-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Orgasmeeksperten vil have dig til at komme mindre --
Når du i denne måned slipper højrehåndsgrebet om din bedste ven og dropper onanien, går du måske samtidig hånd i hånd med den yderste højrefløj.
På overfladen kan novembers internettrend, hvor mænd skal undlade at høvle handske, virke som en sjov og sund måde at lære sine onanivaner at kende.
No Nut November er et netfænomen, blandt andet på debatforummet reddit, hvor mænd deler erfaringer med at undvære onani hele november. Det gør de ud fra en ide om, at det er bedre for krop og sjæl, potens og testosteron, ja, en mand bliver angiveligt en bedre version af sig selv ved at droppe onanien - og den ofte medfølgende porno.
Mand efter 700 dage uden onani: Jeg har fået superkræfter
Men onani-cølibat-fænomenet No Nut November, som også kommer til udtryk i No Fab-bevægelsen med en halv million medlemmer, viser sig ifølge rollingstone.com især at vække genklang i alt-right kredse i USA, hvor 15 delstater i øvrigt har erklæret, at porno er en trussel mod folkesundheden.
Mens mange morer sig på twitter med memes, hvor de fortæller, at de allerede har bygget et hus og er blevet professionelle sportsfolk blot ved en uges afholdenhed, tager andre konceptet helt alvorligt.
Den stærkt højreorienterede britiske youtuber Paul Joseph Watson, der er banned fra facebook, uploadede for nylig en video om alle fordelene ved at droppe onanien.
I teksten til videoen, der er set 400.000 gange og har fået 42.000 likes, skriver Watson ‘Porno er ondt. Porno laver bogstaveligt talt din hjerne om og er skyld i impotens.’
Videoen tager udgangspunkt i det på overfladen ironiske Coomer-meme, hvor man lover at lade være med at komme hele november.
Derfor skal du onanere mere - meget mere
Alfa
Direktør for det store tubesite xhamster.com, som IKKE er en del af det gigantiske pornhub-konglomerat Mindgeek, Alex Hawkins, ser ofte Coomer-memet dukke op på firmaets twitter-feed.
Her indgår det i en ‘episk fortælling mellem svage beta-onanister og stærke alfa-hanner, der ikke masturberer.’
Selvom om en vittige sjæl kunne mene, at de manglende udløsninger kan forklare, hvorfor de er så vrede på den yderste højrefløj, gennemsyrer hele beta- og alfa-mænd tankegodset alt right-bevægelsen.
Fra den tidligere scoreguidekonge Roosh V, som elskede at hade de kvinder, han scorede, til omtalte Paul Joseph Watson: Stærke alfahanner skal ikke lade sig tryne af svage beta-mænd, feminister og det alt for blødsødne samfund.
Denne mand er hadet af feminister i hele verden
Porno
Psykolog, terapuet og sexforsker David J. Ley, der ofte går i brechen for en videnskabeligt funderet tilgang til porno og onani, oplever også at blive mødt af kritik fra No nut og No fab-folk:
- Det er et uhyggeligt stykke smørrebrød bestående af usikkerhedsbetinget had, antisemitisme, misogyni og homofobi, siger Ley, der også er kendt for sin kritik af sexafhængighedskonceptet, som han ikke mener findes.
En stor del af anti-onanismen hviler på antagelser, der fremstilles som videnskabeligt funderede: Mænd får mere testosteron ved afholdenhed og bliver dermed alfahanner, som tiltrækker kvinder. Og porno gør dig afhængig af dopamin og ændrer din hjerne.
Men ingen af delene er der belæg for ifølge Ley og hjerneforsker Nicole Prause.
- En person, som bruger hele dagen på at onanere, er sandsynligvis deprimeret og ser porno som en måde at takle de følelser. Man kan også se det massive pornoforbrug som udtryk for OCD, tvangslidelse, eller bare en dårlig vane, der går ud over andre dagligdags aktiviteter. Den person vil have gavn af terapi, hvor det egentlige problem italesættes, forklarer Prause.
Nej, porno har ikke ødelagt din diller
KKK
Helt ude på den ekstreme højrefløj, hvor islamister kan enes med ny-nazister om, at jøderne er skyld i stort set alle verdens dårligdomme, har tidligere leder af Ku Klux Klan, David Duke, også påstået, at jøder styrer pornobrachen, som bruges til at kontrollere den hvide mand - onanien gør den hvide mand føjelig og u-voldelig.
En pudsig parallel til No Fab og No Nut og de mudrede sammenhænge med højreradikale idéer er en prosexfeministisk ‘onaner dig sund og glad’-bevægelse. Den kommer for eksempel til udtryk i maj måneds onani-udfordring, hvor kvinder skal onanere hver dag for blandt andet at fjerne tabu omkring kvindelig seksualitet.
Så hvor mænd altså bliver mere mænd af at undlade at onanere, bliver kvinder mere kvinder af at masturbere. Hvilket for en almindeligt onanerede mandlig dansk journalist kan virke en smule, nåja, forvirrende.
En ting er sikkert: Onani er et politisk brændbart emne, som vi slipper ikke højrehånden om foreløbig.
Mangler du inspiration til din onani? Så prøv Sexpertens ultimative onanitips: