Det siger din perverse fantasi om din personlighed

Ikke to sexfantasier er ens, for de handler om vores individuelle behov

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Derfor vil han være hanrej --

Måske tænker du, at din trekantsfantasi er den samme som din kollegas. Men måske er det eneste, de har tilfælles, antallet af personer i den.

I din drøm om en trekant er du måske i centrum, hvor du forføres og modtager opmærksomhed fra to personer, du kender - i din kollegas er vedkommende den aktive i en fantasi, hvor alle knalder alle, og ingen kender nogen.

Sexfantasier varierer kraftigt fra person til person, de repræsenterer behov og følelser og giver dermed indblik i forestillingens ejer.

Det fortæller sexforsker og psykolog Justin LeMiller, som sammen med den kendte amerikanske sexformidler Dan Savage (en gay-version af Jakob Olrik på steroider) og psykolog og forfatter David J. Ley (mest kendt for at være kritisk overfor hele sexafhængigsbegrebet) har lavet en undersøgelse om cuckolding-fantasier.

Cuckold handler om at tænde på, at kæresten er sammen med en anden mand.

Hanrej
I det aktuelle videnskabelige studie, er deltagerne homoseksuelle mænd.

De skrev detaljerede fortællinger om deres hanrejsfantasier. Desuden udfyldte de diverse spørgeskemaer, som handlede om deres personlighedstræk, blandt andet i forhold til såkaldte Femfaktor-model. Se boks for mere info om den model.

Se også: Sådan er kvinders uartige fantasier

Det viste sig, at der var meget stor forskel på fantasifortællingerne:

# De fleste af de 580 mænd i studiet fantaserede om at overvære partneren have sex med en anden mand - men nogle foretrak at lytte til det eller høre om det, efter det var foregået.

# Nogle, men absolut ikke alle, havde elementer af BDSM, fx i form af en slags ydmygelse af den fantaserende.

# Nogle, men absolut ikke alle, havde fokus på kondomfri sex, såkaldt barebacking, som er en hel lille fetich i visse bøssekredse.

# Nogle fokuserede på, hvem partneren havde sex med, nogle på kærestens sexpartners pikstørrelse, mens andre havde mere fokus på specifikke sexstillinger og adfærd.

# For nogle, ikke alle, drejede det sig meget om, hvilken seksuel nydelse partneren får ud af.

# En stor del af de personer, der havde levet fantasien ud, havde positive erfaringer med det.

Sex & samliv - 31. okt. 2016 - kl. 23:06 38-årig københavner-kvinde: Jo mere slutty og tøjtet jeg er, jo mere tænder min mand

Personlighed
Hvad skete der så, da forfatterne holdt ovennævnte resultater op mod deltagernes personlighedstræk?

# Mænd, der scorede højt på venlighed, som blandt handler om at have omtanke for andre, lagde i deres fantasier vægt på at se partneren modtage seksuel nydelse.

# Mænd, der scorede højt i kategorien seksuel oplevelsessøgende (sexual sensation seeking, som handler om at være tiltrukket af nye intense seksuelle og risikofyldte oplevelser), havde en tendens til at lægge vægt på partnerens kondomfri sex og analsex. De havde også tendens til at fantasere om, at partneren har sex med en meget veludrustet mand.

# Mænd, der havde en mere uhæmmet socioseksualitet (som er glade for uforpligtende sex og som har let ved at adskille sex og følelser), gik ikke så meget op i, hvem partneren har sex med i cockolding-scenarierne.

# Mænd, der var mindre åbne i deres socioseksualitet (ikke begejstrede for uforpligtende sex, svært ved at skille sex og følelser ad) ville vide, hvem partneren har sex med.

Sex & samliv - 5. nov. 2016 - kl. 18:24 Det betyder din sexfantasi

Behov
At der således var flere personlighedstræk, der korrelerede med specifikke sider af cuckoldingfantasierne, peger på, at det, der tænder os ved vores fantasier, er en helt unik følge af vores psykologiske behov. Hvilket blandt andet betyder, at to fantasier om det samme emne ikke bare kan byttes mellem to personer.

Det betyder også, at vi kontekstualiserer vores fantasier i stort omfang. Hele psykologioske og individelle sammenhæng, fantasisexen indgår i, er afgørende. Og derfor kan man ikke bare se på sexfantasier som udtryk for evolutionære behov (nogle evolutionspsykologer tolker først og fremmest fantasier udfra, hvilken evolutionær fordel den forestillede sexadfærd måtte have) eller kulturelle tegn (fantasierne afspejler her mest sociale og kulturelle forhold).

Fantasierne fortæller, hvem vi er.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 25. dec. 2017 - kl. 22:53 Test dig selv: Her er dit sexliv

Låner konen ud
Cuckolding er ikke kun fantasi. Nogle lever den ud. Cortado Marlowe blogger om sit swingerliv med hustruen, og her er tændsatsen i høj grad hans rolle som cuckold:

- Jeg kan godt lide at se min kvinde have sex med andre, fordi jeg forestiller mig, at det er mig, som 'låner' hende ud til andre mænd. En af mine yndlingsfantasier er, at jeg låner min hustru ud til selskaber, hvor jeg beordrer hende i høje sko, stram kjole og halsbånd, hvorefter jeg kører hende til en fremmed adresse og overdrager hende til andre mænds nydelse - og hendes, selvfølgelig, siger Cortado Marlowe.

Se også: Det betyder dine sexfantasier

- Lysten bliver vækket ved tanken og synet af min partner, som sultent tager imod andres begær, og frygten vækkes ved tanken om, at hun ikke vil have mig mere. Legen med disse blandede følelser af begær og frygt var utrolig æggende.

- Tanken om, at min kvinde kunne gå ud i byen og finde en eller flere mænd, er fantastisk æggende på flere måder. Dels er der selve tanken om, at min kvinde tager i byen og lader sig forføre af mænd, som begærer hende, og at hun tager for sig af de mænd, som byder sig til. Det er lækkert at tænke på, at jeg er sammen med en kvinde, som andre mænd begærer.

- Men det er mindst lige så lækkert at forestille sig hende som en kvinde med en sult efter andre mænd, og hun tør at give efter for den sult. Dels er der spændingen i vores relation til hinanden. Jeg kan godt lide tanken om, at hun tager i byen og lader sig forføre, fordi hun har fået besked på det, fordi vores forhold er således, at hendes krop er min ejendom, siger Mandebloggeren til ekstrabladet.dk.

- Og til sidst er det tanken om, at min kvinde kommer hjem og fortæller mig om de mænd, som begærede hende, og hvad de gjorde ved hende, hvilket vil give os lejlighed til at udleve en anden fantasi, hvor jeg 'straffer' hende for hendes 'utroskab.'

Femfaktormodellen

Ifølge wikipedia ser femfaktormodellen således ud:

Neuroticisme: Bekymret versus rolig. Dette personlighedstræk afspejler, hvordan man erfarer negative tanker og følelser. Person med høj score er tilbøjelig til usikkerhed, uro og grublen. Person med lav score er mere afslappet, mindre følelsesladet og mindre tilbøjelig til uro og ubalance.

Udadvendthed: Indadvendt versus udadvendt. Dette træk afspejler, om man tiltrækkes af selskabelige situationer, og hvordan man opfører sig i dem. Udadvendte er energiske og opsøger kontakt med andre, og denne kontakt tilfører dem energi. Indadvendte er mere stille og tilbageholdne, og for megen kontakt med andre trætter dem. De er også bedre til at fordybe sig.

Åbenhed: Konventionel versus original. Dette træk afspejler et åbent sind og interesse for kultur. Høj score viser til fantasi, kreativ evne og åbenhed overfor nye erfaringer. Personer med lav score er mere jordnære og praktiske, med mindre interesse for kunst og kultur.

Venlighed (engelsk: agreeableness): Irritabel versus godmodig. Dette træk afspejler personens samspil med andre. Den, der scorer højt på venlighed, er ret tillidsfuld og samarbejdsvillig. Lav score betyder mere aggression og mindre samarbejdsvilje.

Samvittighedsfuldhed (engelsk: conscientiousness): Upålidelig versus trofast. Dette træk afspejler, hvor organiseret og planmæssig man er i at forfølge sine mål. Høj score viser en metodisk, velorganiseret og pligtopfyldende holdning. Lav score viser manglende målrettethed, mindre omhu og fokus, samt en tilbøjelighed til at distraheres fra opgaver.

24 kommentarer
Vis kommentarer