Svenske Lelo, der med stor global succes producerer sexlegetøj til den designbevidste forbruger med penge på lommen, har som den første dildoproducent nogensinde produceret en 'rigtig' film.
Det drejer om 'Beyond The Wave,' der foregår i en postapokalyptisk verden, hvor mænd og kvinder bor hver for sig. Men hovedpersonen, spillet af Casper Van Dien fra Starship Troopers og Sleepy Hollow, møder tilfældigt en kvinden, Noria, spillet Zhu Wei Ling, og sammen indser de vigtigheden af at forstå andres måder at se på verden.
Fem frække gaver der redder din Valentinsdag
Angiveligt skulle filmen være en påmindelse om at huske på fællesskabet i parforholdet, skriver avn.com.
Traileren til 'Beyond the Wave,' der har premiere til sommer, er just frigivet op til den der dag, som den halvdel af os allerede er ved at brække sig over, og den anden halvdel ser som en slags helligdag i kærlighedens navn - altså Valenstinsdag.
Steve Thomson, marketingchef for Lelo, håber, at filmens twistede plot giver muligheder for mange fortolkninger og viser, hvor givende det er at forstå andres perspektiv.
Lelo har også lagt en interaktiv trailer op, Play Expericence. Her kan par sammen ved hjælp af deres smartphones bestemme handlingens gang.
Beyond the Wave er indspillet uden brug af sexlegetøj.
SE traileren herunder: