Er hun lækker? Så gider du ikke kondomet

For manden hænger lysten til at dyrke sikker sex i nogen grad sammen med, hvor tiltrækkende kvinden er

Foto: shutterstock.com.
Foto: shutterstock.com.
Følg Sex & Samliv

Du er i byen og har scoret.

Og så er der jo det der med at bruge kondom. Det har du lyst til at bruge hver gang, eller hvad?

Well, ifølge nyt, men meget småt britisk studie, så har kvindens udseende afgørende betydning for, om manden har tænkt sig at dyrke sikker sex.

Jo mere tiltrækkende han synes, at kvinden er, jo mindre lyst til at bruge kondom har han.

Nu skal man altid passe på med at konkludere for bombastisk på videnskabelige undersøgelser, der som denne blot har en lille gruppe deltagere: 51 britiske mænd i alderen 19 til 61 (hvor en var jomfru) skulle se på fotos af 20 kvinders ansigter.

Mændene svarede så på følgende spørgsmål:

Hvor attraktiv er kvinden på billedet?

Hvis du var single, hvor sandsynligt er det så, at du ville have sex med denne kvinde, hvis muligheden opstår?

Hvis du var single, og du skulle have sex med denne kvinde, hvor sandsynligt er det så, at du vil bruge kondom?

Hvor sandsynligt er det, at denne kvinde har en kønssygdom?

Ikke overraskende viste det sig, at jo mere attraktiv kvinden var i mandens øjne, jo mere ville han have sex med vedkommende - OG jo mindre var sandsynligheden for, at han ville bruge kondom.

Studiet siger intet om, hvad kvinden i situationen agerer.

Forskerne mener, at deres resultater kan bruges i informationskampagner og undervisningsmateriale omkring kønssygdomme, så attraktionsparametret også tages i betragtning:

Altså som i: Ja, hun er lækker - men derfor kan hun godt smitte dig alligevel.

Danskere sætter rekord i usikker sex

Charlie Sheen promoverer 'revolutionerende' kondom

Hun har testet kondomer - så du slipper

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind