En 'Do Me Queen' forventer, at manden gør arbejdet og tænder hende

Din nydelse er dit ansvar, mener sexolog

Relateret Sexpert-tv Classic: Er du også faldet i pikfælden?

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Når mænd falder i Pikfælden --

Du har måske hørt om Pikfælden og Søstjernen. Den dovne mand kan falde i Pikfælden, når han tror, at Gud er i hans pik, så alt er såre godt, hvis han bare pumper løs i sin partner. Søstjernen er dovne kvinde, der tror, at det må da være nok, hvis hun spreder benene og lader ham gøre arbejdet.

En Do Me Queen er en variant af Søstjernen, som forventer eller endda kræver, at manden ikke blot gør arbejdet, men også har ansvaret for hendes tænding, hendes liderlighed, hendes orgasmer.

Måske har du selv en rem af huden?

Vi spurgte sexolog og orgasmeekspert Katrine Berling, hvad der kendetegner en Do Me Queen, og hvad hun burde gøre i stedet. 

- En af de ting, jeg ofte hører, er, at ‘han tænder mig ikke’, ‘han gør ikke noget, der tænder mig.’ Også version version version støder jeg på: ‘Hvad skal jeg gøre for at tænde ham?’

- Men er det den andens job at tænde mig? spørger Katrine retorisk og fortsætter.

- Tænk hvis vi kunne tænde os selv og derved være mere med i processen. Det er nemlig et stort ansvar at lægge over på et andet menneske: ‘Tænd mig lige - og jeg har i øvrigt ikke tænkt mig at hjælpe dig.’

- Nydelse sker i kroppen, det er der, vi sanser den. Men hvis jeg hele tiden tænker, at det skal være anderledes, på en bestemt måde, eller det skal gå hurtigere eller langsommere, end det gør, så er jeg faktisk med til at modarbejde det, som sker. Jeg er med til at slukke mig selv, siger Berling.

Slap af
Ifølge Berling kan man at slappe af og modtage den berøring, man får, og samarbejde med partneren, og så man er med til at tænder sig selv:

- God sex handler om at samarbejde, noget vi gør sammen. På den måde bliver det let og legende for os begge. Hvorimod krav og præstation skaber stress, der ikke er rart at være i, siger sexologen, der synes, det engelske Do Me Queen er enormt rammende.

- En kvinde, der hele tiden forventer, at den anden gør noget, på en bestemt måde. Hende er der vist ingen af os, der har lyst til at være. Men det bliver vi lidt, hvis vi ikke selv tager et ansvar for vores egen seksualitet.

- Man kan ende som en do me queen, hvis man har mere fokus på orgasmen end på nydelsen. Vi kræver orgasmen, og når vi ikke føler, at manden kan tager os derhen, bliver vi irriterede. Samtidig kan vi også komme til at jage en bestemt fornemmelse og kræver mere og mere for at nå derhen. Som en narkoman, som er på evig jagt efter en gentagelse af det første saliggørende fix.

- Men vi kan ikke gentage det, der var, vi kan kun opleve nuet. Så vi kommer til at spænde ben for os selv. Orgasmer er dejlige, men de kan komme til at tage fokus for nærværet og intimiteten.

Foto: Jacob Lund / Alamy/All Over Pres Sexperterne - 6. maj. 2017 - kl. 22:36 Derfor skal du ikke tælle dine udløsninger

Manden
For manden kan det også være frustrerende, og han kan føle sig kritiseret eller irettesat.

- Og det er bestemt heller ikke sexet. For så har vi to stressede personer i en seng, og så kommer vi ikke langt.

- Hvis vi vil opleve noget nyt, nye fornemmelser, nye orgasmer, skal vi stoppe op. Være mere tilstede, fornemme os selv og være nysgerrige på det nye. Det kan være frustrerende for mange, når vi ved, hvad vi skal gøre for, at komme til det dejlige, vi kender, siger Berling.

At tage ansvaret for sin egen seksualitet, handler ikke om, at kvinden ikke har brug for manden.

- Der er bestemte oplevelser, jeg ikke kan give mig selv, som jeg har brug for en partner til.  Men hvis jeg lærer mig selv bedre at kende, så vil det samvær, jeg har med min partner, automatisk blive bedre.

Det skal en do me queen gøre
Katrine Berling kommer herunder kommer med råd til kvinde, som erkender, hun er en do me queen:

  • Lær din egen krop at kende.
  • Vær nysgerrig på dig selv, hvis vi kun har fokus på det, som ikke virker, oplever vi ikke det nye.
  • Gå langsomt frem, og sans og mærk din krop, måske vil du opleve noget nyt.
  • Glem orgasmen lidt.
  • Vær til stede i din krop, og erkend den indefra.
  • Brug bevægelse, åndedræt og lyd for at være mere tilstede i din krop.

Gode råd til manden, som er sammen med en do me queen:

  • Stop op, og gå langsomt frem.
  • Få hende til at slappe af.
  • Vis hende, at du nyder at være sammen med hende.
  • Inviter hende til at prøve noget nyt
  • Tal om sex og om at udforske nye hjørner af jeres seksualitet.

Hvem har ansvar for kvindens orgasme?

Får hun orgasme? Og hvis ansvar er det?

Det fik canadiske forskere en række unge studerende til diskutere i små, kønsopdelte grupper. Samtalerne blev delvis styret og selvfølgelig båndet.

Og det fremgik af undersøgelsen, publiceret i 'Journal of Sex research',  at både mænd og kvinder i høj grad bekymrede sig om, hvorvidt kvinden får orgasme eller ej. Og begge køn mente, at mandens ego-følelse er afhængig af det.

Ligeledes syntes både kvinder og mænd i undersøgelsen, at det fysisk set er mandens ansvar, at kvinden får orgasme, og at det så tilgengæld er kvindens ansvar at være mentalt klar til at komme.

Der var dog også kønsforskelle i opfattelserne. Kvinderne anså i langt mindre grad kvindens orgasme som et mål med sex - god sex kan sagtens være uden orgasme, som mere ses som en bonus.

Desuden afholder mange kvinder sig fra at bede om klitoris-stimulation eller selv at gøre det, af frygt for at såre mandens følelser og af frygt for blive set ned på.

Pudsigt nok angav mændene, at de godt vil give klitorisstimulation, og at de gerne vil have at vide, hvordan de skal gøre, ligesom de intet har imod, at pigen selv hjælper til.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen