Derfor får modne kvinder bedre orgasmer

Angiveligt topper kvinder seksuelt, når de runder de 36 år

Moden sexolog anbefaler sex med… modne kvinder.

-- Over artiklen her relateret Sexpert-tv fra arkivet: Derfor skal du prøve en moden kvinde --

En mere eller mindre videnskabelig undersøgelse om kvinders florerer i artikler på internettet i disse dage. Selve studiet er et år gammel, men indholdet er evigt aktuelt:

Det ser ud til, at kvinder får bedre orgasmer og bedre sexliv med alderen.

Folkene bag en menstruation/sikkersex/graviditets-app, Natural Cycles, spurgte 2600 kvinder om, hvor meget de kan lide sex, om de føler sig sexede, og hvor ofte de får orgasme.

Og det viste sig, at 86 procent af kvinder over 36 år angav, at de havde haft fantastisk sex den seneste uge. Det samme gjaldt for 76 procent af de 23-35-årige, mens blot 56 procent af de yngre under 23 kunne meddele, at der havde haft supersex i løbet af ugen.

Det hænger måske sammen med selvværd, for flere af de ældre kvinder (8 ud af 10) angav, at de føler sig sexede, mens fire ud af ti gør mellemgruppen det samme.

Synes du, at de decideret modne kvinder glimrer lidt ved deres fravær, kan det forklares med, at appen jo netop er henvendt til kvinder i den fødedygtige alder og derfor ikke forholder sig til kvinder omkring menopause.

Gider ikke børn og ægteskab - men dater gerne helt unge mænd. Kys & kærlighed - 2. aug. 2016 - kl. 10:04 Cougar, 52: Har datet 250 unge mænd

Bedre med alderen
Men at de 'rigtige' modne kvinder er glade for deres sexliv, viser nogle mere videnskabelige undersøgelser også.

De så nærmere på, hvilke udfordringer kvinder står overfor seksuelt, når de bliver ældre.

Nok går sexfrekvensen ned, men til gengæld stiger kvaliteten, lyder det fra forfatteren bag det ene studie, Holly N. Thomas, University of Pittsburgh. Selv om der kun deltog 39 kvinder kvinder i alderen 46 til 59 år, mener forskeren alligevel, at studiet afslører vigtige pointer:

- Det overraskede os at finde en gruppe kvinder, der sagde, at sex faktisk blev bedre med alderen. Som læger troede vi, at det ville blive dårligere.

Interviewene viste, at disse tre ting, gjorde kvindernes sexliv bedre:

Større forståelse for, hvordan kroppen fungerer i forhold til sex:

- De følte sig mere tilpas i deres krop. De hvilede mere i kroppen. De følte, at de kendte sig selv bedre og vidste, hvad der virkede, siger Thomas.

Større selvtillid:

 - Kvinderne havde større selvtillid, end da de var yngre, og det gav dem mulighed for at være mere frigjorte i deres seksuelle udtryk, forklarer Holly Thomas.

Bedre kommunikation:

- De havde bedre selvtillid i forhold til at kommunikere med partneren. Da de var yngre, følte de sig ikke trygge ved at sige 'dette virker ikke for mig.'

Se også: 2. runde af Battle of the Butts: Modne kvinder i kamp

Krise
Nu er det ikke kun idel sexlykke at blive ældre. For eksempel kan menopausen påvirke kvinden med tørre og tynde slimhinder og nedsat sexlyst.

Den berømte antropolog og sexforsker Helen Fisher fra Kinsey Institute, kommenterer på studiet:

- Det er ikke en krise at blive midaldrende - men det kræver, at man er lidt kreativ, siger Fisher, som påpeger, at vores stressede livsstil er en stor udfordring:

- Vi plejede at ligge og dase på stranden i ferien. Nu skal vi springe med faldskærm og og løbe og cykle. Det er alt sammen godt for os, men det er ikke det samme som at ligge i hinandens arme. Vi skemalægger resten af vores liv. Og vi kan også skemalægge sex.

Og udover nydelsen i øjeblikket giver sex også store gevinster for parforholdet:

- Enhver stimulation af kønsorganer øger dopamin-niveauet, hvilket leder til romantiske følelser. Orgasmen frigiver oxytocin, der giver en følelse af dyb samhørighed, og sex booster testosteronen, der holder hele systemet i gang og gør, at vi vil have mere sex. Engang imellem skal man bare kickstarte systemet.

Malene Hasselblad, kendis, Lene B. Jensen, datingdronnning, og Signe V. Bentzen, sexolog, er glade for at være over 40. Sexperterne Modne kvinder: Sex bliver bedre og bedre

Bedre orgasmer med alderen
Sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen udtaler, at hun føler, at sex er blevet bedre med alderen:

- Jo ældre vi bliver, desto mindre er det testosteronet og dopamin-suset, vi søger. Vi bliver mere og mere oxytocin-glade. Oxytocin får man af berøring (som man selv oplever som dejlig), af kys, der føles gode og af at blive følelsemæssigt mødt. Så vi fylder flere følelser på og giver mere af os selv i det seksuelle rum. Når vi giver mere af os selv til hinanden, så får vi jo også meget mere igen. Og det er jo mega-fedt at blive fyldt op på flere områder end blot den fysiske tilfredsstillelse. Selvom den dæleme da også er skøn.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen