-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Mand - styrk din selvtillid i sengen --
Hvordan har du det egentlig med din pik? Er du dus med den, holder du af dens form og størrelse?
Det håber vi, for et godt genitalt selvbillede hænger sammen med både selvværd og sexliv og potens.
Genitalt selvbillede er sexforskningens term for, hvad man synes om sine kønsdele.
I en undersøgelse, som blev publiceret sidste år og er en af få af sin art, deltog 4000 repræsentativt udvalgte voksne amerikanere. Og den peger altså på, at ligesom kvinders genitale selvbillede i høj grad har indflydelse på tilfredshed med sexlivet, så gælder det også mænds.
Deltagerne skulle angive, hvor tilfredse de var med kønsdelene på en skala fra 1 til 7. Et er meget utilfreds, 7 er meget tilfreds, og fire neutral.
Alt fra længde og tykkelse på slap og erigeret penis, glans, farven, blodårernes synlighed, formen/skævheden, størrelse på testikler, mængden af kønsbehåring og sæd og sågar duften af kønsdelene:
Helt overordnet udtrykte mændene størst tilfredshed med formen på glans: 64 procent af deltagerne gav den karaktererne 5,6 eller 7. Omvendt var det størst utilfredshed med størrelsen på penis i slap tilstand. 29 procent gav deres gav penis karaktererne 1, 2 eller 3.
I det hele taget er størrelse den største bekymring, selvom de fleste dog er godt tilfredse med udstyret.
47 procent holder af duften af egne genitaler, mens blot ni procent har problemer med den. Her er hele 44 procent ret indifferente.
Derfor skal mænd ikke bekymre sig om penis-størrelsen
Sundhed
Forskerne fortæller, at mandlig genital tilfredshed er et aspekt af psykosocial og seksuel sundhed. Mange mænd bekymrer sig om deres kønsdeles udseende i forhold til, hvad der er normalt. De har således lavet undersøgelsen for at normalisere den uro og frygt, som mænd kan have i forhold til deres kønsdele.
Og studiet viser da også, at der er en kraftig sammenhæng mellem utilfredshed med genitalier og mindre aktivt sexliv.
73,5 procent af mænd, der ikke var glade for kønsdelene, var seksuelt aktive, mens 86,3 procent af de tilfredse var. De utilfredse havde også sex mindre hyppigt. Og især får de væsentligt færre blowjobs: 66,2 procent mod 89,5 procent.
Dog erkender forskerne, at de ikke kan bevise kausaliteten: Fører et mindre aktivt sexliv til utilfredshed med kønsdele, eller fører utilfreds med kønsdele til mindre sex.
Studiet bekræfter tidligere forskning, der også har peget på, at cirka en fjerdedel af amerikanske mænd er utilfredse med pikstørrelsen, ligesom et andet studie har påvist sammenhæng mellem erektile dysfunktioner og lavt genitalt selvbillede. Således kan problemer med udstyret enten føre til utilfreds med samme, eller også kan utilfredshed føre til impotens.
Helt overordnet kan man dog konstatere, at de fleste mænd er vældigt glade for hele pakken - måske kan det forklare, hvor nogle af dem føler trang til at dele den begejstring ved at sende dick pics i flæng.
Danske piger: Sådan vil vi have den...
Danske dillere
Den danske seksualterapeut Pia Struck underviser både kvinder og mænd i orgasmens mysterier. Og hun har endda kurser, hvor manden lærer at elske sin pik. Forelagt studiet siger Struck:
- Ja, mange er kede af det, de er blevet tildelt. På et af mine kurser udgør 'Elsk dine kønsdele smukkere' en aftens gennemgang af kombinationen af de metoder, som skaber længere og tykkere pik samt flottere nossehang. Manden kan med andre ord skabe smukkere kønsdele både i rejst og urejst tilstand.
- Jeg er psykoterapeut og voksenunderviser, så selvfølgelig kommer vi også ind på alt det følelsesmæssige, som kan flyttes til at trives bedre med sig selv og sit udseende. Er der mange nok, som VIL gøre noget for sig selv, støtter jeg gerne processen undervejs, da det er en dagligt og ugentligt krævende proces over lang tid.
- Det er også en herligt liderlig tid, han investerer i sig selv og sin trivsel. Forbinder han sig med sit hjerte under processen, er der meget healing i at bygge sit køn flot til sin tilkommende elskede partner, siger Struck.
Ny afslørende bog: 100 pikke og deres mænd
Dette får kvinder til at nyde deres køn