Få håndfri orgasme med lutter lyd - og fire andre sjove sextips

Alternative sextips for dem, der stemmer på Alternativet

Har du mod på at prøve lidt nyt og alternativt, der måske kan booste jeres sexliv? Det medfører hverken fedtede fingre, en tur i swingerklub, tantramassage eller en fjerde tidskrævende og mentalt udfordrende øvelse.

Til gengæld kræver det lidt åbenhed over det, nåja, alternative.

Så giver vi dig her fem sextips, hvor af nogle kræver, at du samarbejder med en partner.

Lydorgasmer
Så har du hørt det med: 30 minutters intens lytning med ørebøffer af god kvalitet - og så skulle den håndfri orgasme være hjemme.

Audio-erotik er ikke kun dirty talk og hæse stemmer, der stønner i dine hovedtelefoner. På youtrube kan du finde flere kanaler, som tilsyneladende har stor succes med lydvideoer, der typisk varer mellem en halv og en hel time.

De fleste består af enkle, stædige lydcollager, der kunne være underlægningsmusik i den gamle sci-fi serie 'Twillight Zone.' Ofte en enkelt tone, der langsomt går op og ned.

Det lyder møgirriterende. Men lidet anede vi, at der tilsyneladende er en kæmpe marked for den slags. Nogle af videoener er blevet set en million gange, andre omkring de 50.000. Og så viser det sig sørme, at der i Danmark er et inferno af alternative terapeuter, der kalder sig lydbehandlere.

Teorien går på, at lyde virker via svingninger, som kan påvirke kroppen. Eller at lyde kan afbalancere de energicentre, chakraer, som nogle mener findes forskellige steder på kroppen. Lyd bevæger sig i bølger af energi, og disse bølger besidder forskellige variabler. Ved sygdom mener man, at frekvensen bliver forstyrret. Læs mere om lydhealingsteori her.

Videoen herunder lover håndfri udløsning/orgasme på 30 minutter. Angiveligt kommer man i en hypnotisk tilstand.

Konkurrenterne på Mindscapes har lavet en lignende video, der også lover håndfri orgasme - faktisk flere - på 30 minutter. De advarer psykisk syge og gravide mod at høre deres filer. Man skal heller ikke køre i bil. Og man skal stoppe, hvis man får kvalme.

Høreorgasmer
Er du til lidt mindre hokuspokus, men stadig lidt audio-erotiske, så er Autonomous sensory meridian response (ASMR) erotika mere dig. Det handler grundliggende om lyde, der kan give dig en kildende velbehagelig fornemmelse i kroppen, toppet med seksuel ophidselse.

Tag nu Laila Loves ultimative øreslikningsvideo, som du kan se og høre herunder:

Laila gør det i mange genrer, idet hun også giver en girlfriend experience, hvor hun hvisker til dig, som om hun er din kæreste:

Male
Malebøger for voksne er blevet et et uventet hit, fremgår det af politiken.dk. Man bruger det som en slags mindfulness-øvelse, meditation, lidt som sudduko. Der er selvfølgelig også lavet erotiske udgaver. For eksempel har forlaget Cobolt udgivet Kinky malebog af svenskeren Magnus Frederiksen.

Her kan man farvelægge mænd i ble, kvinder med dildoer, trekantssex, samt den der slags opgaver, hvor man skal forbinde nummererede punkter, så der til sidste fremstår et billede. Udover maleopgaverne er der også alle opgavebøgers klassiker: Find frække ord, ligesom man kan lære at tegne pikken, eller måske Finde og farvelægge alle kondomerne.

Udforsk
Er du mere til at lege med kæresten og lære hinanden at kende, sådan seksuelt, kan vi anbefale den danske app iPassion. Den gratis app hjælper ifølge en pressemeddelelse par med at finde frem til hinandens seksuelle præferencer på en sjov og spændende måde. Spillere kan vinde runder ved ganske enkelt at vide mere om deres partner, end partneren ved om dem. Når spillere vinder en runde, får de lov til at være en “fræk præmie”, som deres partner så skal give (f.eks. rygmassage, oliemassage, en nat på et hotelværelse osv.).'

Det kan være spørgsmål, som hvor man helst vil kysses, og hvilken parfume partneren foretrækker. Du kan også svare på, om han/hun har seksuelle fantasier, du vil udleve, og om hvad en kælder skal bruges og hvilken stilling kæresten foretrækker.

Fræk yoga
Yoga er jo blevet af af hurtigst voksende sundhedsbølger siden fitness. Især kvinder har taget det til sig - måske fordi dameblade verden over ofte har artikler om, hvordan yoga forbedrer de seksuelle funktioner. Yoga er absolut ikke længere kun noget for anæmiske vegetarer, asiatiske munke og alternative behandlere.

Og der er også yoga for par. Angiveligt kommer man virkelig tæt på hinanden efterfølgende.

Selvfølgelig er der også Valentinsdag-yoga.

Således oplyst og måske udfordret på både fordomme og forventninger, kan du og din partner give jer i kast med alternativ erotika - hvem ved: Måske er næste stop Alternativets landsmøde...

HERUNDER SEXPERT-TV: Derfor pirrer de frække lyde
 

1 af 2 
2 af 2 
3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere