Derfor siger din kæreste en andens navn under sex

Det er ikke af den grund, som du tror

Har du oplevet, at din kæreste har sagt en andens navn, når I har dyrket sex? Det er der ingen grund til at være ked af, siger ekspert. Faktisk tværtimod. Foto: Colourox
Har du oplevet, at din kæreste har sagt en andens navn, når I har dyrket sex? Det er der ingen grund til at være ked af, siger ekspert. Faktisk tværtimod. Foto: Colourox

Det er noget, der virkelig kan få gnisterne til at fyge mellem to parter i et forhold. Det kan skabe store skænderier og voldsom jalousi, og det kan være svært at snakke om bagefter.

At komme sige en anden persons navn end din partners i en så intim stund som sex lyder måske mest som noget, vi mest oplever på film, men det sker altså også i virkeligheden, skriver Independent.

Det britiske medie har taget en snak om det uheldige sex-fænomen med sexforsker Jim Pfaus for at finde ud af, om der egentlig er god grund til at blive vred eller såret, når din sexpartner siger det forkerte navn under lagenerne.

Ifølge ham er det ikke noget, du skal bekymre dig om. Faktisk skal du i stedet tage det som et kompliment.

- Når man er i en euforisk tilstand, fremmaner man ting, som minder en om andre ting, fordi man er i en tilstand, man har været i før, siger Jim Pfaus, og fortsætter:

- Lad os antage, at personen havde en helt særlig tidligere elsker, som fik ham eller hende til at føle sig særligt opstemt. De seksuelle spændinger, orgasme-kvaliteter og følelsen af tæthed blev forbundet med den person og hans eller hendes navn.

Ifølge sex-professoren siger din partner altså kun det ’forkerte’ navn, hvis du har fremkaldt de samme positive følelser, som han eller hun tidligere har vækket i din partner.

Men selvom Jim Pfaus’ gode nyheder måske kan hindre en del jalousi mellem par i fremtiden, er det alligevel vigtigt ikke at ignorere det, hvis du selv eller din kæreste får fremstammet en andens navn under sex.

- Stop det, I har gang i, og tal om det. Prøv at finde frem til, hvordan I giver det en lykkelig slutning, siger han.

17 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere