderer et stort studie fra det prestigiøse sexforskningsinstitut på Indiana University, Kinsey Institute.

8000 repræsentativt udvalgte amerikanere deltog i undersøgelsen, der definerer sextech meget bredt: Innovative teknologier designet til at booste seksualitet. Og det betyder, at frække sms’er, netporno og camsites vægter tungt i studiet - og ikke så meget sexlegetøj og sexrobotter.

Se også: Du gætter aldrig, hvem der er det største hit på frækt camsite

Ensomhed
Overordnet viser tallene, at personer, som bruger sextech, melder om mindre ensomhed og depression, end de personer, som slet ikke bruger sextech. Dog gælder denne positive sammenhæng kun for personer, som føler en emotionel eller personlig samhørighed med den virtuelle partner.

Mindre ensomhed er også forbundet med et positivt syn på egen seksualitet.

En af forskerne bag undersøgelsen, Amanda Gesselman, forklarer, at teknologi er blevet en stor del af menneskers romantiske og seksuelle liv.

- Vi er ved at få en bedre forståelse af den rolle, som sextech indtager i vores forhold og seksuelle oplevelser. Selv om denne enestående digitale opblomstring har skabt frygt for de mulige negative konsekvenser for både individ og samfund, kan vi se, at sextech også kan booste, forbedre og udvide det individuelle velbefindende og forholdet mellem mennesker.

Herunder kan du se, hvilken slags sextech deltagene bruger, og det fremgår ydermere, at især bøsser og biseksuelle mænd og kvinder er de største forbrugere.

Se også: De frække campiger som feministiske heltinder

Desuden viser undersøgelsen, at 74 procent af camsitesbrugere får seksuel tilfredsstillelse, mens hele 68 procent melder, at de får en eller anden form for følelsesmæssig støtte, og 66 procent oplever en form for følelsesmæssig intimitet med cammodellen. Følelser af samhørighed udvikler sig efter cirka tre besøg på sitet.

En anden af studiets forfattere Justin Garcia konkluderer:

- Studiet giver myten om, at teknologi erstatter mellemmenneskelige forbindelse og gør kærlighed forældet, et skud for boven. Resultaterne er bevis på, at sextech, inklusive camming, kan facilitere emotionel intimitet, selv om disse teknologier og interaktioner generelt ses som seksuelle i natur.

Foto: C.S. Nielsen Sex og samliv Fynske Cady: - Derfor er jeg fræk Snap-pige

Sexrobot
Den danske seksualitetsdebattør og forfatter Lucy Vittrup er aktuel med podcast-serien ‘I seng med teknologien’ i podcastuniverset Podimo. I den undersøger hun, hvordan intimiteten kan folde sig ud i en techtid.

- Kan sextech faktisk fremme intimiteten mellem mennesker?

- For at det skal give mening at tale om sextech og intimitet, bliver vi nødt til at se mere konkret på, hvilken del af sextech der giver hvad. Sextech spænder over alt fra sexting (seksuelle smser eller chat, red.) til sexrobotter.

- Min erfaring er, at sexrobotter i virkeligheden er kæresterobotter - de bliver købt for at give noget selskab, som er sexet. Derfor er det totalt misvisende at kalde dem sexrobotter - fordi de nok mest skal udfylde et hul af ensomhed end at være et mekanisk ‘hul’ at aflevere sæd i.

- Min erfaring er også, at sexting nu er så almindeligt, at det nærmest fungerer som distraktion i en kedelig hverdag - på linje med at se en dum youtube-video, siger Vittrup.

Se også: Lucy, 48: Jeg vil gerne have en sexrobotkæreste

- Afhjælper det ensomhed eller giver det intimitet?

- Det mener jeg ikke, at det gør  - med mindre andre faktorer som tillid og nærvær med videre også er til stede. Sex er det mest intime møde, der findes - orgasmen er den absolutte ‘given slip’ og følelse af velvære alene eller med en anden. Og derfor virker købt sextech-intimitet nok også som en slags kortsigtet afhjælpning af ensomhed.

- Men det mirakel, som opstår, når et andet menneske af sin frie vilje vælger dig, begærer dig, elsker dig. Det mirakel, som opstår, når du mærker et andet menneskes hud mod din og ser ind i et blik, som også har lyst til at se ind i dit, længe - det kan hverken sexting, sexrobotter eller bots med kunstig intelligens skabe.

- Derfor må den store fordring, som den avancerede teknologi har til os, være, at vi lærer og bliver bedre til at skabe intimitet og nærvær med virkelige mennesker, så sextech kan forblive det, den er bedst til: At være et hjælpemiddel og ikke en løsning, siger Lucy Vittrup fra lucy-vittrup.com.

Se også: Næste skridt mod den totale sexfrihed

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere