Derfor er du fetichist

Rotteforsøg peger på, at en fetich kan være tillært

Vi kunne ikke finde et billede af en rotte med hvid jakke. Så vi fandt en kvinde i sort jakke og nylonstrømper, hvilket alt andet lige er mere sandsynligt, at man har en fetich for... (Foto: shutterstock.com)
Vi kunne ikke finde et billede af en rotte med hvid jakke. Så vi fandt en kvinde i sort jakke og nylonstrømper, hvilket alt andet lige er mere sandsynligt, at man har en fetich for... (Foto: shutterstock.com)

Lige for at slå det fast: Rotter er ikke mennesker (selv om nogle opfører sig sådan), og derfor kan man ikke slutte direkte fra rotteforsøg til menneskelig adfærd.

Ikke desto mindre kan forsøg med rotter pege på mulige sammenhænge og mønstre for mennesker.

Tag nu dette eksperiment i tidsskriftet 'Physiology & Behavior,' hvor forskere ville undersøge, om de kunne påvirke rotters sexadfærd.

40 rottehanner, alle jomfruer, blev inddelt i to grupper. Den ene, kontrolgruppen, skulle dyrke sex med hunner ni gange. Den anden gruppe fik en hvid jakke på under de første ni samlejer.

Til rotternes 10. knald fik en tilfældigt udvalg halvdel af de 40 rotter hvid jakke på.

Det viste sig, at de rotter, der ingen jakke havde på under de første ni samlejer, ikke på nogen måde var påvirket af at få den hvide jakke på. De gennemførte alle sammen sex.

Sex & samliv - 27. sep. 2012 - kl. 12:38 Dennis' sære fetich: Dyrker sex med balloner

Anderledes så det ud for de rotter, der var iført jakke i første del af forsøget. Her i anden del kunne de rotter, som igen fik jakke på, gennemføre 100 procent, mens de rotter, som ikke havde jakke på, ikke alle kunne gennemføre samleje med samme succes: 80 procent besteg hunnen, 70 procent penetrerede, og 60 procent ejakulerede.

Med andre ord: Rotternes første seksuelle oplevelser havde i nogen grad indflydelse på deres seksualitet efterfølgende. Man kan sige, at de havde udviklet en fetich, der betød, at de helst skulle have hvid jappe på for at opnå fuld tilfredsstillelse. De havde lært at associere den hvide jakke med sex.

Efterfølgende lavede samme forskere et lignende forsøg, hvor det i stedet var hunner, der bar den hvide jakke. Resultatet var det samme for hannerne, idet de hanner, som havde samleje med hunner i hvid jakke i første del, helst også ville det i anden del af forsøget.

- Foden skal helst se ud på en bestemt måde. Helst en ikke alt for stor fod. Velplejet og forholdsvis symmetrisk og gerne en høj svang, forklarer Morten. (Foto: BL FOTO) Plus 25-årige Morten: Jeg er fodfetichist

Sammenholdt med andre rotteforsøg, der påviser, at rotter kan konditioneres i forhold sanseindtryk og adfærd, kan det påstås, at gentagne sanseindtryk parret med seksuel adfærd og orgasme kan kobles til seksuelle præstationer.

Således kan man måske tolke resultaterne, at grunden til, at du fx tænder på nylonstrømper, er, at du havde et par på de første ni gange, du havde sex...

I fetichmiljøet har spørgsmålet om arv og miljø længe været debatteret. Nogle mener, at lyster er medfødte, andre at de er tillært:

 Se også: Derfor dyrker de kinky sex

 Se også: Derfor er vi til s/m

 Se også: Ingen skam over ble-perversioner

Se også: Ingen skam over ble-perversioner Se også: Kinky sex er ikke spor sygt

0 kommentarer
Vis kommentarer