Dette par har 150.000 stykker sexlegetøj på hylderne

Ægteparret Mik og Marie Oddershede fra Odense har postet millioner af kroner i "frækt" forretningseventyr. Fremover vil parret levere dildoer, vibratorer, bollerør og bolledukker mv. til sexlegetøjsbrugere i hele Norden

Her ses Mik og Marie. Foto: Privat
Her ses Mik og Marie. Foto: Privat

Ægteparret Oddershede omtaler selv deres forretning som Nordens største onlinebutik indenfor sexlegetøj, lingeri og romantiske produkter – og ambitionerne med Belugi.dk er heller ikke små.

Shoppen har nu åbnet i Danmark, og pt. arbejder man intenst på at få at få gjort webshopsider klar til det svenske, norske og finske marked.

På Agerhatten i Odense, hvor den nye storsatsning indenfor sexlegetøjssalg over nettet har hovedkvarter, har man allerede mere end 150.000 produkter klar til at komme med posten rundt til i første omgang danske kunder – og endnu flere stykker sexlegetøj vil løbende komme til.

Ideen til Belugi opstod på vores bryllupsrejse i maj sidste år, og siden har vi arbejdet benhårdt på at gøre vision og drøm til realitet. Og vi er kommet rigtig godt fra start.

Allerede inden vi for alvor begyndte at fortælle om åbningen af shoppen, modtog vi de første ordrer – og nu kører det ellers bare derudaf, smiler Marie Oddershede, der er uddannet sexolog – og som på sitet løbende vil skrive artikler om forskellige seksuelle emner, ligesom hun har sin egen brevkasse på Belugi.dk.

Se også: Denne sexterapi virker på otte ud af ti kvinder

Udvalget betyder rigtig meget
I løbet af det seneste års tid har Mik og Marie, som glæder sig over, at de nu kan arbejde fast sammen, brugt rigtig meget tid på at undersøge markedet – og lægger heller ikke skjul på, at valget af genre og branche er valgt ud fra, at de ser et stort potentiale i netop salg af sexlegetøj.

- At man har meget forskelligt at vælge imellem, mener vi, betyder rigtig meget, når folk handler sexlegetøj. Mindst lige så meget betyder det, at priserne er konkurrencedygtige - og da vi helt fra begyndelsen har kunnet købe hjem i endda meget store partier, så gør vi os rigtig godt gældende på begge områder, fortsætter Marie Oddershede.

Der sammen med sin mand – og nu altså også kompagnon, der er kendt som serieentreprenør, med to succesfulde virksomhedssalg og fire Gazellepriser i bagagen, har brugt meget tid og kræfter på at undersøge markedet – og på den baggrund nu har investeret i et stort varelager.

Se også: Numse-sex-legetøj sad fast i Emily da opstemt elsker skubbede for hårdt

Sund konkurrence
Ægteparret Oddershede går ikke efter at udkonkurrere andre hverken danske eller nordiske webshops med salg af sexlegetøj. Ægteparret er derimod overbevist om, at en skærpet konkurrence kun er sundt – og at der er plads til alle.

Vi har valgt at satse på sexlegetøj, da branchen er i støt vækst – og vil være det i mange år fremover, er vi sikre på. Samtidig har vi en tro på, at rigtig mange nye kunder, der endnu ikke har forsøgt sig med sexlegetøj, i de kommende år vil komme til – og er samtidig en af de målgrupper, vi satser ekstra meget på.

Ellers er vores målgruppe nok fra 25 år og opefter, men også de helt unge, naturligvis, er mere end velkommen til at kigge forbi siden, smiler Marie.

Desuden, indskyder ægtemanden Mik, så er det sådan, at allerede eksisterende sexshops hovedsageligt lancerer og sælger produkter til kvinder og par. 

Det er nok mere tabubelagt, at der også findes en lang række sexprodukter til mænd.

Men jeg tror, at der er et kæmpe potentiale i dette marked – og jeg tror også, at vi vil opleve en stor stigning i salget til mænd i de kommende år, slutter Mik og Marie Oddershede fra Belugi.dk.

Sex & samliv - 23. jun. 2017 - kl. 22:19 Bizart: Tre-i-en-sexlegetøjet kan alt - undtagen at lave mad

Motiverende
Hos Danmarks og Skandinaviens mest succesfulde webshop med salg af sexlegetøj og lingeri, Sinful.dk, ryster man umiddelbart ikke på hånden over den nye, store spiller på markedet.

- Jeg synes altid det er motiverende og sundt med konkurrence. Det er med til at forme et marked. Hos Sinful får konkurrence os altid til at arbejde endnu mere ud fra vores kerneværdier, siger Mathilde Mackowski, som i 2008 var med til at stifte Sinful, der i dag har mere end 50 ansatte – og som bygger på drømmen om at inspirere til et mere lystfuldt og legende sexliv.

Virksomheden har siden dag et oplevet en massiv vækst og modtog Børsens prestigefulde Gazellepris i 2015 og 2016. Her i 2017 er Sinful løbet med årets e-handels pris.

Sexperterne - 30. jun. 2017 - kl. 23:21 Det vidste du ikke om kvinder og deres dildoer

Sexlegetøjseksperten
Konkurrence, næsten lige meget hvordan, man vender og drejer det, er kun sundt – ikke mindst oplevet med forbrugernes øjne, mener sexinspirator og legetøjstester Joanb, der blogger om det på joanb.dk.

Desuden fører en øget konkurrence ofte kun til endnu bedre vejledning og service hos den enkelte shop.  Nøjagtig som vi oplever det indenfor alle andre typer af brancher, når konkurrencen på markedet pludselig bliver skærpet, forklarer den danske sexlegetøjsekspert JoanB.

Som i forbindelse med egne tests af sexlegetøjsprodukter ofte oplever, at nogle af de større spillere på markedet efterfølgende vælger at konkurrere på prisen på helt specielt det produkt, hun har kåret som testvinder.

Sund konkurrence vil, om ikke andet på den lidt længere bane, også have en stor indflydelse på prissætningen helt generelt. Tager vi fx den super populære og effektive klitorisstimulator Satisfyer, der pt. er et af de helt store sexlegetøjshit verden over, der er det tydeligt at konstatere, at de forskellige shops nøje holder øje med hinandens prissætning af produktet.

Det samme kan siges om klitoris-konkurrenten Womanizer, der pludselig blev verdensberømt her i lille Danmark, da Mads & Monopolet pludselig havde orgasme-stimulatoren på spisesedlen i bedste radiotid. Og finder der pludselig en helt lille ”priskrig” sted, på et, flere eller måske alle produkter over en bred kam, så er det igen os forbrugere, der i sidste ende har gavn af konkurrencen.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen