Få styr på din porno - og få styr på resten af dit liv

Impulskontrol gælder over hele linjen

Hvis du ikke kan styre dit pornobrug, er der sikkert andre ting du heller ikke kan kontrollere. (Foto: shutterstock.com)
Hvis du ikke kan styre dit pornobrug, er der sikkert andre ting du heller ikke kan kontrollere. (Foto: shutterstock.com)

Hvad vil du helst - få en vingummi nu eller vente en uge og få to?

Hvis du vælger det sidste, er du god til at styre dine impulser, fordi du har lært at behovsudsætte til fordel for en endnu større belønning senere.

Nu har amerikanske forskere søgt at finde en sammenhæng mellem pornobrug og manglende impulskontrol.

Studiet 'Trading Later Rewards for Current Pleasure: Pornography Consumption and Delay Discounting' er skabt på baggrund af en teori om, at netporno stimulerer hjernens belønningscenter i så ekstrem grad, at det også kan påvirke andre beslutningsprocesser.

For at bevise, at et stort forbrug af netporno er relateret til en lille evne til at hæmme umiddelbar impuls (prepotent respons), lavede forskerne to eksperimenter med college-studerende.

I det første udfyldte deltagerne, 32 mænd og 91 kvinder, et skema om deres pornoforbrug samt udførte en øvelse, der testede evnen til at impulshæmme: A la: Vil du have en lodseddel nu, eller fire om 40 dage? Fire uger senere lavede deltagere samme test.

Se også: Her er pornoens fremtid

Resultatet af dette eksperiment viste, ifølge forskerne, at jo mere porno man så, desto mindre værdsatte man fremtidig belønning, også selv om den belønning var langt højere end den umiddelbare. Det betyder, at man, udsat pornoens umiddelbare behovstilfredsstillelse, havde svært ved at impulskontrollere. Dog kan der ikke bevises en kauslitet.

Det skulle det andet eksperiment med 37 pornobrugere vise:

Deltagerne blev inddelt i to grupper. Den ene måtte ikke se porno i tre uger, og den anden måtte ikke spise deres favoritmad/snack i samme periode (men de måtte godt se porno i perioden).

Efter de tre uger udførte deltagerne en test, der viste noget om deres evne til at udsætte belønning.

De deltagere, som lykkedes at afholde sig fra porno, viste sig at være langt bedre til at vælge den større, men senere belønning, end den gruppe, der skulle afholde sig fra mad.

HERUNDER SEXPERT-TV: DERFOR SER MÆND PORNO

Dermed mener forfatterne at have bevist, er der en kausal forbindelse mellem højt pornobrug og manglende evne til at impulshæmme. Det får forskerne til at anbefale, at fx terapeuter, der skal hjælpe folk med øget selvkontrol, sætter ind overfor porno, idet større kontrol der også omsættes til øget kontrol på andre områder.

Forfatterne erkender, at studiet har visse begrænsninger, for eksempel at deltagerne er unge, og de er ofte mindre interesserede i fremtiden end ældre. Og da omfanget af pornobrug kun blev angivet af deltagerne selv, kan der også være være store fejlmarginer.

Også individuelle forskelle bør inddrages i belysningen af pornoens indflydelse på belønningssystemet, idet nogle personer bliver let liderlige og har en fod på speederen, andre har en konstant fod på bremsen. Det er den seksualteori, som kaldes The Dual Control Model.

Du kan teste, hvor du passer ind i den model her:

Se også: Test dig selv: Bliver du let liderlig?

5 kommentarer
Vis kommentarer