Derfor har kvinder og mænd ikke lige mange sexpartnere

Her er forskernes tre forklaringer på, hvorfor tallene ikke stemmer

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

-- Over artiklen forklarer forsker Kristen Mitchell, hvorfor mænd og kvinders sextal er forskellige --

En af det helt store udfordringer, som (sex-)forskere står overfor, når de undersøger vores sexliv, er, at de ikke altid kan stole på, hvad deltagerne selv rapporterer.

En klassisk eksempel herpå er, at i stort set alle undersøgelser, hvor folk skal angive, hvor mange sexpartnere de har haft gennem livet, er der stor forskel på antallet, mænd og kvinder giver.

Mænd hævder altid, at de har haft langt flere, end hvad kvinderne gør. Og det undrer forskerne, fordi de tal burde være nogenlunde lige store.

Nu kommer britiske forskere med bud på, hvad der skævvrider disse tal.

De har taget udgangspunkt i en stor national britisk sexundersøgelse National Survey of Sexual Attitudes and Lifestyles (Natsal-3). Her rapporterede mændene i gennemsnit 14,14 sexpartnere gennem livet, kvinderne halvt så mange, 7,12.

Se også: Gangbang er feminisme

Tre årsager
Tre hovedårsager bag denne diskrepans identificeres:

Nogle mænd har en tendens til at melde om ekstremt mange partnere. 99 procentilen for mænd var 110 partnere, mens det for kvinder var 50. Fjerner man ekstremerne, mindskes forskellen.

Kvinder har en tendens til at tælle deres partnere, mens mændene kommer med et estimat. Og jo højere tallet er, jo oftere bygger det på et estimat.

Holdninger til seksualitet og kønsnormer er forskellige, så kvinder, der ofte har mere konservative attituder omkring sexnormer, melder om færre partnere.

De femhævede tal viser, at når man tager højde for de ovennævnte parametre, mindskes forskellene i sextallene betragteligt.
De femhævede tal viser, at når man tager højde for de ovennævnte parametre, mindskes forskellene i sextallene betragteligt.
 

Forskerne fandt nogle andre, men langt mindre betydningsfulde faktorer, der måske er medvirkende til at skævvride tallene - fx at ingen af de kvindelige deltagere var sexarbejdere, hvilket ellers teoretisk set ville have bonnet ud på kvindesiden.

Kønsforskelle er mindre, når der spørges ind til de seneste års antal sexpartnere. og differencen har været endnu større i tidligere undersøgelser. Det peger på, at kønsnormerne er ved at udjævne sig, og at spørgeteknikken er forbedret.

Højt til loftet, høj himmel og bare maver: SlutWalk 2016. Foto: Lars Daniel Terkelsen. Sex & samliv - 2. jun. 2017 - kl. 11:19 En kvinde er ikke billig, selv om hun giver mange blowjobs

Slut shaming
Kønsnormer er som sagt en de væsentlige grunde til, at mænd og kvinder melder forskellige sextal.

For nylig gik Venstre-politikeren Anahita Malakians i gang med et projekt på de sociale medier, hvor hun opfordrer kvinder til at klart ud, hvor mange de har været i seng med under hashtagget #over10:

Det gjorde hun for at komme slut shaming til livs, hvilket gav en hel del medieomtale, blandt andet endte hun i Debatten på DR2.

Og netop tøjteudskamning er givetvis en af grundene til, at nogle kvinder i sexundersøgelser melder om færre sexpartnere, end de angiveligt har haft.

Flere andre danske debatørrer har tidligere været med markante holdninger, blandt andet har Louise Twerk Queen Kjølsen kaldt sig selv luder, mens forfatter og seksualitetsdebattør i podcasten #udenfilter blot erklærer sig som tøjte.

Til Ekstra Bladet har hun i den forbindelse udtalt, at den kvindelige seksualitet alle dage været mere ‘farlig’ end mandens.

- Det vil sige, den er mere uimodståelig. En kvinde har nemmere ved at ‘friste’ - selvom jeg hader udtrykket. Jeg plejer at sige, at kvinders seksualitet kan sætte hele samfunds sikkerhed på spil: fx kan hun forføre en sikkerhedsvagt nemmere end en mand kan osv. Derfor vil den kvindelige seksualitet altid kalde på mere kontrol, sagde forfatteren Vittrup, som har skrevet bogen Erogi, der handler om at bruge den erotisk energi positivt.

- Det har religioner gjort i årtusinder. Kvinder er blevet brændt på bålet, stenet, holdt fanget som straf for at vise lyst eller værre: Vække andres lyst. Det er en meget meget tung historie - og den vasker vi ikke bare lige af os, bare fordi pornoen er frigivet, og vi ikke længere behøver at være gift for at have sex, forklarer Vittrup.

Normer
Hvis normen skal brydes, så skal hele vores forståelse af seksualitet som noget lidt ‘dirty’ brydes, mener hun:

- Vi skal alle holde op med at acceptere nedsættende jokes og kalde andre og hinanden for luder som skældsord. Vi skal tænke os lidt mere om: Mange mænd elsker jo den frie seksuelle kvinde. Han er fascineret af hende. Han vil have sex med hende. Nogle gange med en enorm risikovilje.

- Men han kan ikke finde ud af at BÅDE at være vild med hendes seksualitet OG se hende som livspartner. Og det er den bro, som vi skal bryde med mere bevidsthed.

HERUNDER TALER LUCY VITTRUP OM SLUTS:

Danske drenge og piger

Unge danske drenge og piger er underlagt forskellige normer og har forskellige forestillinger om seksuel adfærd: Piger, der er seksuelt aktive, blive let set som slut ellers ludere, men drenge hyldes, når de har scoret.

Det viser ny stor rapport fra VIVE, Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Rapporten bygger på kvalitative fokusgruppeinterview og interview med unge i vennegrupper samt på analyser af kvantitativt materiale, indsamlet blandt unge i perioden 2014-2016. Flere end 20000 unge mellem 16 og 20 år har deltaget.

Rapporten med titlen ‘Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet’ peger på, at danske piger og drenge er lige seksuelt erfarne. Til gengæld oplever de forskellige konsekvenser:

‘De unge i fokusgruppeinterviewene fortæller, at seksuelt erfarne piger med skiftende partnere generelt mødes med fordømmelse og ringeagt, mens drenge i stedet hyldes for den samme praksis,’fremgår det af rapporten.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere